En klipning er også et pelsskifte – og det tærer på hestens depoter

Annoncørbetalt artikel om pelsskifte
St. Hippolyt

Du strigler din hest, og der ligger ikke andet end hår på gulvet bagefter. Du lægger nyt underlag på, men tre dage efter er det fyldt op med hår. Og inden du kører hjem, må du børste både ridejakke og ridebukser godt af for ikke at tage en halv hest med dig. På denne tid af året er der mildt sagt hår alle vegne, når du er i stalden, fordi hestene gennemgår et gedigent pelsskifte.

Foderekspert: Et pelsskifte tærer på hestens depoter

Pelsskiftet er en krævende proces, som sætter store krav til hestenes depoter. Vigtigst af alt, så må du ikke tro, at det ikke gælder, hvis du klipper din hest. En klipning gør nemlig kun din hest endnu mere afhængig af de vigtige næringsstoffer. Det skal vi i samarbejde med foderkonsulent hos St. Hippolyt, Nanna Ejersted, forsøge at forklare dig mere om her.

Læs også: Mangler din hest energi ved pelsskifte?

Foderkonsulent hos St. Hippolyt, Nanna Ejersted
Nana Ejersted, foderkonsulent hos St. Hippolyt.

Derfor fælder hesten, når den sætter pels

Det kan både lyde og føles helt forkert, at hesten taber pels, når nu den egentlig burde sætte mere af det. Men det er der en helt naturlig forklaring på, fortæller Nanna.

“Håret sidder fasthæftet indtil det skubbes ud af det nye hår. Fældningen som opleves i forbindelse med pelsskifte, skyldes således, at den tidligere sæsons pels bliver afstødt i takt med væksten af den nye pels til den kommende sæson.”

Ved pelsskifte fælder hesten ofte meget.
Når hesten begynder at sætte vinterpels, fælder den meget. Det sker, fordi der skal vokse en helt ny pels ud. Hesten begynder at sætte vinterpels fra af august måned, omkring 5-6 uger efter solhverv d. 21. juni. Foto: Shutterstock.

Lyset bestemmer, hvornår pelsen vokser

Heste sætter pels alt efter, hvor meget lys de udsættes for. Det handler om hormonet melatonin, der har stor betydning for hestens pelssætning. Det kaldes netop “mørkets hormon”, fordi det primært produceres, når det er mørkt. Det, der sker, er, at lysreceptorer i hestens øjne opfanger lysændringerne og giver beskeden videre til pinealkirtlen, også kaldt koglekirtlen, som er hovedansvarlig for at producere melatonin. Derfor begynder hesten at sætte mere pels, når den oplever flere og flere mørke timer i løbet af sensommeren og efteråret.

Dog er ikke kun lyset, men også temperaturerne samt et par andre faktorer afgørende for, hvornår hesten sætter pels, fortæller Nanna:

“Der er en række fysiologiske faktorer som kan påvirke pelsskifte-cyklussen. Heriblandt er fotoperiode (antal timer med dagslys), omgivelsernes temperatur, næring (foder), hormoner samt den generelle sundhed. Af disse er de to vigtigste; fotoperiode og omgivelsernes temperatur. Hvornår vinterpelsen præcis begynder at sætte sig kan derfor variere fra hest til hest.”

Læs også | Annoncørbetalt: Højsæson for kolik – foderekspertens råd til at undgå det

En klippet hest gennemgår også et pelsskifte

Heste sætter som regel vinterpels imellem august og november måned. Hvis man imidlertid klipper sin hest, hvilket mange gør 2-4 gange i løbet af vinteren, strækker man perioden for pelsskifte betydeligt. Hver gang man hiver trimmeren frem, skal pelsen nemlig vokse ud på ny, og det er lige så krævende for hesten som et hvilket som helst andet pelsskifte. Derfor har en klippet hest i lige så høj grad brug for at få holdt sporstof- og mineraldepoterne oppe.

“Ved klipning af hesten forstyrrer man den naturlige pelsskifte-cyklus og tvinger således hesten til at optimere sin pelsproduktion. Jo mere og jo flere gange hesten klippes i løbet af en sæson, jo større risiko er der derfor for, at hestens næringsdepoter bliver opbrugt”, understreger Nanna og fortsætter:

“Disse depoter er beregnet som en buffer til ekstra krævende perioder, som for eksempel ved sygdom og pelsskifte. For at spare på hestens naturlige depoter, anbefales det derfor at supplere hestens diæt med ekstra sporstoffer, B-vitaminer samt omega-3 fedtsyrer ved klipning.”

Under et pelsskifte vælger mange at klippe dere hest.
Når hesten bliver klippet, skal pelsen atter vokse ud, og det kræver fyldte depoter. Det kræver nemlig mange næringsstoffer for pelsen at vokse ud. Foto: Shutterstock.

Skæl og fedt betyder ikke usund pels

Når hestens pels vokser ud, river den døde hudceller med sig. Det betyder, at der helt naturligt kan forekomme en del skæl i hestens pels, når den sætter vinterpels, og når pelsen vokser ud efter en klipning. Er der overdrevent meget skæl i, bør du selvfølgelig overveje, om hesten får det rette foder; om den for eksempel mangler specifikke vitaminer eller mineraler. Det er bare vigtigt at skrive sig bag øret, at skæl ikke nødvendigvis er et tegn på, at hesten er usund.

Det samme gælder for den hvidlige fedt, man ofte oplever sætter sig på udstyret, når ens hest fælder. Nanna fortæller:

“Det er ikke unormalt, at hesten bliver fedtet i pelsen omkring pelsskifte. Mere præcist, er det cellemembranen omkring hudcellerne som får pelsen til at virke fedtet. Det skyldes, at cellemembranen blandt andet er opbygget af fedtsyrer for at skabe en vandafvisende barriere. Der er derfor ingen grunden til bekymring, hvis hesten i en periode kan virke mere fedtet i pelsen.”

Det er først, hvis hesten begynder at ændre sin måde at være på, at man skal begynde at tage det alvorligt. Det kan nemlig være et tegn på, at hesten mangler noget vigtigt, fortæller Nanna:

Udover fedtet pels, vil nogle hesteejere opleve at hesten ændre adfærd og bliver sløv og mindre arbejdsvillig. Dette kan oftest forklares med det øget behov for næringsstoffer og energi i perioden omkring pelsskifte. I værste tilfælde, kan hesten dog blive så påvirket, at blodprocenten falder. Dette kan tage lang tid at rette op på efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at man gennem fodringen dækker det øget behov for næring under pelsskifte.”

Video: Foderkonsulent giver gode råd

Vil du have flere gode råd, så kan du se St. Hippolyts foderkonsulent Maja Mandrups livevideo, hvor hun give gode råd om fodring ved pelsskifte til jer læsere.

Læs også: Guide: Sådan vælger du det rigtige dækken efter vejret

Pelsen vokser i tre faser

Når hestens pels vokser frem, sker det i tre faser. Nanna forklarer, at det egentlig er ret enkelt:

“Den første fase – den anagene fase – er karakteriseret ved dannelse af håret i hårsækken og efterfølgende aktiv hårvækst. Den anden fase – den catagene fase – er der, hvor hårvæksten ophører. I den tredje fase – den telogene fase – ophører blodforsyningen til håret. Håret tilbringer længst tid i den anagene fase, efterfulgt af den telogene fase, mens der bliver brugt mindst tid i den catagene fase.”

Kun i de to første faser er altså der blodtilførsel til håret. Det betyder, at for eksempel en foderændring først kan ses i pelsen, når hesten er nået igennem hele pelsskiftet. Det betyder også, at hvis du giver din hest et tilskud af mineraler og sporstoffer for sent i fældeperioden, vil du ikke umiddelbart kunne se effekten deraf, understreger Nanna. De gode stoffer optages i blodet og skal derfor indfodres i løbet af de to første faser, hvor hesten skifter pels.

Nanna forklarer ydermere, at heste på det punkt er helt anderledes end mennesker, idet menneskers hår hele tiden fælder og vokser.

MicroVital fylder depoterne op

En stor, lækker Dansk Varmblod gjorde lykken for Nanna tilbage i 2019. Men to dage efter, hun havde fået den hjem, blev den pludselig dårlig med symptomer på forstoppelse – formentlig på grund af stress. Hesten blev indlagt på KVL, og heldigvis kom der gang i systemet uden en operation. Derefter fik den dog feber og kom derfor i isolation.

På cirka en uge tabte den sig i hvert fald 50 kg. Da den var i bedring, men endnu meget tynd, fik Nanna den hjem. For at hjælpe den godt videre efter det hårde forløb, gav Nanna den 10 kg MicroVital; et helt naturligt produkt, der har til hensigt at fylde hestens depoter op med sporstoffer, vitaminer og mineraler. Hesten fik 120 gram om dagen over cirka 2,5 måneder. “Det havde en kæmpe effekt og hjalp hende virkelig godt på vej”, forklarer Nanna.

Nannas oplevelse viser, hvor vigtigt det er, at hestens depoter bliver fyldt op efter en hård, fysisk oplevelse. Sygdom, pelsskifte – herunder også en klipning – stressede situationer mm. er med til at tage på hestens reserver og her er MicroVital lige netop lavet til atter at få hesten hurtigt på rette kurs.

Herunder kan du se før- og efterbilleder af den afkræftede og senere helt friske hest.

En hest oplevede at få det markent bedre efter at blive tildelt MicroVital fra St. Hippolyt.

Øverst kan du se hesten lige, da den var kommet hjem fra KVL. Nederst til venstre kan du se hesten efter 2,5 måned på MicroVital. Nederst til højre kan du se, hvordan hesten har det og bruges i dag. Foto: Nanna Ejersted.

“MicroVital er klart det bedste produkt, vi overhovedet har, fordi det indeholder så mange forskellige sporstoffer, og fordi det er 100 % organisk og derved har en meget høj optagelighed. Vi har rigtig mange kunder, som er meget glade for det”. Det fortæller Nanna Ejersted.

St. Hippolyt MicroVital er godt under pelsskifte

Læs også: 6 tips til at klippe uden tvang og utryghed

.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce