Sådan bruger du shaping til at få succes i træningen

Når vi træner og interagerer med vores heste, er vi som regel i gang med noget, hvor vi opbygger øvelser i en proces mod et endeligt mål. Der kan findes mange træningsmetoder til at opnå et resultat, og nogle metoder vil være mere hensigtsmæssige for den enkelte hest end andre. Uafhængigt af træningsmetoden, så beskriver indlæringspsykologien et teoretisk koncept, som hedder ”shaping”.

Med viden om shaping kan vi bevidstgøre os om hvordan vi skal øge kriterierne, når vi er i gang med at indlære noget nyt. Det kan være en kompliceret dressurøvelse, roligt jordarbejde eller gymnastisering fra jorden. Det kan også være noget mere adfærds- og håndteringsrelateret, så som trailerlæsning eller måske at vaske hestens ben.

Det meste kræver gradvis indlæring

Uanset hvad, så er der ingen heste, der kan det hele fra naturens side. De er præprogrammerede til instinktiv adfærd, eksempelvis at flygte, hvis der opstår noget potentielt farligt. Sådan noget som at gå ind i et lille, lukket rum (som en trailer), eller at lave små, hoppende bevægelser på stedet, er meget, meget unaturligt. Og dermed noget, som kræver en høj grad af træningsmæssig opbygning.

Selv helt simple reaktioner som at stoppe roligt, når der kommer en svag indvirkning fra sæde eller tøjer, eller gå fremad, når schenklerne lægges til, er alle reaktioner, som skal opbygges i små steps. Netop for at opnå hensigtsmæssig læring og gode resultatet, både for hest og rytter.

Når hesten siger fra

Det er ikke sjældent, at vi ”rammer muren” i en sådan proces. At vi ikke føler, at vi kommer videre.

Hvis hesten pludselig stopper sin udvikling i en proces, eller måske ligefrem viser tegn på ubehag og siger fra i en øvelse, skal man selvfølgelig først og fremmest sikret sig, at det ikke skyldes smerter.

Hvis vi har udelukket en fysisk årsag, skal man som oftest kigge indad og se på sin træningsmetode. Det kan man gøre på rigtig mange måder. Kriterierne for øvelsesopbygningen kan netop være et af de parametre, der kan skrues på. I indlæringspsykologien beskrives processen omkring kriteriesætning under begrebet ”shaping”, som vi skal se nærmere på her.

Indlæring trin for trin

Selvom shaping er et engelsk ord, er det ikke oversat til dansk i teorien omkring indlæringspsykologi. Det er et begreb, der dækker over det faktum, at du bygger øvelserne op trin for trin. Men også at du hele tiden sorterer i, om hestens responser lever op til kriteriet for at blive forstærket, eller ej.

Læs også: Kemien i hestens hjerne: 4 signalstoffer, der har betydning for hestens adfærd

Forstærkning til at bekræfte hesten

Med ”forstærkning” menes det, at man bekræfter hesten i, at den udviser den ønskede adfærd, som således betaler sig. Det kan være, at man siger dygtig, giver en godbid eller eksempelvis slipper et tøjle- eller schenkelpres.

For at beskrive det lidt dybere, kan vi se på de to grundelementer i shaping, og de hedder noget så fint som differentieret forstærkning og trinvis tilnærmelse.

Trinvis tilnærmelse betyder, at du hele tiden nærmer dig målet for din øvelse trin for trin. Hvis du eksempelvis vil lære din hest at gå i trailer, skal du tænke på, hvor mange små skridt der er på ”trænings-trappen”, før hesten kan gå op.

Med trappe mener jeg, at enhver slags træning deles op i små trin. Hver gang vi øger et kriterie, går vi et skridt op ad trappen. Jo sværere en øvelse er for hesten, des flere trin skal du lave på trappen. Med andre ord; des langsommere skal du gå frem.

Lav en liste over trinene

Når du skal i gang med at arbejde med en ny øvelse, anbefaler jeg altid, at du laver en liste over trinene i din shaping proces. Det er en god øvelse for dig. Samtidig er du mere sikker på dig selv, når du træner hesten, hvis du i forvejen har en klar plan for hvad du vil lave.

Er det trailerlæsning kunne planen se sådan ud:

1. Hesten står på roligt og kigger på traileren en meter fra rampen
2. Hesten snuser til rampen uden at vise tegn på stress
3. Hesten sætter et forben op på rampen
4. Hesten sætter to forben op på rampen
5. Hesten har tre ben på rampen
6. Hesten har alle fire ben på rampen
7. Hesten har et ben inde i traileren, o.s.v. indtil hesten kan stå roligt i traileren, men bagbom lukkes m.v.

Ud fra din plan træner du først trin 1. Når hesten udviser en adfærd, der lever op til det kriterium, du har sat på første trin, forstærker du. Det vil sige; roser hesten, giver den en godbid og/eller slækker et pres – eksempelvis fra kropsprog, tøjle eller schenkler.

Lever hestens respons ikke op til de kriterier, du har sat på første trin, får hesten selvfølgelig ikke sin forstærkning. At du skelner mellem, om hestens responser lever op til dit kriterium eller ej, er det vi kalder differentieret forstærkning.

Gå videre når I når 80%

Hver gang hesten udviser den ønskede adfærd i 80 % af repetitionerne på et trin af shapingtrappen, går I videre til næste trin. Det er vigtigt at gå fremad efter de 80 %, da det kan være rigtig svært at øge sværhedsgraden af en adfærd, hvis den allerede er 100 % indlært på et trin.

Omvendt, så skal vi op på 80 % succes, for at hesten har forstået øvelsen tilstrækkeligt til, at det er realistisk og fair at øge kriteriet til næste trin.

Denne fremgangsmåde kan være ekstrem nyttig. Du får virkelig tænkt over alle de små elementer i din øvelse, og samtidig kan det være med til at identificere, hvor i potentielt er gået i stå.

Læs også: Sådan er vores adfærd med til at forme hestens adfærd

Hvis det ikke går fremad

Hvis det ikke går fremad, kan det netop være, at man skal se på, om kriterierne kan deles op i endnu mindre trin. Det kan gøre forståelsen og øvelsesopbygningen lettere og mere gennemskueligt for hesten.

Karen Pryor, som er en internationalt anerkendt dyretræner på tværs af mange arter, har været blandt de første og førende eksperter til at oversætte den teoretiske indlæringspsykologi til praktisk anvendelse.

Hun har defineret ”shapingens 10 bud”, som er 10 gode råd til hvordan en shaping-proces gennemføres med høj succes, god forståelse og stærkt samarbejde mellem dyr og menneske. Her skal vi se på de vigtigste 8 af disse:

1. Øg kravene i skridt, som er tilstrækkeligt små til at individet altid har en realistisk chance for at lykkes og således opnå forstærkning. Vi mennesker er generelt relativt utålmodige. Når vi har sat os noget for, vil vi generelt gerne gennemføre det og nå i mål relativt hurtigt. Det betyder også, at vi kan have tendens til at øge kravene til hestene lidt for hurtigt.
   
   Moralen med dette råd er derfor, at vi ikke skal gå så hurtigt frem. Det handler om altid at gøre det realistisk for hesten at opnå succes med sin træning. Hvis vi sætter kriterierne for højt i øvelsesopbygningen, vil der være masser af situationer, hvor hesten ikke viser den ønskede respons. Og det er super demotiverende både for hest og rytter. Små trin i fremgangen betaler sig på den lange bane, selvom vi kan blive utålmodige.

2. Træn et element af adfærden ad gangen – prøv ikke at forme to kriterier på en gang. Med dette menes, at vi skal være påpasselige med ikke at forsøge at øge et kriterie på en måde, som indbefatter mere end et element ad gangen. Eksempelvis kan vi ikke træne både fart og præcision på én gang. Så hvis en øvelse hverken udføres så præcist eller i det ønskede tempo, bør vi starte med at træne fartelementet og dernæst præcisionen. Eller omvendt – i stedet for at forsøge at forbedre begge elementer på en gang.

3. Når du indfører et nyt krav eller et nyt element ved adfærden, så slæk midlertidigt på de gamle krav. Et nyt krav kan eksempelvis være, at man udfører noget i et nyt miljø. Hvis noget har gået rigtig godt indendørs i ridehal, og man pludselig flytter træningen udendørs, kan det være tilstrækkeligt til, at det er nødvendigt at gå lidt ned at kriterietrappen igen. Det samme gælder, hvis man eksempelvis tager til stævne. Man bør altid træne niveauet lidt højere op på hjemmebane, end det skal bruges til stævne. Simpelthen fordi vi skal og bør forvente, at det kan være nødvendigt at slække lidt på kriterierne, når der sker noget nyt omkring hesten.

4. Vær altid foran hesten i din planlægning af øvelse. Hvis hesten pludselig gør store fremskridt, skal du være klar til at gå videre, og vide hvad du skal forstærke næste gang. Derfor er det en god idé at skrive sin shaping-trappe ned, eller i det mindste tænke den grundigt igennem inden du går i gang.

5. Byt ikke træner undervejs. Dette betyder ikke, at en hest ikke kan have mere end en træner. Men når du indlærer noget nyt, er det mest effektivt, at der kun er en træner om det. Hvis I er flere trænere, som arbejder på den samme øvelse, skal I blot vide, at det giver langsommere indlæring. Samtidig er det selvfølgelig enormt vigtigt, at man er enige om træningsmetoden, hvis man er nødt til at være flere om det. Det kan eksempelvis handle om, at hesten er urolig, når den trækkes mellem fold og boks.
   
   Hvis der er flere forskellige personer inde over træningen af dette, bør metoden koordineres, så man er enige om signaler og ikke mindst kriterier for forstærkning. Dermed bliver kommunikationen til hesten så klar og tydelig som muligt. Det er både hensigtsmæssigt for træningen og dermed også for hestevelfærden i det hele taget. Det samme gælder, hvis flere rider hesten. Her bør signaler, shaping-trappe m.v. koordineres, så forskellige input og kriterier ikke hæmmer indlæringen, og/eller ligefrem stresser og forvirrer hesten.

Læs også: Gjordkrampe: adfærd, fysik eller begge dele?

6. Hvis en shapingprocedure ikke giver fremgang, så find en anden måde at gøre det på. Vi mennesker har en tendens til at blive ved med at prøve det samme og det samme og det samme igen og igen, selvom vi har konstateret, at det ikke virker for hverken os eller hesten.
   
   Selvfølgelig er træningsmetoderne altid nødt til at skulle testes af og have en fair chance for at virke. Men vi skal ikke blive ved med samme strategi i lang tid, hvis det ikke lader til at fungere for hesten. Tegn på at det ikke virker, kan være alt fra at der bare ikke er nogen fremgang, til decideret stress, undvigelse eller lignende.
   
   Husk altid at tjekke op på, at dette ikke skyldes uhensigtsmæssig påvirkning fra utilpasset udstyr, smerter eller andre fysiske udfordringer. Når det er afklaret og forhåbentlig udelukket, handler det om at være kreativ i forhold til hvordan øvelsen i så fald kan bygges op. Jeg foreslår altid, at man skriver 2 – 3 forskellige shapingtrapper ned, hvor man skitserer de forskellige trin i øvelsen. På den både er man forberedt og skal ikke pludselig beslutte sig for en træningsstrategi og improvisere, mens man er sammen med hesten. Forberedelse betaler sig og gør træningen mere effektiv. Det kan være svært at finde på kreative og alternative idéer til at bygge en øvelse op, mens man også er ”på” overfor hesten.

7. Afbryd ikke træningen uden grund – det kan virke som straf. Eksempelvis er det en rigtig dårlig idé at besvare et telefonopkald midt i en træningssession. Hvis fokus pludselig forsvinder fra hesten midt i en øvelse, kan det sætte træningen i stå. Men det kan også virke demotiverende, stressede og frustrerende for hesten.

8. Hvis træningen forringes, så gå tilbage til start, og gennemfør hele shapingprocessen igen. Hvis man er i gang med at træne en øvelse, og er nået et stykke op af shapingtrappen, oplever man nogle gange, at øvelsen pludselig ikke fungerer. Der kan man være fristet til at gå en smule tilbage i træningen, men det kan faktisk give bagslag. Simpelthen fordi det ofte gør det svært at komme fremad i træningen igen.
   
   Derfor kan det i stedet anbefales, at man starter helt fra bunden med træningen, og går meget stille og roligt fremad. Selvom det kan virke meget voldsomt at starte helt forfra, i stedet for bare at gå et par skridt tilbage, så er det ofte den mest effektive og holdbare strategi. Når træningen tidligere har fungeret, går det som oftest hurtigt at få det hele samlet op igen.

Godt uanset hvad du træner

Disse regler er rigtig gode at huske, da de giver et godt fingerpeg om hvordan du får en succesfuld træningssession. Dette gælder uanset om vi snakker dressur, spring, jordarbejde, adfærdstræning eller trænes med fokus på biomekanik og bevægelse.

Reglerne kan kombineret med enhver træningsform, og kan være en del af nøglen til succesfuld og rolig træning med et godt samarbejde mellem hest og rytter.

KILDER

Træning af Heste på Hestens Præmisser – Af: Dr. Andrew McLean

Equine Behaviour in Mind – Af: Suzanne Rogers

Klikkertræning af Heste – Af: Alexandra Kurland

Don’t Shoot the Dog – Af: Karen Pryor

Animal Training – Af: Ken Ramirez