Når forskning og produkt sætter fokus på hestevelfærden

Artiklen er sponsoreret af Stallvärme og Finesse Bridles

En trense, der får hesten til at bruge sin højre og venstre side mere ligeligt samt bevæge sig mere frit på grund af et trykaflastende og trykudlignende nakkestykke, som ikke presser på de sensitive nervebaner. Et solarium med fjern infrarøde stråler, der gør hesten mere balanceret og nedsætter risikoen for skader under især opvarmning – lyder det som en drøm? Ja, men det er videnskabeligt bevist. Læs med og bliv klogere på to produkter, der er udviklet med henblik på øget hestevelfærd OG er testet ved hjælp af “Acoustic Myography” som er godkendt til videnskabelige studier, udført af lektor Adrian Harrison fra det Medicinske Fakultet under Københavns Universitet.

I alles interesse

At vi alle ønsker vores heste det bedste er klart. Og meget bedre bliver det ikke når evidensbaseret udstyr som øger hestenes trivsel og præstation integreres i hverdagen. Lige præcis det er kernen i udviklingen af fjern infrarøde terapi solarier fra Stallvärme samt anatomiske trenser med specialudviklet trykaflastende og trykudlignende nakkestykke fra Finesse Bridles.

Akustisk myografi – når musklerne sladrer

Akustisk myografi er en ikke-invasiv metode til at vurdere muskelaktivitet under bevægelse. Det er en teknik til at måle muskelkontraktionens kraft ved at registrere de lavfrekvente lyde, der skabes under muskelaktivitet.

Om D.Phil. Adrian Harrison

D. Phil. Adrian Harrison har i en årrække arbejdet med akustisk myografi og udviklet Curo®, som betyder “Jeg holder af” på latin. Curo®-sensorerne, der er trådløse og blot vejer 11 g., kan hurtigt måle, hvilke muskler hesten ikke bruger, så dyrlæger hurtigere kan identificere det reelle problem. Musklerne spiller en vigtig rolle, og hvis de forstrækkes eller bliver beskadiget, kan hesten blive halt. Når dyrlæger undersøger heste, fokuserer de ofte på led, senen og ligamenter, men nogle gange finder de ikke noget.

” Jeg har set heste der måske har haft en forstrakt muskel og synligt føler sig ude af takt med et bagben. Og her går undersøgelsen i gang for at finde årsagen til problemet – ofte uden at der er noget galt med bagbenet. Heste er gode til at kompensere for skader, hvilket gør det svært for dyrlæger at finde den egentlige årsag til problemet”

                                                                                       D. Phil Harrison

Muskelaktiviteten ses via en app på telefonen, som viser data i realtid. For eksempel kan man observere, at musklerne ikke er lige så aktive, når hesten skridter, som når den traver eller galopperer.

Muskelaktiviteten aflæses af D.Phil. Adrian Harrison og gennemgås med test ekvipagen på Stutteri Ask. Foto: Filip Gustavsson for Stallvärme.

Måleresultaterne giver her et enestående grundlag for at vurdere musklernes arbejdsevne, og samtidig se virkningen af de nerveimpulser, de udsættes for. Ved at måle på hestens muskler, kan både symmetri og koordination af bevægelse følges og eventuelle tegn på træthed opdages. Trætte muskler har en markant øget risiko for led og seneskader.

I studierne udvælges muskler, som iagttages og dataaflæses ved hjælp at elektroder der fastklæbes hesten og små muskeloverbelastninger defineret som “Pain-strikes” noteres. For Stallvärme FIR terapi solarier foretaget af D. Phil. Adrian Harrison, har fokus været på den store rygmuskel Longissimus dorsi samt bagparts musklen Gluteus medius. Tilsammen danner de en meget stor del af hestens overlinje, som ønskes smidig og stærk og som via korrekt træning udvikler hestens muskler og vedligeholder bevægelses apparat på en sund og balanceret måde. Dette er med til at øge hestens fysiske styrke og udholdenhed, samtidig med at risikoen for skader, som overanstrengelse eller forkert belastning, minimeres.

LÆS OGSÅ: 8 wellness tips til at støtte din hest gennem vinteren

Elektroder hæftes på hestens udvalgte muskler, hvorved de “sladrer” om musklens aktivitet som aflæses på for eksempel en telefon. I forsøget for Stallvärme blev der sat elektroder på musklerne Longissimus dorsi og Gluteus medius til aflæsning af muskelaktivitet via akustisk myografi. Foto: Filip Gustavsson for Stallvärme.

Wellness der virker

At FIR lysterapi har mange fordele kommer ikke som en nyhed for de fleste, men at der er virkelig mange fordele ved det – og at vi muligvis blot kun har set en brøkdel. Det er generelt anerkendt, at FIR-stråling trænger gennem huden og ind i det underliggende væv (ca. 4 cm) og påvirke muskler, blodkar, lymfekirtler og nerver. Svenske Stallvärme har udviklet egne og helt specielle lyspaneler i Europa. Deres solarier er meget mere og andet end et almindelige solarie der blot varmer musklerne. Det er paneler der udsender fjern infrarødt lys som hjælper med til at forberede musklerne især langs hele hestens overlinje før træning, at øge blodcirkulationen, reducere muskelspændinger og fremme afslapning. Fjern infrarød terapi kan også anvendes efter træning for at støtte restitutionen, mindske muskelømhed og inflammation samt forbedre generelt velvære. Ved at anvende et FIR terapi solarie som en del af hestens opvarmningsrutine, bidrager man med en effektiv og skånsom wellness behandling, der både støtter præstationen og mindsker risikoen for skader.

Videnskaben understøtter velfærden

Et studie under ledelse af Adrian Harrison tester effekten af brugen af FIR Terapi solarie fra svenske Stallvärme.

Stallvärmes solarier anvender fjern-infrarød stråling (en form for elektromagnetisk stråling) med en længere bølgelængde end synligt lys, men kortere end mikrobølger. Systemet er også justerbart med hensyn til de paneler, der placeres rundt om hesten, samt varigheden af behandlingen. FIR er klassificeret som en del af spektret for strålevarme og er dokumenteret til at kunne trænge dybere ind i væv og celler hvilket har mange terapeutiske fordele.

De mest oplagte fordele ved nær-, mellem- og fjern infrarødt lys:

  • Hjælp til hurtigere restitution
  • Mindske inflammation – hurtigere sårheling
  • Øget blodgennemstrømning til muskler
  • Smertelindring
  • Positiv påvirkning af lymfekirtler og væv
Lys terapi har mange fordele, hvadenten det er det synlige eller “usynlige” lys.
Grafik: Canva Pro.

    Halvdelen af de til forsøget udvalgte heste, blev opvarmet ved almindelig ridning, mens den anden halvdel modtog 30 minutters behandling under et Stallvärme FIR Terapi Solarie. Studiets formål var, at evaluere effektiviteten af Stallvärme FIR Terapi Solarium i forhold til at optimere hestenes opvarmningsrutiner og forbedre deres samlede præstation. Resultaterne giver solide beviser for fordelene ved denne banebrydende teknologi inden for heste-wellness og -velfærd.

    “Resultaterne af denne undersøgelse, som er den første af sin slags, viser de betydelige fordele ved Stallvärme FIR Terapi Solarium inden for hestevelfærd”

    Lektor Adrian Harrison

    Hestene der modtog behandling under et Stallvärme Terapi solarie inden ridning, udviste tydelig bedre muskelbalance og især symmetri i deres muskelarbejde. De af hestene der normalt udviste en svagere side i normal daglig opvarmning, var i forsøget langt mere balanceret og smidige fra start af. Især de lidt ældre heste udviste særlig stor effekt af de 30 min. under FIR solariet inden ridning. Med målingerne på m. Longissimus dorsi og m. Gluteus medius, viste de heste der havde modtaget 30 min. opvarmning under terapisolariet en næsten perfekt balanceværdi fra begyndelsen af opvarmningsperioden og gennem hele det efterfølgende 15-minutters træningsforløb. Til sammenligning viste den samme 15-minutters opvarmningsperiode uden FIR-terapisolariet en tydelig ubalance i begge muskler, som forbedrede sig over tid, men forblev uden for området af den perfekte balanceværdi.

    Det er til alles fordel – ikke mindst hestenes, hvis vi så tydeligt kan minimere risici for skader under opvarmningen i og med hestene ikke overbelaster musklerne i samme grad som ellers. Det er så mange indlysende fordele ved FIR terapi samt muligheder for at inkorporere den innovative teknologi inden for heste-wellness og -velfærd i hestenes hverdag både før og efter træning.

    30 min. under et Stallvärme FIR solarium viser forbedret og mere balanceret muskelaktivitet under rytter ved opvarmning. Foto: Filip Gustavsson for Stallvärme

    Stallvärmes terapi solarier kan både købes og leases. Et kompatibelt “Pay’n Go” system kan tilkobles solarierne så det tænder mod betaling med kreditkort, Apple pay mm.

    Et særligt nakkestykke der gør en forskel

    Med viden om hestens anatomi og sensitive punkter i baghovedet ønskede stifter af Finesse Bridles, Helle Dueholm at udvikle en trense der tager hensyn til netop dette.

    Trensen er muligvis, sammen med sadlen, det udstyr der bruges allermest af alle ryttere, og tanken om at den traditionelle trense generer og måske ligefrem skader hesten satte skub i tankerne om en helt ny og forbedret ergonomisk trense. En trense der udover at sikre optimal komfort for hesten også kan undgå pres og trykninger på de generelt følsomme punkter.

    Finesse trenser fås i flere forskellige varianter og er velegnet til alle heste – store som små. Foto: Finesse Bridles.

    Finesse trensen er designet med hestens komfort og velvære i fokus og tilbyder en unik tilgang, der adskiller sig fra traditionelle trenser.

    Det unikke nakkestykke

    • Trykfordeling: Heste har cirka 5 cm muskelmasse i nakken, før de når knogler og led. Derfor er det vigtigt at tage sig af disse muskler, væv og nerver. Finesse®-trenser er designet til at fordele trykket jævnt over hestens nakke og beskytter desuden den store ansigtsnerver ( Facialis), hvor den udspringer fra kraniet. Læs længere nede i artiklen hvorfor denne facialis nerve har en stor betydning for vores heste.

    I modsætning til traditionelle trenser, der kan lægge pres på bestemte områder af nakken og dermed hindre blodstrømmen og trykke på ansigtsnerven med spænder og lignende, er Finesse®-trenserne udviklet til at aflaste og udligne trykket på musklerne. Dette sikrer bedre blodcirkulation og hjælper musklerne med at få den ilt, de har brug for, mens hesten arbejder. På denne måde minimeres ubehag, og risikoen for smerte eller ømhed reduceres betydeligt.

    • Innovativ Polstring: Polstringsteknologien i Finesse-trenser stammer fra materialer anvendt i hospitalssenge til sengeliggende patienter med henblik på at opretholde blodgennemstrømning og undgå tryksår. Polstringen er lavet af et specialdesignet fibermateriale, som tillader blodgennemstrømning i de områder, hvor den er i kontakt med hestens krop, hvilket øger den generelle komfort.

    Hvor meget påvirker et tryk bag øret hesten som helhed

    Hvis du har prøvet at gå en tur i et par sko der er for små eller er snøret for stramt eller et par solbriller/ briller som trykker og gør ondt bag øret, så ved du lidt om hvordan det er for hesten at blive redet med en trense der presser unødigt på nakken.

    Facialisnerven: også kendt som den syvende kranienerve, sidder i hestens ansigt. Den starter fra hjernen og løber gennem kraniet og videre ud ved kæbeleddet. Nerven har flere grene, som forsyner forskellige dele af ansigtet, herunder musklerne, der styrer ansigtsudtryk, samt de følsomme områder omkring øjnene, næsen og læberne. Facialisnerven er vigtig for hestens evne til at bevæge ansigtet og udtrykke følelser, og den spiller også en rolle i smagsfølelsen.

    Nuchal ligamentet: dette nakkeligament udspringer bag hestens ører og strækker sig fra hestens hoved og ned langs nakke og rygsøjle og hjælper med at støtte hovedet og nakken. Dets vigtige rolle er at stabilisere hestens hovedposition under bevægelse og belastning, samtidig med at det giver mulighed for en vis fleksibilitet. Nuchal ligamentet er især vigtigt for hestens balance og bevægelse, når den bevæger sig.  Det er også netop her, grime og trense placeres, hvilket kan skabe udfordringer.

    Når der opstår spændinger i området, kan det have vidtrækkende konsekvenser for hele hestens krop. Selv om problemet starter ved nakken, kan hesten opleve smerte og ubehag længere nede, som for eksempel i hoften. Dette kan påvirke hele hestens bevægeapparat, da spændinger i nerverne kan forplante sig gennem muskler og led. Derfor er det afgørende at være opmærksom på dette område og sikre, at grime og trense ikke lægger unødigt pres og gerne er udformet så ergonomisk som muligt.

    LÆS OGSÅ: Kæbeleddet: Sådan påvirker det hestens balance, bevægelse og fordøjelse

    Fremtidens rideudstyr

    Meget rideudstyr markedsføres med løfter om forbedret præstation. Dog er disse påstande ofte uprøvede og mangler videnskabelig dokumentation. Dårligt designet og tilpasset udstyr forårsager fysiologiske stressreaktioner hos heste og kan kompromittere dyrevelfærd. Generelt er der foretaget begrænset forskning om hestevævs, herunder musklers, følsomhed over for tryk samt konsekvenserne af dårligt tilpasset udstyr og risikoen for vævsskader på længere sigt.

    Derfor blev denne undersøgelse ved hjælp af akustisk myografi gennemført for at dokumentere indvirkning og teste effekten af specialdesignede og anatomisk tilpassede trenser på hestens muskelfunktion og præstation.

    Hypotese:

    at en ergonomisk trense som Finesse trensen resulterer i færre muskel spikes (indikatorer på trykubehag) og mere stabile mønstre i muskelpræstationen under træning sammenlignet med en standard trense.

    Større bevægelser og bedre præstation

    I studiet med Finesse Bridles var det halsmusklerne Brachiocephalicus og Splenius, der var fokus på via akustisk myografi. De er en del af de større muskelgrupper og er ansvarlige for bevægelse af hoved og hals. Musklen brachiocephalicus er ligeledes ansvarlig for fremføring af forbenet. Begge er involveret i de myofasciale kinetiske linjer der har indflydelse på hele hestens bevægelse.

    Resultaterne viste en signifikant forbedret muskelpræstation og færre muskel spikes under ridning med en anatomisk udformet trense fremfor en traditionel trense. De otte islandske heste, der blev redet over 2 dage af samme rytter i forsøget, red med skiftevis traditionel ikke-anatomisk trense og en anatomisk Finesse trense med det særligt trykaflastende nakkestykke. Resultaterne afslørede statistisk signifikante forbedringer i muskelpræstation, vurderet ud fra både regelmæssigheden af målingerne ved hver hastighed og antallet af kraftige forbigående muskelsammentrækninger (spikes) for de anatomisk designede trenser sammenlignet med standard trensen. Det konkluderes, at effekten af anatomiske trenser ikke kun kan måles i halsmusklerne på hestene, men også ser ud til at have en positiv effekt på muskelpræstationen. Både data, som viste synligt færre smerte spikes samt rytters vurdering viste, at der ved ridning med ergonomisk trense var en tydeligt større bevægelsesfrihed og dermed bedre præstation.

    Press - Release

    Trenser bruges til at kontrollere og håndtere heste gennem anvendelse af pres på følsomme områder af hestens hoved. Derefter fjernes dette pres efter korrektion er opnået. Men hvis dette regulerende pres ikke fjernes effektivt, men i stedet forbliver som følge af trensens design, kan der opstå negative effekter

      Finesse trense set fra oven med det unikke trykudlignende nakkestykke. Foto: Finesse Bridles.

      Hvad du kan opleve ved at ride med en Finesse trense:

      • Mere afslappet
      • Strækker sig bedre til bidet – går mere stabilt
      • Mere balanceret i sin ridning – også på den ”dårlige volte”
      • Stopper med at række tunge og ryste på hovedet som den tidligere har gjort

        Ovennævnte er alle positive tilbagemeldinger som Helle har fået af reaktioner fra ryttere både uprofessionelle og professionelle verden over siden Finesse Bridles startede for knap 5 år siden.

      Ej blot til pynt

      Den amerikanske dyrlæge Cooper Williams, som er specialiseret i sportsmedicin for heste, har set en bemærkelsesværdig forbedring hos sine patienter, når de bruger de særlige Finesse trenser. Han mener, at disse trenser kan spille en betydelig rolle i at hjælpe skadede heste med at komme hurtigere tilbage i form. Williams er ikke alene om sin opfattelse – adskillige af hans klienter har givet ham positiv feedback, hvor de rapporterer en mærkbar forskel i deres hestes komfort og præstation, når de anvender Finesse-trenserne. Når det kommer til rehabilitering af heste, kan selv små ændringer i udstyr have en stor effekt.

      Da dyrlæge Cooper Williams og hans kollega, Dr. Phil. Adrian Harrison, fremlagde deres fund, som bekræfter de positive effekter af Finesse®-trenserne, blev Helle Dueholm dybt rørt over at høre om de konkrete resultater. Hun føler sig æret over hele det professionelle team, der har arbejdet så intensivt for at bevise hendes hypotese.

      Det er ingen let opgave at fremskaffe videnskabelige beviser inden for dette felt. Der er mange faktorer, som skal koordineres og kontrolleres, og udstyret skal være præcist og velegnet til at levere troværdige resultater. Arbejdet med akustisk myografi har været grundigt og velovervejet, hvilket fortjener stor anerkendelse.

      Det udstyr vi bruger til vores heste skal ikke blot være smukt, det skal retfærdiggøre en funktion, men aldrig på bekostning af hestens velbefindende. Foto: Finesse Bridles.

      Etisk ansvar med fokus på hestevelfærd

      Forskning indenfor moderne hestesportsmedicin handler ikke kun om at behandle skader, men også om at fremme hestens samlede trivsel gennem innovative og gennemtænkte produkter. Fremtiden for rideudstyr er på vej mod en holistisk tilgang, hvor videnskabelig forskning, rytterens erfaring og hestens behov forenes for at skabe innovative løsninger.

      For både ryttere og dyrlæger verden over er dette en opfordring til at tage ansvar og vælge udstyr, der sætter hestenes behov i første række. At tage vare på en hest er ikke blot en sportslig aktivitet, men også et etisk ansvar, som kræver engagement, viden og respekt for dyret.

      Uanset om vores heste præsterer som topatleter på professionelt plan eller rides på hobby niveau – bør deres velvære og komfort være af højeste prioritet og vores fornemmeste opgave bestå i at skabe optimale forhold for begge aspekter.

      LÆS OGSÅ: 3 problemer, biddet kan være skyld i

      Kilder:


      Stallvärme

      Finesse Bridles

      Annonce

      Relaterede tags

      Annonce
      Annonce
      Annonce
      Annonce

      Lignende artikler

      Annonce

      Kategorier

      Annonce
      Annonce
      Annonce
      Annonce