Annonce
Camilla med sine egne heste, Braveheart og Zizi, der begge har roller i den nye bog. Foto: View by KWP.

Ny børnebog rammer plet i debatten om ridesport

PRESSEMEDDELELSE

Den tredje bog, i den populære børnebogsserie, om hesten Braveheart og hans unge menneskeven Milla, “Braveheart på tur”, er nu udkommet. Denne gang træder Braveheart ind i en ny rolle som ridehest. Med denne bog tages der fat om den vigtige viden børn bør have, når de går til ridning – et yderst relevant emne i lyset af det seneste års debat om udfordringer i ridesporten.

I “Braveheart på tur” får både børn og voksne et sjovt og lærerigt indblik i hestelivet og en vigtig forståelse af god horsemanship, som er baseret på SMIL Horsemanship©. SMIL står for SE, MÆRK, INSPIRÉR og LYT, og gør det nemt at huske de fire grundlæggende elementer i arbejdet med heste. Børnene bliver inspireret til at opfatte hesten som et individ med egne behov, at se og lytte til hestens signaler, at inspirere til samarbejde og at lytte til hestens behov – ikke kun i stald og på fold, men også når man er ude at ride.

“Braveheart på tur” er tredje bog i serien om hesten Braveheart og er stadig velkendt og herligt illustreret af Mette Winther Sørensen. Serien omfatter også ” Bravehearts store dag” samt “Braveheart flytter ind”. Sidstnævnte fås også på engelsk under titlen ” Braveheart in Paradise”.

Forfatter Camilla Jacobs sætter fokus på hestens velvære og vigtigheden af, at pleje og tage sig af hestene på en respektfuld og kærlig måde. “Braveheart på tur” rummer både en god historie og nyttig viden, som alle – uanset om de er erfarne ryttere eller ikke har noget kendskab til heste – kan få glæde af. For børn er det en sjov og lærerig rejse ind i hestens verden samt et praktisk værktøj til nybagte ponyforældre uden forudgående hestekendskab.

Om Camilla Jacobs

Camilla Jacobs er forfatter, træner og dyrlægecertificeret hestemassør med en passion for at fremme forståelsen mellem mennesker og heste. Hun er grundlægger af SMIL Horsemanship©, som har til formål at lære ryttere og hesteelskere at opbygge et sundt, respektfuldt og kærligt forhold til deres heste. Hendes bøger om Braveheart og Milla er blevet anerkendt for deres varme, humor og pædagogiske indhold.

Kontaktinformation
Camilla Jacobs
Telefon: 30360306
Email: camilla@horsemama.dk
Hjemmeside: braveheartsverden.dk

Webshop: https://www.horsemama.dk/horsemama-shop/

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor der er et stigende fokus på ridesportens udfordringer, især hvad angår god ridning og et respektfuldt forhold mellem hest og rytter. De seneste år har medierne været præget af historier om dårlig horsemanship og uhensigtsmæssig ridning, som har forårsaget både fysiske og psykiske problemer for hestene – med konsekvenser for sporten som helhed. “Braveheart på tur” tilbyder et kærligt og inspirerende modsvar ved at fremhæve, hvordan vi som mennesker kan blive bedre til at forstå og samarbejde med heste på en respektfuld og etisk måde, så både hest og rytter får en positiv og berigende oplevelse og samvær.

Selvom det kan være en fordel at have læst de første to bøger i serien, kan ”Braveheart på tur” sagtens læses selvstændigt og nydes af alle, uanset forudgående kendskab til heste. Serien er blevet en fast favorit blandt både hesteelskere og dem, der bare elsker at læse gode historier om venskab mellem mennesker og dyr.

”Braveheart på tur” kan bestilles i webshoppen på horsemama.dk, og for yderligere information eller uddybning af bogen og serien kan Camilla Jacobs kontaktes direkte.

Annonce

Seneste artikler

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →

Din hest ser sund ud — men er den i høj risiko for forfangenhed når græsset springer ud?

Læs mere →

Cathrine Laudrup-Dufour fører verdensranglisten med 100% — men FEI VM Aachen 2026 afgøres ikke på ranglisten

Læs mere →

Ni nationer kæmper om Nations Cup-point — men Danmark er ikke med

Læs mere →

Fra 1. juli kan du skyde ulven uden forudgående tilladelse — men kun hvis du opfylder disse tre krav

Læs mere →

Tyskland får stærk start på FEI Eventing Nations Cup 2026

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk