Rasmus Bagger: 5 tips til at undgå at få fejl på første spring

Blogindlæg af Rasmus Bagger, internationalt anerkendt performance coach og mentaltræner.

En af de klassiske mentale udfordringer mange springryttere oplever, er at første bom kan falde ned irriterende mange gange. Faktisk så mange gange, at man nærmest føler at det er en forbandelse der har ramt en eller ens hest. For 2 uger siden fik jeg denne henvendelse:

”Kære Rasmus,
Til stævner har jeg problemer med spring nr. 1. Jeg får næsten altid 4 fejl på spring nr. 1 og jeg har forsøgt lidt forskelligt. Bl.a. at visualisere et stort, flot og forsigtigt spring på nr. 1 med en god afstand og det rette tempo. Jeg rammer dog stadig udfordringen og tænker om du har et godt tip til, hvor jeg skal smide fokus hen? Så bommen rent faktisk også bliver oppe!
Jeg håber du kan hjælpe?”

Selvfølgelig kan jeg da det, og jeg har 5 hurtige tips til dig her.

1. Lyt til din træner

Gør som din træner siger! Medmindre din træner kun fortæller dig, hvordan du ikke skal gøre/ride, og hvad du skal være opmærksom på at undgå. Det kan for eksempel være: ”Lad nu være med at rive første bom i dag også!”

2. Grundtempo er vejen frem

Hold grundtempo fra start af – allerede før du rider igennem start.

3. Første spring er ikke det du tror

Start(linjen) er første bom… Dermed er det teoretisk bom nr. 2, der har drillet dig hele tiden, og du er nu fri af udfordringen omkring den tidligere bom nr. 1.

Rasmus Bagger er tidligere springrytter og arbejder som landets mest anerkendte mentaltræner inden for ridesport. Han arbejder også med ryttere internationalt. Foto: Malgré Tout.

4. Fokusér på dit ridt

Fokus på hvordan du faktisk skal ride og vil ride – bom eller ej. Ingen (0 %) fokus på bommen! 100% fokus på hvordan du kan, skal og vil ride!

Læs også: Rasmus bagger – mandagsBoost: Vær ambitiøs

5. Det handler ikke om bommen

Du skal fokusere på ridevejen – aldrig på bommen eller springet. Din opgave er ridevejen, hestens opgave er bommene/springet.

Når du forandrer dit fokus, forandrer du dine indsatser og dermed dine resultater og derfor vil du opleve nye – og måske – bedre resultater ved at følge ovenstående 5 små tips!

6. Bonustip

Gør som Rolf Göran-Bengtsson gjorde det under EM i 2011, hvor han vandt: Fokuser på at lade bommene blive oppe!
Alternativet kan det blive; ”bare jeg ikke får 4 fejl i dag” eller ”bare jeg ikke river første bom i dag”, og når man tænker på at undgå at lave fejl, ja – så tænker man på at lave fejl, og chancen for at lave fejl forøges.

nervøsitet
Rasmus Bagger er bosat i Helsingør i Nordsjælland. Foto: Malgré Tout.

Resultat

Efterfølgende fik jeg følgende tilbagemelding:

”Jeg var til stævne i går – og guess what! Jeg fik ingen fejl på nr. 2 (jf. dine tips altså, det der normalt er nr. 1). Du er altså for vild! Det er så vildt, at der skal så lidt til for at bryde et mønster – mange tak Rasmus, du er så dygtig til det du laver.”

Om Rasmus Bagger

Rasmus Bagger er internationalt anerkendt performance coach og mentaltræner. Han har specialiseret sig i hesteverdenen og rytternes udfordringer og potentiale og arbejder således med alt fra begynderen, hobbyrytteren, landshold til verdensranglistens absolutte top. Rasmus Bagger tilbyder individuelle mentaltræningsforløb, foredrag, workshops og masterclasses.

Kontakt ham på www.rasmusbagger.com eller info@rasmusbagger.com og følg med på Facebook.

Artiklen er oprindeligt bragt i marts 2020.

Læs også: Find dine personlige styrker som rytter og brug dem

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce