Føllets første sommer: De 60 dage på fold der afgør helbredet
Læs mere →
Forsommervæksten er den kraftigste i hele sæsonen — og den bedst spildte for mange hesteejere. Korrekt rotationsgræsning kan øge den samlede græsproduktion med 30–50%, men kun hvis du handler, inden folden er nedslidt.
Folden ser frodig ud i juni. Græsset er grønt, væksten er kraftig, og der er tilsyneladende plads nok til alle heste. Det er præcis det billede, der leder mange hesteejere til den fejl, der koster dem resten af sæsonen.
Korrekt rotationsgræsning kan ifølge Barenbrug øge den samlede græsproduktion med 30–50% sammenlignet med kontinuerlig afgræsning — men kun hvis du handler, inden arealet er nedslidt.
Her er nogle konkrete tiltag og den ene fejl, der hjemsøger folden frem til eftersommeren.
Græsplanten vokser fra bunden, ikke fra toppen. Det meristematiske væv — det aktive vækstlag — sidder tæt ved jordoverfladen, typisk i 3–5 cm’s højde. Når hesten bider ned under det niveau, mister planten evnen til at skyde nye blade frem. Den skal bruge energi fra rodsystemet og starte processen forfra.
Det er ikke skadeligt en enkelt gang. Det bliver skadeligt, når det sker gentagne gange på den samme sektion — uge efter uge — i den periode, hvor planten er i sin mest aktive vækstfase.
Barenbrug beskriver det som en klassisk fejl i dansk hestehold: hestene bider græsset ned til under 4–5 cm igen og igen, og folden ender med at producere markant mindre frem til eftersommeren.
Rotationsgræsning behøver ikke kompliceret infrastruktur. Elbånd og midlertidige elstolper er tilstrækkeligt til at inddele et eksisterende areal.
Barenbrug anbefaler minimum tre sektioner — helst fire til fem. Princippet er enkelt: hestene afgræsser én sektion, mens de øvrige hviler. En sektion er klar til at åbne igen, når græsset har nået 10–15 cm. Det er ikke en tidsbaseret, men en vækstbaseret rotation.
“Hvileperioden skal introduceres nu — ikke i august, når skaden er sket”
Hestene bør heller aldrig gå en sektion ned til under 4–5 cm. Det er grænsen, ved hvilken vækstpunkterne begynder at tage varig skade.
Når varmen sætter ind og nedbøren udebliver, ændrer græsset adfærd: væksten sættes på lavt blus, og planten sender energi mod rødderne for at overleve. Det er en normal mekanisme — men den stiller krav til, hvad du gør.
Stop al mekanisk klipning under tørke. Bladmassen skygger for jordoverfladen og beskytter rødderne mod udtørring. Klipperen fjerner denne beskyttelse. Hvis slåning er nødvendig, hæves klippehøjden til mindst 7–8 cm. Det anbefales af fagfolk inden for græspleje.
Gødsk ikke i udtørret jord. Kvælstof kræver vand for at optages. Tilføres det til et tørt underlag, risikerer du at brænde rødderne frem for at fodre dem. Dyrlægevagten anbefaler at vente til nedbøren er vendt tilbage — og bemærker, at juni-tildelingen på en velfungerende hestefold normalt er i niveauet 35–45 kg kvælstof per hektar.
Det, der ikke virker, er at lade hestene gå på en tør, tyndslagen sektion og håbe, at den vokser til af sig selv. Tørre pletter under dyrpres forværres. De vokser ikke til.
Har dine heste EMS, PPID eller er de i risikozonen for forfangenhed, er adgangsstyringen i netop denne periode ekstra vigtig. Vi har gennemgået risikoprofilen for forfangenhed i forbindelse med indgræsning grundigt — de samme principper gælder ind i sæsonen, når stresset sommergrøs kan drive sukkerniveauerne op.
Dette er fejlen, der hjemsøger folden frem til eftersommeren.
Mange hesteejere lader dyrene gå frit på hele arealet fra forsommeren. Det virker fornuftigt, fordi der tilsyneladende er rigeligt med græs. Væksten er rigelig, arealet ser grønt ud, og det virker som om der er god plads.
Men det er præcis i denne periode — med aktiv vækst og gode vækstbetingelser — at kontinuerlig afgræsning giver den største skade. Vækstpunkterne bides af igen og igen, planten kan ikke samle energi i rodsystemet, og ind i august mangler den bufferen til at tåle sommertørke og genvinde kraft til efterårsvæksten.
Landbrugsinfo.dk, der udgiver fagmateriale om hestehold i samarbejde med SEGES Innovation, beskriver konsekvensen direkte: overgræssede folde fra forsommeren er typisk udtømt og slidte frem til eftersommeren — det er her, afpudsning og genudsåning bliver nødvendig. Arbejde, der i mange tilfælde kunne have været undgået med korrekt rotationsstyring i juni.
Hvileperioden skal introduceres nu — ikke i august, når skaden er sket. Det gælder uanset om du har to heste på fire hektar eller fire heste på ét hektar. Dyrpresset måles relativt, og ingen fold er stor nok til at tåle fuld belastning uden rotation.
Inddel folden. Har du endnu ikke opdelt dit areal, gør du det nu. Elbånd og midlertidige pæle er tilstrækkeligt til en funktionel sektionering — det behøver ikke at være permanent.
Rotationsgræsning. Flyt hestene til en ny sektion inden de bider græsset for langt ned.
Stop klipning ved tørke. Bevar bladmassen, gødsk ikke tørt underlag, og flyt hestene hurtigt videre fra udtørrede partier.
Disse tre trin kræver ingen store investeringer — kun beslutningen om at styre adgangen nu i stedet for at vente. En fold, der har fået hvileperioder i juni, er stadig brugbar og produktiv i august. En fold, der har båret fuld belastning hele forsommeren, kræver arbejde og tid at reetablere og vil sjældent nå at komme sig inden efterårssæsonen.
Sommerdagenes varme har også direkte konsekvenser for ridning og træning — forskning om hvornår det er for varmt at ride giver konkrete grænser, der er relevante, når du planlægger din hests belastning i de varmeste måneder.
Heste med stofskifteproblemer — PPID eller EMS — har desuden brug for individuel vurdering af adgangstid til græs. En konkret screeningsvejledning gennemgår, hvad du bør have afklaret med din dyrlæge, inden hesten sættes på fuld sommergræs.
Flyt hestene videre, når den aktive sektion er nede på 5–6 cm. Åbn ikke næste sektion, før den har nået 10–12 cm. Det er væksten, ikke kalenderen, der styrer skiftet.
Nej. Gødning kræver vand for at optages. Tilføres det til udtørret jord, risikerer du at skade rødderne. Vent til efter nedbøren er vendt tilbage.
Stop klipning, fjern hestene fra sektionen, og lad bladmassen beskytte rødderne. Lad arealet hvile til det er vokset til 10–12 cm, inden du åbner det igen.
Minimum tre — helst fire til fem. Jo flere sektioner, jo længere hvileperiode kan hvert areal opnå, og jo mere ensartet og tæt bliver græsdækket over sæsonen.
Vækstpunktet sidder i bunden af græsplanten, 3–5 cm over jordoverfladen. Bides det af gentagne gange, mister planten evnen til at gro hurtigt igen og tærer på rodsystemet — det giver et udpint areal frem til eftersommeren.
Kilder:
Seges.dk
Landbrugsinfo.dk
Barenbrug.dk
Dyrlægevagten.dk