Rekordstor præmiesum på 1 million euro venter i Longines Global Champions Tour of London
Læs mere →
For mange ryttere handler ridning om glæden ved at være sammen med hesten, udvikle samarbejdet og mærke den særlige forbindelse mellem menneske og dyr. Men ridning er langt mere end en fritidsaktivitet. Forskning og nyere viden om samspillet mellem mennesker og dyr peger på, at ridning kan have en positiv indvirkning på både nervesystem, kropsbevidsthed og mental trivsel.
Hestens bevægelser, rytme og varme skaber en form for sensorisk stimulering, som påvirker rytterens krop på flere niveauer. Når hesten bevæger sig under rytteren, overføres bløde og gentagne bevægelser til bækken, ryg og nervesystem. Denne rytmiske påvirkning kan være med til at skabe ro i kroppen og understøtte reguleringen af stress.
Ridning er en kompleks helkropsaktivitet, hvor hjernen konstant modtager og bearbejder information fra kroppen og omgivelserne. Rytteren skal balancere, koordinere bevægelser, tilpasse sig hestens tempo og samtidig kommunikere gennem små ændringer i kropsholdning og signaler.
Det betyder, at ridning aktiverer flere af kroppens vigtige sanse- og balancesystemer. Balancesansen i det indre øre, kropssansen (proprioception) og hjernens evne til at planlægge og kontrollere bevægelser arbejder hele tiden sammen.
Disse funktioner har stor betydning gennem hele livet, men de kan naturligt blive udfordret med alderen og ved hormonelle forandringer. Regelmæssig aktivitet, der kombinerer bevægelse, balance og koncentration, kan derfor være med til at understøtte hjernens og kroppens tilpasningsevne.
En del af ridningens særlige effekt handler om den sensoriske påvirkning, som opstår i mødet mellem menneske og hest.
Den taktile sans:
Når rytteren mærker hestens varme pels, man, muskler og bevægelser, stimuleres hudens sanseceller. Berøring og fysisk kontakt kan samtidig skabe en følelse af tryghed og forbindelse.
Balancesansen:
Hestens skridt, trav og galop udfordrer rytterens balance og aktiverer det vestibulære system i det indre øre, som hjælper kroppen med at orientere sig i rummet.
Kropssansen:
For at følge hestens bevægelser justerer rytteren konstant sin kropsposition. Små, ofte ubevidste aktiveringer af kernemusklerne styrker fornemmelsen af egen krop og bevægelse.
Samvær med dyr har længe været forbundet med øget trivsel, og flere studier har undersøgt, hvordan kontakten mellem mennesker og dyr påvirker kroppens stresssystem.
Interaktion med dyr kan blandt andet være forbundet med lavere niveauer af stresshormonet kortisol og øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der hjælper kroppen med at slappe af og genfinde balance.
Når man omgås en hest, kræver det ro, opmærksomhed og kropslig kontrol. Hesten reagerer hurtigt på menneskets kropssprog, spændinger og vejrtrækning. Derfor bliver rytteren nødt til at være til stede i situationen og regulere sig selv for at skabe et godt samarbejde.
For mange ryttere betyder det, at tankemylder og bekymringer træder i baggrunden. Fokus flyttes til hesten, bevægelsen og øjeblikket.
For mange kvinder kan perioden omkring overgangsalderen være en tid med store forandringer. I årene op til selve overgangsalderen – også kaldet perimenopausen – begynder hormonniveauerne at svinge, og nogle oplever blandt andet søvnproblemer, træthed, humørsvingninger, indre uro og koncentrationsbesvær.
Forskere har i stigende grad fokus på østrogenets betydning, fordi hormonet ikke kun spiller en rolle i forhold til reproduktion, men også påvirker hjernen, nervesystemet og kroppens evne til at håndtere stress.
Her kan aktiviteter, der kombinerer fysisk træning, mental koncentration og social kontakt, være særligt interessante. Ridning samler netop mange af disse elementer i én aktivitet.
Et begreb, som forskere arbejder med, er cognitive reserve – hjernens evne til at bevare funktion og modstandskraft trods aldring eller belastninger.
Ridning udfordrer hjernen på mange fronter samtidig. Rytteren skal:
Det gør ridning til en aktivitet, hvor kroppen og hjernen arbejder sammen på en måde, som få andre motionsformer tilbyder.
Selvfølgelig kan ridning ikke erstatte medicinsk behandling eller løse alle udfordringer forbundet med stress og hormonelle forandringer. Men samværet med heste rummer mange af de elementer, som forbindes med øget trivsel: bevægelse, nærvær, kontakt, koncentration og følelsen af at være en del af et samarbejde.
For mange ryttere er det netop dét, der gør hesten til noget særligt. Den giver ikke bare mulighed for motion – den inviterer mennesket til at være mere nærværende, mere kropsbevidst og mere i balance.