Læsernes tips: Sådan får du en ridebane fri for vand

Vil du også gerne undgå, at turen på ridebanen bliver til en svømmetur? Med andre ord: Hvordan får du en ridebane fri for vand? Vi spurgt jer læsere på Instagram, hvad I gør for at undgå for meget vand under rideturen. De råd, I har givet, udgør tilsammen to overordnede løsninger, og de er vidt forskellige i deres omfang: Enten skal du gribe skovlen, eller også skal du gribe pengepungen.

Annonce

Læs også: Sådan får du online undervisning til at fungere

Grav afløbsriller i toplaget

Hvis du har en bane, som er lidt for god til at holde på vandet, så kan du først og fremmest prøve med en ganske gratis løsning, der blot kræver lidt armkræfter. Grib skovlen og gå ud på ridebanen for at finde de steder, hvor vandet samler sig mest. Grav så et par afløbsriller eller “åer” i bundens øverste lag, som løber fra de vandfyldte områder og ud på den anden side af ridebanen. Så skulle vandet gerne fordele sig ud i rillerne og løbe væk.

Anlæg en bane med dræn

Kan afløbsrillerne ikke hjælpe dig tilstrækkeligt af med vandmængderne, så er der ifølge en del af vores brugere på Instagram kun én ting at gøre: få omlagt banen med dræn. Der er naturligvis tale om en noget mere bekostelig affære, men det kan i de feste tilfælde betale sig – i hvert fald på længere sigt. Her er det selvfølgelig nødvendigt at rådføre sig med en ekspert i at anlægge ridebaner.

Annonce

Brug hulmåtter under banen

En mulighed, der også er lidt af en investering, er at lægge måtter med huller i ned under ridebanen. Måtterne vil ikke alene opsamle vandet fra oven – de sikrer også et mere skridtsikkert og fjedrende underlag, så banen hverken bliver glat eller hård i regnvejr.

Lad banen hælde en smule

Man kan også vælge at an- eller omlægge sin ridebane, så den hælder en lille smule til den ene side. På den måde vil vandet lettere kunne løbe af. Hvis terrænet omkring banen naturligt hælder i én retning, er det selvfølgelig vigtigt at banens hældning følger den.

Læs også: Travøgninger: Hvad bør man, og hvad bør man ikke gøre?

Hvad skal man ikke gøre?

Der er naturligvis også noget, som man skal holde sig fra.

Undgå ler under banen

En bruger på Instagram anbefaler, at man helt undgår ler under sin ridebane. Jorden er mange steder i Danmark meget lerholdig, og det holder på vandet. Derfor handler det om at bruge de rigtige størrelser af sandkorn i ridebanens forskellige lag. Også her bør man forhøre sig hos en ridebanespecialist.

Annonce

Placer ikke banen lavt

Noget af det værste, man kan gøre, er at placere sin ridebane lavere end det øvrige terræn. Så vil den nedbør, som falde rundt om ridebanen, nemlig løbe direkte ned på den, og så står man pludselig med dobbelt så meget vand. Af samme årsag er det en stor fordel at placere sin bane, så den er en smule hævet over terrænet. Hvis man forstår at udnytte tyngekraften, der til en vis grad kan bruges som ‘naturligt dræn’, kan man altså spare mange penge på at få indlagt dræn under sin ridebane.

Der er med sikkerhed mange flere muligheder for at komme vandmasserne på en ridebane til livs. Her har vi blot taget udgangspunkt i jeres forslag, som vi er sikre på kan glæde mange andre derude.

Læs også: 10 tips til at træne din unghest

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce