Annonce

Ny afgørelse: Helgstrand tager TV2-sagen i landsretten

Der er netop kommet nyt i sagen om TV2’s skjulte optagelser på stutteriet Helgstrand Dressage, som betyder at sagen rykker ind i næste fase.

Det er blevet afgjort i Retten i Aalborg mandag formiddag, at mediekoncernen TV2 gerne må vise skjulte optagelser fra toprytteren Andreas Helgstrands berømte virksomhed Helgstrand Dressage i Nordjylland. Men Helgstrand anker sagen.

Det blev offentliggjort den 15. juni 2023, at TV2 fik ansat en journalist som hestepasser i Helgstrand Dressage, som overværede den daglige gang i staldende samt ridebanerne på stutteriet i Uggerhalne i Nordjylland. Personen var ansat en måned og samlede materiale, som bliver offentliggjort i tv-programmet til efteråret. Alle ansatte og andre medvirkende på materialet bliver sløret for anonymitet i de endelige udsendelser, informerer TV2.

Hertil har indehaver og OL-rytter Andreas Helgstrand udtalt i deres pressemeddelelse:

”Jeg og vi ved ikke hvad agenten har optaget med sit skjulte kamera, da TV2 ikke uden censur har ville dele de med skjult kamera foretagne optagelser med os.”

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Andreas Helgstrand har efterfølgende lagt sag an mod TV2 for at få et forbud mod, at tv-stationen må vise optagelserne på deres kanal i efteråret i programmet Operation X, samt politianmeldt involverede medarbejdere. 

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Dommen mandag formiddag afgør, at TV2 gerne må vise de skjulte optagelser i programmet og at Helgstrand Dressage skal betale sagsomkostningerne på 30.000 kr. Helgstrand har udgivet en pressemeddelelse på deres hjemmeside, som fortæller, at de indbringer retten i Aalborgs kendelse for landsretten. Det er derfor ikke endeligt at vurdere hvad udkommet bliver, før landsretten behandler sagen. 

Det populære danske tv-program Operation X er et dokumentarprogram, som med vært Morten Spiegelhauer søger – via skjult kamera – at afdække forskellige typer og karakter af ulovligheder som eventuelt forekommer rundt omkring i Danmark. Kontroversielt har Operation X fra tid til anden været anklaget for at benytte ulovlige metoder til at afsløre anklagede personer og firmaer. 

Andreas Helgstrand har udtalt i en pressemeddelelse, at han ikke støtter TV2’s metodevalg, og han ønsker ikke, at der bliver skabt en redigeret virkelig ud fra materialet. 

Det er endnu ikke afsløret, hvornår programmet bliver sendt på kanalen i de danske tv-stuer.

Redaktionen efterspurgt kommentar fra Helgstrand. 

Annonce

Seneste artikler

Når kommentarfeltet bliver hestens domstol

Læs mere →

Hvor meget betyder ridebanebunden for hestens holdbarhed?

Læs mere →

Pandelampe på ridetur: Smart eller risikabelt?

Læs mere →

Hvor koldt er for koldt at ride i?

Læs mere →

Bange for ridehuset? Sådan gør du det trygt for din hest

Læs mere →

Staldluft om vinteren: 5 tjek uden at gøre stalden kold

Læs mere →

Hestens fødselsdag: Derfor bliver alle heste ældre 1. januar

Læs mere →

Mål lyset i stalden med en gratis app: 3 greb mod mørketiden

Læs mere →

Bange hest? 3 råd fra en forsker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk