Annonce

Bomøvelser i 3 forskellige niveauer

Bomøvelser er fantastiske for alle ryttere; for dressurrytteren, for springrytteren og for rytteren, der bare gerne vil variere træningen på ridebanen. På Malgré Tout-redaktionen er vi også glade for bomarbejdet. I anledningen af vinteren, har vi derfor valgt at kreere en serie af bomøvelser, der bygger på et rigtig vinterligt ikon: et snefnug!

Læs også: 3 kreative bomøvelser, der kan gavne enhver ekvipage

Annonce

Niveau 1

I den første række bomøvelser skal du lægge bommene, så de former grundelementet til et snefnug. Det ligner lidt en stjerne. Formationen kan bruges på to måder.

  1. Volte: Rid volter i skridt og trav begge veje rundt. Det kan hjælpe din hest med at løfte ryggen i voltearbejdet.
  2. Ligeudretning: Rid ind imellem enderne på to af bommene. Få derefter din hest til at tage et stort skridt over midten af bomformationen og rid ud imellem de to næste bomme. Det kan hjælpe din hest med at gå lige i sit spor.
Snefnug bomøvelser niveau 1
Bomformationen til niveau 1. Grafik: Malgré Tout.

Læs også: 3 bomøvelser, der hæver din dressur til et nyt niveau

Niveau 2

Hvis du vil gøre dine bomøvelser lidt sværere, kan du lægge en bom vinkelret ud for fire af de steder, hvor enderne af bommene danner en åbning. Derved kan du gøre punkterne under niveau 1 lidt sværere og dermed have i alt tre måder at ride formationen på.

  1. Volte: Rid volter i skridt og trav begge veje rundt. Det kan hjælpe din hest med at løfte ryggen i voltearbejdet.
  2. Ligeudretning: Rid ind imellem enderne på to af bommene. Få derefter din hest til at tage et stort skridt over midten af bomformationen og rid ud imellem de to næste bomme. Det kan hjælpe din hest med at gå lige i sit spor.
  3. Ligeudretning med ekstra benløft: Rid ind over én af de bomme, der ligger vinkelret på enderne på to af de inderste bomme. Få så din hest til at tage et stort skridt over midten af bomformationen, rid ud imellem de to næste bomme og over den sidste bom, der ligger vinkelret på.
Snefnug bomøvelser niveau 2
Bomformationen til niveau 2. Grafik: Malgré Tout.

Læs også: Forbedr din position hen over springet

Niveau 3

Som en sidste mulighed kan du udvide bomøvelserne ved at lægge to bomme ud for hver anden ende af de midterste bomme. Det kræver god plads på ridebanen at kunne gøre dette. Du kan ride formationen på i hvert fald fire forskellige måder, og helt sikkert også flere. Du skal bare tænke kreativt.

  1. Volte: Rid volter i skridt og trav begge veje rundt. Det kan hjælpe din hest med at løfte ryggen i voltearbejdet.
  2. Slangebue: Rid hen over én af de yderste bomme og fortsæt ind imellem enderne på to af de inderste bomme. Derefter får du din hest til at tage et stort skridt over midten af bomformationen, så du rider ud imellem de to næste bomme. Til sidst lader du hesten gå hen over den sidste, yderste bom. På den måde får du skabt en slangebue, hvor hesten skal tænke over, hvor den sætter sine ben hele vejen igennem.
  3. Slangeline: For at lave en slangeline, skal du ride på én af de yderste bomme, ride på den næstkommende inderste bom og til sidst styre på den næste yderste bom.
  4. Galopvolte: Rid en volte hen over alle de yderste bomme i galop. Vær opmærksom på, at bommene er vinklet forskelligt. Derfor bør du være opmærksom på, om du skal ride midt på bommene eller måske lidt yderligt for, at afstanden passer til din hest.
  5. Changementer: Lær hesten to’er-changementer ved at ride på to af de yderste bomme. For eksempel kan du vælge at ride på de to bomme, der stikker ud til højre på illustrationen. Sæt i venstregalop og rid over den nederste af de to bomme. Få derefter hesten til at skifte galoppen hen over bommen og rid mod den næste bom. Her du får hesten til at skifte tilbage til venstregalop. Hesten skal med andre ord følge bommenes vinkling.
Snefnug bomøvelser niveau 3
Bomformationen til niveau 3. Grafik: Malgré Tout

Læs også: Rasmus Bagger: 5 tips til at undgå at få fejl på første spring

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce