Isabell Werth er den mest succesfulde rytter i dressursportens historie, en titel hun har haft i næsten et årti. Og på trods af en karriere, der startede for mere end tredive år siden, er hun stadig blandt de absolut bedste i sporten lige nu. Både individuelt og som en del af det nærmest alt-erobrende tyske hold fra 1989 til i dag, har hun gjort sig bemærket som en af de bedste sportsryttere nogensinde.
Heste har været en del af Werths liv lige fra dag et på hendes forældres gård. Allerede som helt lille red hun konkurrencer med ponyer, men omstændighederne, der har bragt hende til toppen, kan opfattes som værende heldige. Hendes familie var naboer med Uwe Schulten-Baumer, der var en succesfuld dressurrytter, som havde valgt at fokusere på at træne heste og unge ryttere. Træneren, der var kendt som ”der Doktor”, inviterede den dengang 17-årige Werth til at komme og hjælpe med hans heste, da flere af hans andre ryttere stoppede. Herfra fik karrieren en meteorisk start for Werth, som 3 år senere kunne kalde sig Europæisk mester med det vesttyske landshold. Samme år bliver Gigolo FRH en del af stalden hos Schulten-Baumer, og dette skulle vise sig at være af afgørende betydning for Werths karriere.
Læs også: Glæderne og udfordringerne ved det nyfødte føl
Gigolo – en helt unik hest
Werth udtalte i 2019 til Olympics.com, at succes i dressur kan tilskrives 40% til rytteren og 60% til hesten. I samme interview kalder hun sig selv beæret, over at have redet Gigolo. Werth red vallakken i cirka 11 år, og deres partnerskab er i dag intet mindre end legendarisk. Ekvipagens første store sejr kom, da de vandt dobbelt guld ved europamesterskaberne i 1991. Dette resultat blev gentaget i 1993, 1995 og 1997. Werth og Gigolo deltog sammen i verdensmesterskaberne to gange, begge gange vandt de dobbelt guld. Tre gange er OL blevet beæret med ekvipagens tilstedeværelse, hvilket har ført til 4 ud af 6 mulige guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Duoen er den måske bedste dressurekvipage nogensinde, og var i en periode på hele 8 år nærmest uovervindelige. I oktober i år 2000 blev Gigolo pensioneret, en måned efter at have vundet holdguld og individuelt sølv ved OL i Sydney. Han tilbragte sin tid som pensionist hjemme hos Werth, indtil sin død i 2009. Gigolo er i dag anerkendt som den mest succesfulde dressurhest nogensinde og blandt de mest succesfulde sportsheste generelt.
Fortsat succes trods modgang
Med Gigolos pensionering var tiden kommet til at finde Werths næste stjernehest. En opgave, der ikke overraskende ville vise sig at være lettere sagt end gjort. Werth begyndte at indfase først Amaretto, og siden Anthony i slutningen af Gigolos karriere. Amaretto blev desværre syg og måtte aflives, og selvom Anthony bestemt var en talentfuld hest, levede partnerskabet ikke op til de høje forventninger, der var opstået efter Werths samarbejde med Gigolo. Og så var der Satchmo.
Læs også: Jens Fredricson: Sådan bliver du en bedre rytter
Der var aldrig nogen tvivl om Satchmos talent, men det tog flere år for ham og Werth at finde deres rytme sammen. De var en del af det tyske hold, der vandt guld ved europamesterskaberne i 2003, men individuelt blev det kun til en 17.-plads. Efter en tilvænningsperiode begyndte resultaterne dog at gå den rigtige vej for Werth og Satchmo, og de vandt to guld- og en bronzemedalje ved Verdensmesterskaberne i 2006. . Ekvipagen vandt yderlige fire gange sølv og to gange guld fordelt over de efterfølgende Olympiske Lege, europamesterskaber og World Cup. Satchmo gik på pension i 2011 og nød de sidste 11 år af sit liv hjemme hos Werth. Werth beskrev sin tidlige tid med Satchmo til Olympic.com som “at sidde i en Ferrari uden at kunne køre den.” Ikke desto mindre bliver han i dag husket som en af de bedste heste i Werths karriere og som hesten, der fik Werth tilbage i toppen.
Olympisk legende
En stor del af Werths kontinuerlige succes har været hendes evne til at finde, træne og præstere med de bedste heste. Efter Satchmo har hun mest nævneværdigt reddet Weihegold og Bella Rose 2, som begge har vundet guld- og sølvmedaljer ved OL med Werth.
Det er ”kun” blevet til en enkelt individuel olympisk guldmedalje for Isabell Werth i hendes karriere, sammen med Gigolo i 1996. Dette faktum er dog en kun en mindre detalje i Werths historie som en olympisk legende. Ingen anden rytter har vundet lige så mange olympiske medaljer, som Werth har. Kun 18 atleter har i 120-års olympisk historie vundet 12 medaljer eller mere. Dette vidner om en rytter, der ikke bare er blandt de bedste, men har kunne præstere på det allerhøjeste niveau i mere end 30 år. Werth udtalte i 2021, at hendes karriere stopper efter 2024, hvor der afholdes OL i Paris. Hvis dette ender med at være sandt, vil det være en passende slutning til en karriere, der er i høj grad forbindes med den traditionsrige internationale sportsbegivenhed og det vil også være en mulighed for at øge hendes i forvejen imponerende medaljesamling.
Læs også: Portræt: Cathrine Laudrup-Dufour, Danmarks store ridestjerne
