2 øvelser til at få styr på nerverne under rideturen

Oplever du, at nervøsitet og spændinger i kroppen kan påvirke din præstation i sadlen? Nogle mærker det, når de skal på banen til et stævne, mens andre udfordres af det i den daglige træning. Uanset hvor og hvornår du kæmper imod nerverne, får du her to teknikker, som kan hjælpe dig til at overvinde dem. Husk, at du aldrig må bebrejde dig selv, at du er nervøs. Værn i stedet om de svære følelser og brug dine kræfter på at lære din krop at kende. Når du ved, hvordan du kan håndtere nerverne, kan du også med ro i sindet fortælle dig selv, at det hele nok skal gå.

Læs også: Reducer din nervøsitet på opvarmningsbanen

1. Træk vejret

Vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig godt på vej. Jo mere du øver det, jo mere naturligt bliver det også for dig, når det virkelig gælder. Prøv derfor at lave denne øvelse så meget, som du kan i din hverdag – derhjemme, på arbejdet eller måske på vej hjem i bilen. Det kan gøres helt diskret. På den måde vil det føles mere naturligt, når du skal bruge øvelsen i sadlen. Forhåbentlig får du det så godt ind under huden, at du helt uden at tænke over det kan bruge din vejrtrækning til at fordrive nerverne.

Annonce

Vejtrækningsøvelsen kan du udføres sådan her:

  • Træk vejret stille og roligt ind i fire sekunder, så lungerne fyldes helt op
  • Pust stille og roligt ud i otte sekunder, så lungerne tømmes helt
  • Gentag det to til tre gange

Det er den bevægelse, du laver, når du puster luft ud af kroppen, som skal berolige dig. Derfor skal du bruge længere tid på at puste ud end på at trække vejret ind.

2. Slip spændingerne

En anden øvelse er at slippe de spændinger kroppen, som naturligt følger med, når nerverne kommer snigende. Spændingerne kan være med til at gøre det endnu sværere for dig at præstere, som du gerne vil. For eksempel vil du hurtigt kunne mærke, hvor meget lettere det er at lave nedsidning i dressur, når din krop er afslappet i forhold til, hvis den er anspændt. Hesten kan desuden straks mærke, hvis du er nervøs – og det smitter af. Derfor kommer det dobbelt igen, når du øver dig i at spænde af på ryggen af din hest.

Læs også: Tre hemmeligheder bag en smuk nedsidning

Du kan spænde af i kroppen sådan her:

  • Slap helt af i tungen, så den falder ned i undermunden
  • Åben kæberne, så tænderne i din over- og undermund slipper kontakten med hinanden og læberne adskilles

Når man spænder op, har man det med at bide tænderne hårdt sammen, og spændingerne fra kæberne forplanter sig i resten af kroppen. Derfor kan øvelsen være gavnlig for anspændtheden i hele kroppen. Føler du dig stadig nervøs, kan det være, at du også skal fokusere på at slappe af i dine skuldre. De har det nemlig med at blive trukket op, når man bliver nervøs, og også dét spreder sig til resten af kroppen.

Annonce

Det bedste du kan gøre er naturligvis at lave de to øvelser samtidigt. Lav allerede øvelserne inden du sætter dig op på hesten, hvis du kan mærke, at du bliver nervøs. Forsøg derefter at udføre de to øvelser på ryggen af hesten, og mærk efter om ikke det får bare nogle af nerverne til at pralle af. Jo mere du indøver det, jo større virkning vil det få – og så skal det hele nok gå.

Gendelt artikel fra oktober 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce