Gjordkrampe: adfærd, fysik eller begge dele?

Gjordkrampe er et stort problem for mange heste og deres ryttere. Udfordringerne kommer til udtryk på forskellig vis, og begrebet beskriver et symptombillede, som kan have mange forskellige årsager. I min hverdag som fysiurgisk hesteterapeut og dyreadfærdsterapeut ser jeg ofte heste med dette symptombillede, og det varierer hvorvidt ejerne anser det for at være et adfærdsproblem eller en fysisk problematik. Årsagen kan netop også være fysisk, adfærdsmæssig eller måske en kombination, og derfor er det ofte en kompleks proces at finde årsagen og afhjælpe denne.

Hvad er gjordkrampe?

Gjordkrampe er et symptombillede, som varierer i omfang. Mange heste kan udvise små tegn på ubehag, når gjorden spændes, hvorefter der ikke sker yderligere. Dette er ikke nødvendigvis problematisk, men det bliver det, hvis hesten reagerer med kraftigt ubehag og bider, sparker, bukker eller på anden vis udviser et meget højt stressniveau.

Heste med gjordkrampe vil ofte vise tegn på ubehag, når gjorden spændes, og dernæst reagere endnu kraftigere, når rytteren kommer i sadlen og der således påføres et ekstra tryk ovenpå den eksisterende påvirkning fra gjorden.

Udover at være ubehageligt for hesten, kan reaktionerne være så kraftigere, at det bliver farligt for rytteren.

Selve ordet ”krampe” kan være en forkert betegnelse for nogle heste. En krampe er en ufrivillig sammentrækning af muskler, som medfører en intens smerte. Dette kan være tilfældet for nogle heste med disse symptomer, men der kan også være andre årsager i spil.

Hestens reaktioner

Når hesten udviser så kraftige reaktioner på at få spændt gjord, have sadel på og/eller skulle bevæge sig med en spændt gjord, er det et udtryk for, at hesten er presset og påvirket af ubehag.

Hesten er udstyret med en ubevidst mekanisme, som medfører, at den udløser stresshormoner, hvis noget gør ondt. Disse stresshormoner har en smertestillende effekt, og derfor kan hesten i nogen grad bruge stress som smertelindrende medicin.

Når stresshormonkoncentrationen øges, medfører det netop også stresset adfærd, sensitivitet og i værste fald angst, aggression eller andre undvigelsesstrategier.  Dette er baggrunden for, at hesten udviser så kraftige reaktioner, hvis det gør ondt at have sadel og gjord på.

Årsagen til adfærden skal således findes i det forhøjede stressniveau, som presset forsager hos hesten. Den gør det således ikke med vilje eller for at skade sig ejer. Reaktionsmønsteret er en ubevidst reaktion på, at stressniveauet er forhøjet grundet en ubehagelig påvirkning.

Simplificeret kan man sige, at hesten ikke har så mange muligheder for at kommunikere om det, hvis den har det ubehageligt i en situation. Den kan ikke sige ”av – det gør ondt” eller ”pyha – jeg havde engang en virkelig dårlig oplevelse med det her, så jeg føler mig bange”.

I hestesprog er der kun den mulighed at trække sig eller sige fra, hvis noget er ubehageligt. Når et så stort dyr siger fra, kan det virke meget voldsomt på os, og det kan absolut blive farligt. Så både af hensyn til hesten og os, bør vi være gode til at læse og respektere hestens signaler.

Når heste reagerer sådan, er det vores fornemste opgave at finde ud af hvorfor. Netop så vi kan afhjælpe det ubehag, som udløser stressreaktionen. Dette gælder såvel i denne sammenhæng som i alle andre.

Læs også: Kemien i hestens hjerne: 4 signalstoffer, der har betydning for hestens adfærd

Mulige årsager

Vi ved altså, at hestens reaktioner stammer fra en eller anden form for ubehag. Når problemet skal løses, er den store opgave således at finde årsagen til ubehaget. Blandt de mest typiske årsager finder vi følgende:

Fysiske udfordringer

Mange heste, som udviser symptomer på gjordkrampe, har fysiske problematikker, som forsager symptomet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at hesten er syg. Blot at der findes udfordringer i kroppen, som aktiverer smertereaktioner, når der kommer påvirkning fra gjord og sadel.

1. Muskelspændinger

I min erfaring med problematikken har jeg erfaret, at muskelspændinger er den mest udbredte årsag, og typisk skal årsagen findes i en eller flere af de nedenfor nævnte muskler:

m. Pectoralis: Mellem hesten forben og ind under maven findes en muskel, som hedder ”Pectoralis”. Faktisk er det et mix af tre forskellige muskler på hver side, men de arbejder sammen som en enhed med dette muskelnavn som overskrift. Musklen er involveret i at trække forbenene ind under hesten (adduktion), trække forbenene tilbage (retraktion) og stabilisering. Gjordlejet passerer Pectoralis på begge sider og ind under hestens krop, og der er rigtig mange heste, som har spændinger i musklen. Disse spændinger påvirker ikke nødvendigvis i hverdagen, men når der bliver pålagt et yderligere pres hen over disse, stiger ubehaget markant og hesten reagerer.

m. Latissimus Dorsi: Mellem hestens overarmknogle og bindevævet hen over ryg og lænd, ligger denne store muskel, som dels er involveret i forbenets- og dels i ryggens bevægelse. Musklen findes på begge sider og ligger inde under det område, som dækkes af gjord og sadel. Det er således ikke nødvendigvis ”bare” gjordens påvirkning, som aktiverer en øget smerte og spænding i denne muskel, men det kan også være påvirkningen fra selve sadlen.

m. Cutaneus Trunchii (også kaldet panniculus): Denne muskel er en stor muskel, som ligger mellem huden og det meste af hestens krop. Det er den såkaldte ”hudmuskel”, som er ansvarlig for de små rystelser, som hestens hus laver, når den skal vifte en flue væk eller lignende. Denne tynde muskel er således designet til at bevæge huden, men kan spænde op og blive smertepåvirket i lighed med de muskler, som bevæger hestens skelet. Musklen findes under hele sadlens- og gjordens kontaktflade, og har således stort potentiale for at blive påvirket.

Ud over de ovenstående muskler kan eksempelvis nævnes den lange rygmuskel m. Longissimus Dorsi, ribbensmuskulaturen m. Intercostalis, forbensmusklen m. Triceps Brachii og mavemusklen m. Rectus Abdominis som hørende til blandt de muskler, som ofte kan være en del af årsagen til gjordkrampeproblematikker.

En høj procentdel af årsagerne til gjordkrampe skal findes i muskelspændinger. Derfor kan det anbefales at få en hestemassør eller anden hesteterapeut, som arbejder med muskler, til at gennemgå hesten og vurdere om dette kan være årsagen.

2. Andre smerter i bevægeapparatet

Udover muskelspændinger, kan andre smerter i området omkring sadel og gjord også forsage symptomerne. Eksempler på dette kan være restriktioner/låsninger mellem knogler, restriktivt bindevæv, mavesår, hævede lymfer i gjordlejet og/eller permanente tilstande i skelettet så som kissing spine, misdannelser af ribben m.v.

Således kan det altid anbefales at få hesten grundigt gennemgået af dyrlægen, hvis den udviser symptomer på gjordkrampe. Dyrlægens behandling kan eventuelt suppleres af en dygtig hesteterapeut, alt efter hvilken diagnose der stilles.

Læs også: Adfærdsproblemer og stress har ofte relation til hestens fysiske tilstand

3. Påvirkning fra udstyret

En anden og meget almindelig årsag til gjordkrampe er, at hestens sadel og/eller gjord simpelthen ikke passer til den, og således medfører ubehag, når det bliver lagt på. De seneste år er det kommet øget fokus på, at en gjord ikke bare er en gjord, og at denne skal passe til hesten på samme måde som alt andet udstyr. Der er kommet et hav af gjorde med forskellige elastisk påvirkning og/eller brede bæreflader, som fordeler trykket over et større areal. Dette er godt for nogle heste, og kan afhjælpe problematikkerne helt. For andre heste bliver ubehaget værre.

Jeg kan synes fantastisk godt om at gå i et bestemt par sko, mens en veninde kan synes, at de samme sko er forfærdelige at gå i. Også selvom hun bruger samme størrelse. På samme måde, så passer alle sadler og alle gjorde ikke nødvendigvis til alle heste, selvom de ser ud til at have samme størrelse.

Derfor anbefaler jeg altid, at man får hjælp af en uddannet og kompetent sadelmager til at udvælge og tilpasse såvel sadel som gjord til den enkelte hest. I mange tilfælde skal der ganske få justeringer til at undgå at hestens påvirkes med ubehag, og således reagerer med symptomer på gjordkrampe.

Samtidig skal man huske på, at selvom det hedder ”gjordkrampe”, så kan symptomerne lige så godt komme fra sadlens påvirkning, Derfor er det selvfølgelig altid er vigtigt at sikre sig, at sadlen passer hesten og ligger hensigtsmæssigt.

Adfærdsmæssige årsager

De fleste adfærdsmæssige årsager bunder også i fysiske problematikker. Der kan endda være tale om fysiske udfordringer, som ikke nødvendigvis er til stede længere.

Hvis hesten har gået med en sadel og/eller gjord, som ikke passede og dermed medførte smerte, så har der været en situation til stede, hvor to påvirkninger optrådte samtidigt. Den ene påvirkning er selve sadlen/gjorden og den anden påvirkning er smerten. Hvis denne kombination har optrådt tilstrækkeligt mange gange, vil langt de fleste heste begynde at vise tegn på ubehag allerede ved synet af sadlen på afstand. Dette er et helt simpelt produkt af den indlæringsform, som vi kalder klassisk betingning.

Selvom sadlen og gjorden er blevet tilpasset i mellemtiden, og hesten eventuelt også har fået løst supplerende fysiske udfordringer, så kan adfærden være ganske vedholdende. Det sker fordi hesten har associeret udstyret og smerten med hinanden. Dette er absolut ikke med vilje fra hestens side. Reaktionerne kommer som automatiske og ufrivillige reaktioner på bestemte påvirkninger, og er således det vi kalder reflekser.

Man skulle tro, at hesten ville glemme sammenhængen mellem udstyr og smerte, når udstyret ikke længere påvirker med ubehag, men det er ikke altid tilfældet. Reflekser kan sidde rigtig godt fast, og kan kræve et systematisk træningsprogram. Simpelthen for at ophæve de gamle associationer, som udløser dem.

Derfor kan hjælp fra en uddannet hestetræningskonsulent, dyreadfærdskonsulent eller lignende være nødvendigt for at komme reaktionerne til livs. Det er dog vigtigt, at adfærdstræning først påbegyndes, når man er sikker på, at de fysiske årsager er løst.

Råd til håndtering

Hvis din hest udviser tegn på gjordkrampe, kan det således anbefales at få hesten udredt for fysiske årsager, og dernæst få hjælp til træning af rolig adfærd omkring sadel og gjord, når de fysiske problematikker er afhjulpet.

Succesraten på at afhjælpe gjordkrampe er høj, og prognosen er således god, såfremt man finder den rette årsag, og afhjælper den hensigtsmæssigt. Hjælp til gjordkrampe kan afhænge af en målrettet strategi fra en kombination af flere kompetente fagfolk. Husk altid at kontakte dyrlægen først, hvis hesten viser tegn på smerter eller andet sygdomsrelateret.

Der findes en lang række råd om at spænde gjorden i små trin, eventuelt longere hesten mellem spænding op i de forskellige huller, longere inden man sætter sig op osv. Dette kan helt sikkert gøre en forskel for reaktionsniveauet hos mange heste.

Dog skal man holde sig for øje, at hvis denne type håndtering er nødvendigt for at mindske hestens reaktioner på gjordkrampe, så er der en fysisk årsag til stede. En årsag, som ikke er lokaliseret og afhjulpet. Derfor er ”symptom-håndtering” sjældent den bedste strategi for hverken hest eller rytter på den lange bane.

KILDER

• Horse Brain, Human Brain: The Neuroscience of Horsemanship af Janet Jones
• Equine Behaviour in Mind: Applying Behavioural Science af Suzanne Rogers
• Hestens Biomekanik af Gillian Higgins