Brevkassen: Når det ikke er faldet, men frygten der fylder
Læs mere →
Ved du, hvorfor så mange af os troligt inden hver ridetime spænder næsebåndet på hestens trense? Med andre ord: Ved du, hvorfor vi giver hesten et næsebånd på? Det er vi nok mange, der ikke er helt klar over. Derfor har vi sat os for at finde ud af, hvorfor de fleste ryttere – men bestemt ikke alle – bruger næsebånd på deres heste i dag, og hvorfor det historisk set er blevet en del af trense-outfittet.
Læs også: Dressurryttere: Derfor bruger vi næsebånd
De første tegn på, at næsebånd blev en del af ridningen, var tilbage i år 7000 før Kristus. Dengang var det ikke just komfort for hesten, der var i højsædet. Køreheste blev iført et næsebånd, som minder om det hannoveranske, vi kender i dag, men som var placeret endnu længere nede på næseryggen. Formålet var, at når kusken trak i linerne, så blev næsebåndet trykket ind i næseborene og forhindrede hesten i at få luft. Heldigvis har denne praksis HELDIGVIS udviklet sig mange gange siden.
Ofte taler man om, at næsebåndet – oprindeligt det engelske – egentlige funktion er at sørge for, at hesten ikke tager tungen over biddet eller åbner munden så meget, at den gode kontakt til munden ej forsvinder.
Omkring tusind år senere dukker de første statuer op fra Persien af heste med en form for næsestropper på, og heste der “går til biddet” – altså med en vertikal hovedføring. Dog på ingen måde med samme fokus på hestevelfærd, som vi kender det i dag. Drop al snak om heste, der går bag lod eller har lidt for åben mund. År 6000 før Kristus er året, hvor de store og meget kraftige hingste bliver holdt tilbage ved hjælp af næsebånd med en indbygget form for pigtråd for at kunne styre de store dyr. SAD BUT TRUE. Dog er det senmoderne samfund mere oplyst og forståelsen for, at et for stramt næsebånd kun gør mere skade end gavn.
Langt fremme i historien møder vi i 1900-tallet for første gang det hannoveranske næsebånd. Det blev opfundet af tyske Ernst Friedrich Seidler, en ridetræner som arbejdede for Den Spanske Rideskole i Wien. Denne type næsebånd dominerede helt frem til 1970’erne og er i dag stadig brugt. Dog er det ikke fritaget for flere holdninger iblandt hestefolket. Med andre ord, så enten hader eller elsker vi ryttere som regel det hannoveranske næsebånd.
Senere kom det todelte eller kombinerede næsebånd (mellem et hannoveransk og et engelsk næsebånd), som de fleste af os kender i dag, på banen. Det må siges at være det, man ser allerflest heste gå med i dag. Denne type næsebånd blev opfundet omkring de sene 1960’ere og begyndte sin karriere på springbanerne. Formålet med det todelte næsebånd var at få hestens mund mere effektivt lukket under ridning. Først omkring 1980’erne blev denne type næsebånd en del af dressurbilledet og har i dag en overvægt af repræsentation i forhold til det hannoveranske næsebånd.
Læs også: Stramt næsebånd: Derfor er det vigtigt med to-fingerreglen
Eurodressage: Noseband Special: Part I: The History of the Noseband
Artiklen er oprindelig bragt i december 2020.