Sådan bruger du halm klogt

En debat i Facebookgruppen ‘Hjælp, min hest er forfangen’ begyndte med et spørgsmål om sukker i wrap – men udviklede sig hurtigt til en klassisk diskussion om halm: ‘Er det hestemad eller ej?’
Jeg foreslog, at halm kunne bruges til at fortynde sukkerkoncentrationen i grovfoderet. Det udløste modargumenter om mavesår, manglende fordøjelige fibre og halmens påståede uanvendelighed.
Artiklen her dykker ned i, hvad fibre egentlig er, hvordan de virker i hestens fordøjelse, og hvad forskningen siger om halm i praksis.

Fibre i foder – og hvad fiberdiversitet betyder

Fibre udgør plantens skelet og giver struktur. I kvægfodring opererer man med begreberne cellevægge (også kaldet NDF) og celleindholdsstoffer (proteiner, fedt, sukker og stivelse). I hestens fordøjelse nedbrydes celleindholdsstofferne i mave og tyndtarm og optages herfra til blodet, mens fibrene passerer gennem tyndtarmen til blind- og tyktarm, hvor de forgæres af de forskellige mikroorganismer i tarmen.

De mest opløselige fibre, fx fruktaner og pektiner, fermenteres hurtigt og giver energi og mæthed. De mest uopløselige – fx hemicellulose og cellulose – er sværere at nedbryde. Tarmmikroberne er ret specifikke i forhold til deres hovedenergikilde, de forgærer f.eks. fruktan, pektin eller cellulose, men fælles for dem er, at de også har behov for kvælstof til mikrobiel vækst. Kvælstoffet udvindes af små kvælstofforbindelser samt proteiner fra foderets cellevægge, når mikroberne nedbryder disse. Sidstnævnte er der ret meget af i græsmarksplaner, bælgplanter og urter, hvor proteiner og langkædede fibre bygges sammen til at bære plantens skelet. Jo ældre (moden) foderplanten er, des tykkere cellevægge og længere fibertyper. Disse fibre (særligt cellulose) bindes også sammen af stoffet lignin, som ikke kan nedbrydes af hestens tarmmikrober.

Der sker altså i blindtarm og tyktarm en stor og kompleks nedbrydning og opbygning af foderets næringsstoffer og mikoorganismernes affaldsprodukter. De forskellige arter udnytter hinandens affaldsstoffer, og hesten kan optage nogle af dem til blodet og bruge dem i sit eget energistofskifte. Fibrene er grundsubstratet, der medvirker til at bestemme, hvilke arter mikrober, der lever i tarmen, jo flere forskellige fibertyper, des flere forskellige arter mikroorganismer, som bidrager til en bedre balance i tarmen..

Vi kunne tale om, at fiberdiversitet medvirker til artsdiversitet i hestens tarmkanal og dermed til en sundere hest.

Læs mere her: Forbered din hest til forårsgræsset

Tabel: Fiberprofiler i grovfoder – g/kg tørstof

Oversigt over fiberindhold og -egenskaber i udvalgte grovfodertyper (Brøkner et al. 2012). Bemærk især hvor lavt sukkerindhold og hvor højt fiberindhold halm har.”

Myten om flydelaget – og hvad vi faktisk ved

Mange tror, at halm ikke danner et beskyttende flydelag i maven – og derfor øger risikoen for mavesår. Men kemiske analyser (Brøkner et al. 2012) viser, at man ikke kan forudsige flydelag ud fra fibertyperne alene. 

Hos drøvtyggere har man længe vidst, at lange, grove fibre danner et tydeligt flydelag i vommen. Det fungerer som mekanisk tilbageholdelse, hvor de seje partikler nedbrydes og holdes tilbage længere tid – mens væske og fine partikler hurtigt passerer.

Heste er ikke drøvtyggere, men også hos dem viser praksis og obduktioner, at maveindholdet lagdeler sig, og at foderets struktur har betydning for:

• tyggetid og spytproduktion – neutralisering af mavesyre
• fysisk beskyttelse – flydelaget hindrer syre i at skade mavevæggen
• tyngdefordeling og mavefyld

Billedet herunder viser netop denne struktur: grovere fibre i top, findelte fibre og væske i bund. Flydelag er altså ikke kun noget, vi kender fra vommen – men også et fænomen i hestens mave, når fodringen er tilpasset hestens behov.

Billeder fra dissektion af en hestemave.

Forrest i billedet til venstre mavens krumme ryg. Under tommestokken anes spiserøret til højre og mavemunden med udgang til tolvfingertarmen til venstre.
På billedet til højre er maven skåret op i ryggen. Øverst ses det hvide afsnit og nederst det røde. Til venstre hullet fra spiserøret og nogle bremselarver. Maveindholdet er lidt mere tørt end i den levende hest, men du kan tydeligt se de grove dele fra hø øverst og fibre fra roepiller nederst. Foto Martha Voss.

Halmens comeback

I 2021 publicerede et hold af engelske, svenske og danske forskere (Jansson m.fl. 2021) en undersøgelse om halm til heste. Baggrunden var et efterhånden fastgroet dogme, ‘halm er ikke hestemad!’, som opstod efter nogle undersøgelser af mavesår, hvor man havde fundet evidens for at halm som eneste grovfoder gav øget risiko for mavesår. Det blev hurtigt til, at halm i sig selv var skadeligt, og mange dyrlæger frarådede fodring med halm.

Forsøget viste, at fodring med 50:50 hø og hvedehalm i forhold til 100 % hø ikke øgede risikoen for mavesår, men gav lavere insulinniveau og længere tyggetid – godt for overvægtige og stofskiftefølsomme heste. Forklaringen kan være, at de grove fibre fra halmen stimulerer tarmvæggens peristaltik – muskelsammentrækninger der bidrager til flowet gennem tarmen. Derved flyttes næringsstofferne hurtigere gennem tyndtarmen, og fordøjede næringsstoffer, f.eks. glukose, optages først i de nederste tyndtarmsafsnit. Dermed mindskes blodsukkerkoncentrationen og således et lavere insulinniveau med de sundhedseffekter, det giver.

Læs mere her: Studie: Halm kan bruges som supplerende foder og giver ikke mavesår

Skab en sund tarm gennem fiberdiversitet 

Hø og græsmarksprodukter bidrager med mange fibertyper. Men grovfoder varierer meget, og analyser er nødvendige. Nogle heste får nærmest grovfoderslik, andre får pindebrænde. Med viden om fibertyper og energiindhold kan man supplere for at sikre stabil tarmfunktion og mæthed. Roepiller, lucerne og æblekvas kan bidrage med fermenterbare fibre og stabile blodsukkerprofiler.

Praktiske råd

Nogle steder strøer man hestene med halm, og det giver jo den luksus, at de frit kan tage sig lidt mere tyggetid. Der kan være flere grunde til ikke at strø med halm, så det giver mening at tage sine forholdsregler, når du introducerer halm i fodringen. Start med at bytte et halvt kg hø ud med et halvt kg halm. Observer et par dage, og byt så igen et halvt kg ad gangen.

Til foderplanen kan du bruge følgende tommelfingerregler:

• Regn med 1,5-2 kg tørstof fra grovfoder pr. 100 kg legemsvægt
• Giv maks. 50 % halm af det samlede grovfoder
• Kombinér med wrap, hø, roepiller eller lucerne
• Afstem med evt. krybbefoder for energi, protein, vitaminer og mineraler
• Husk at foderplanens samlede energiindhold ikke må overskride hestens behov
• Brug kun hygiejnisk rene fodermidler
• Sørg for mindst 8 timers tyggetid i døgnet – halm tager længere tid at æde end hø
• Tilpas fodring til den fedeste i løsdrift, og giv ekstra til de tynde udenfor fællesarealet

Læs mere her: 3 tips til at give din hest grovfoder nok – uden overfodring

Konklusion

Halm er ikke magisk – men heller ikke farlig. Bruges klogt, er det et værdifuldt redskab til at skabe mæthed, struktur og sundere foderplaner – især for heste med tendens til overvægt eller insulinresistens. Det handler ikke om enten – eller. Det handler om energibalance og fiberdiversitet. Få hjælp af en foderkonsulent til at afstemme foderplanen, så du tilgodeser behovet for både fibre og de øvrige næringsstoffer.

Referencer

C. Brøkner, K.E. Bach Knudsen, I. Karaman, K.L. Eybye, A.H. Tauson. Chemical and physicochemical characterisation of various horse feed ingredients. Animal Feed Science and Technology 177 (2012) 86–97.

C. Brøkner, D. Austbø, J. A. Næsset, D. Blache, K. E. Bach Knudsen and A.H. Tauson. Metabolic response to dietary fibre composition in horses. Animal (2016), 10:7, pp 1155–1163.

A. Jansson, P. Harris, S. Larsdotter Davey, N. Luthersson, S. Ragnarsson and S. Ringmark. Straw as an Alternative to Grass Forage in Horses—Effects on Post-Prandial Metabolic Profile, Energy Intake, Behaviour and Gastric Ulceration. Animals (2021), 11, 2197.

Vil du vide mere?

M. Voss. Fakta om halm. https://nenuc.dk/2023/07/14/fakta-om-halm/