Annonce

Sådan er vores adfærd med til at forme hestens adfærd

Vores adfærd er med til at forme hestenes adfærd. Det i sig selv kommer nok ikke bag på så mange. Men præcis hvilken indflydelse vi har, og hvordan vi undgår at denne påvirker hestene i uhensigtsmæssig retning, er langt mere komplekst. Det kræver virkelig, at vi holder tungen lige i munden. Læs med her og bliv klogere på hvordan det hænger sammen.

Den påvirkningsform, som vi skal se nærmere på her, betegnes i psykologien som ”operant betingning”. Denne fine betegnelse dækker over et koncept, hvor alt det der sker lige efter hesten har gjort noget, har betydning for, hvorvidt den gør det samme igen i en given situation.

Det lyder måske allerede ret komplekst, men lad at se på et par simple eksempler:

Operant betingning
  1. Hesten bakker, og straks derefter får den godbid: Det, at hesten bakker er dens adfærd, og denne adfærd bliver efterfulgt af en konsekvens, nemlig godbidden. Såfremt det er en godbid, som hesten bryder sig om, vil dette i udgangspunktet gøre det mere attraktivt for hesten at bakke i den givne situation en anden gang.
  2. Hesten bakker, og træder tilfældigvis på en skovl, som stod i vejen: I denne situation bliver adfærden efterfulgt af noget ubehageligt, og det kan medføre, at hesten ikke bakker i den givne situation en anden gang.
Der er en sammenhæng mellem hestens adfærd og de konsekvenser, der følger efter. Foto: Arkiv

Sammenhæng mellem adfærd og konsekvens

Der er altså en sammenhæng mellem hestens adfærd og de konsekvenser, som følger lige efter en bestemt adfærd. Vi kender det godt: Hvis vi gør noget, og der kommer noget godt ud af det, så er vi motiverede til at gentage det. Og det samme gælder den anden vej rundt: Hvis vi gør noget, og der ikke kommer noget godt ud af det, så falder motivationen for at gøre det samme en anden gang.

En meget stor del af hestenes adfærd er styret af dette koncept, og det er også det vi benytter i flere sammenhænge omkring ridning, uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Læs også: Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Når vi slækker presset viser vi hesten, at den gør noget rigtigt. Foto: Arkiv

Hvis vi eksempelvis lægger et lille pres i tøjlen eller med schenklerne, og hesten responderer på det, så slækker vi presset som en indikation af, at hesten gjorde det rigtige. Det er også et eksempel på en konsekvens, som følger lige efter en adfærd. Noget som har til hensigt at fremme hestens motivation for den givne adfærd fremadrettet.

For at blive klogere på hvordan dette influerer på vores hverdag med hestene, og hvordan vi kan gøre brug af denne viden, skal vi se nærmere på de forskellige typer af konsekvenser.

Vi deler konsekvenserne op under to overskrifter: Forstærkning og straf.

Forstærkning

Forstærkning er noget der øger hyppigheden og/eller intensiteten af en adfærd. Begrebet forstærkning dækker således over alle konsekvenser, der får hesten til at opfatte den adfærd den udviser, som noget der kan betale sig i den givne situation. Eksempler er at give en godbid, rose, eller slække tøjlepresset.

Forstærkning er eksempelvis når du giver hesten en godbid. Foto: Arkiv

Straf

Straf er noget, der sænker hyppigheden og/eller intensiteten af en adfærd. Ordet straf bliver ofte forbundet med noget af meget skidt karakter, så som at slå, sparke, råbe, skrige eller piske hårdt – det er ikke tilfældet her.

Som indlæringspsykologisk begreb dækker straf bare over alle konsekvenser, der får hesten til at opfatte den adfærd den udviser, som noget der ikke kan betale sig i den givne situation.

Får hesten et chok på vej gennem en bestemt dør, er dette chok en straffende konsekvens af at gå gennem den specifikke dør (selvom det ikke er tilsigtet). Andre eksempler er brug af pisk, sporer, at svinge med rebet, at lave pludselige bevægelse, øge kropspres, pres i tovet. Det kan også være at tilbageholde noget godt, så som kontakt og godbidder.

Nu ved vi altså, at konsekvenser enten øger eller sænker hyppigheden og eller intensiteten af adfærd. De konsekvenser, der øger, kommer under kategorien forstærkning, og kaldes forstærkere. Dem der sænker, kommer under kategorien straf.

Positivt eller negativt

For at kunne bruge denne viden til noget, er det nødvendigt, at vi indfører yderligere to begreber, som vi kan bruge til inddeling af forstærkende og straffende konsekvenser. Disse begreber er positiv og negativ.

Dette betyder ikke at vi skal til at skelne mellem hvad der er godt og skidt. Vi skal derimod tilbage til den oprindelige betydning af ordene, som går på hvorvidt vi tilfører eller lægger noget til (+) eller vi fjerner noget (-).

Sætter vi de fire begreber, forstærkning, straf, positiv og negativ sammen, får vi følgende fire kategorier af konsekvenser:

Positiv forstærkning

Positiv forstærkning er noget, der øger hyppigheden af en adfærd, når det bliver præsenteret. Dette er eksempelvis brug af godbidder, ros, kontakt, klap og kæl. Således er dette alt, hvad vi giver eller tilfører, der indikerer overfor hesten, at det kan betale sig at udvise en bestemt adfærd.

Bevidst positiv forstærkning

Hvis hesten tager et skridt til siden, efter vi har lagt et pres på den (og det vel at mærke var den ønskede adfærd), kan vi sige dygtig og give den en godbid. Vi har således tilført noget (dygtig og godbid) for at  fortælle hesten, at det kan betale sig at flytte sig, når vi skubber den. Dette er en positiv forstærkning af at hesten flytter sig.

Vi kan træne vores heste ud fra viden om adfærd. Foto: Arkiv

Ubevidst positiv forstærkning

Vi kan også let komme til at forstærke positivt uden vi ved det. Udviser hesten en eller anden adfærd (eksempelvis skraben på staldgangen), hvor vi retter vores opmærksomhed mod den, snakker til den og giver den opmærksomhed, kan denne opmærksomhed i sig selv være en positiv forstærker.

Hesten er en social art, hvor det at få kontakt og opmærksomhed i sig selv er noget, man vil arbejde for at opnå.

Kontakt fra vores side være den direkte årsag til, at hesten bliver ved med at skrabe på staldgangen – også selvom vi havde en hel anden intension med kontakten.

Således kan opmærksomhed faktisk også komme til at være en utilsigtet positiv forstærker for uro i boksen, voldsom adfærd fra jorden eller noget helt andet.

Læs også: Nervesystemet bestemmer. Derfor kan hesten ikke irritere dig med vilje

Negativ forstærkning

Negativ forstærkning er noget der øger hyppigheden af en adfærd, når det bliver frataget. Eksemplet på dette er fratagelse af pres fra eksempelvis tøjler, sporer, pres i rebet eller kropspres.

Hvis vi således beder hesten bakke ved hjælp af vores kropsspres, vil hesten bakke for at flytte sig fra det pres vi lægger. Det øjeblik hesten flytter sig baglæns, kommer den længere væk fra vores kropsspres, og dette i sig selv er en negativ forstærkning. Netop fordi det er lykkedes for hesten at formindske presset ved at bevæge sig baglæns.

Det at presset formindskes, forstærker således, at hesten bakker i den givne situation. Hvis vi samtidig vender siden til og slapper af i kroppen, idet hesten bakker, øger vi værdien af den negative forstærker, idet presset fjernes 100 %.

Jo større en indsats vi gør for at fjerne presset, jo tydeligere bliver det for hesten, at dens adfærd får noget ubehageligt til at forsvinde, des mere effektiv er den negative forstærkning.


Vigtigst at være bevist om

Den negative forstærkning er efter min mening den konsekvens, som det er vigtigst at være bevidst om, når vi snakker hestetræning. Vi bruger den hele tiden, når vi arbejder med hestene, uanset om vi er opmærksomme på det eller ej. Hestene bruger det også indbyrdes i deres kommunikation. Vil en hest have en anden til at flytte sig, presser den, indtil den anden hest har flyttet sig, og herefter slækker den presset igen.

Ridning er bygget op over negativ forstærkning hele vejen igennem. Når hesten skal dreje, lægges der et pres gennem tøjler, sæde og schenkler. Det øjeblik hesten drejer, fjerner vi presset igen.

Eftersom hesten er et byttedyr, har det at slippe for at være under pres meget høj værdi.

Sammenligner vi med hunden, vil den som rovdyr hellere opnå materielle goder og noget spiseligt, men for byttedyr er den ultimative gevinst at føle sig fri, og det er netop, hvad de opnår, når vi slækker et pres.

Positiv straf kan være øget tøjlepres, hvis den agerer anderledes end den ønskede måde. Foto: Arkiv

Positiv straf

Positiv straf er noget, der sænker hyppigheden af en adfærd, når det bliver tilført. Dette er eksempelvis et øget tøjlepres, som har til hensigt at ”straffe”, at hesten fortsat går fremad, selvom der er givet signal til at dreje.

Dette handler altså om at tilføre eller øge et pres, for at sænke forekomsten af uønsket adfærd.

Brug af pisk og sporer, når hesten ikke reagerer som vi ønsker, er også positiv straf. Hvordan det skal bruges, og om det overhovedet skal bruges, er en helt anden diskussion. 

Det er naturligvis vigtigt at understrege, at pres bestemt ikke behøver at være meget ubehageligt eller ligefrem smertefuldt. Og at brug af positiv straf i mange situationer ikke er en hensigtsmæssig motivation for hesten. Dog vil det altid vil forekomme i nogen grad uanset – om ikke andet, så hos hestene imellem.

Negativ straf

Negativ straf er noget, der sænker hyppigheden af en adfærd, når det bliver tilbageholdt eller frataget. Hvis hesten sparker på boksdøren op til fodringstid, og vi tilbageholder foderet, så længe den bliver ved med det, er tilbageholdelsen af foderet den negative straf. Altså noget vi tilbageholder for at mindske hyppigheden af at hesten sparker på boksdøren.

I træningssituationer, hvor vi er vandt til at bruge positiv forstærkning i form af godbidder, kan vi tilbageholde godbidden, hvis den adfærd, hesten udviser, ikke helt lever op til den ønskede adfærd. Dette er også en negativ straf. Vi tilbageholder noget for at sænke hyppigheden af, at den uønskede adfærd optræder i den situation, hvor vi ønskede en anden adfærd.

Uønsket adfærd kan arbejdes med gennem negativ straf. Foto: Arkiv


Ignorer du hesten? Det er negativ straf

Udviser hesten en uønsket adfærd med det formål at få kontakt fra dig, vil det at ignorere hesten være en negativ straf. Eksempelvis hjalp jeg nogle år tilbage en hest som vævede. Den stod i boksen og kastede hovedet frem og tilbage. Men det besynderlige ved adfærden var, at den kun optrådte, når ejeren var til stede. Og at hesten konstant kiggede på ejeren, mens det foregik.

Hurtigt opdagede jeg, at adfærden konsekvent dukkede op, når ejeren var optaget af noget andet. Og at hun straks gik hen til hesten og snakkede til den for at berolige den, når hun opdagede, at den igen var startet med at væve.

Jeg bad hende om konsekvent at ignorere adfærden. Først skete der en forværring, hvilket der altid gør, når vi forsøger at ignorere adfærd væk. Dette kaldes et udslettelsesudbrud og er et produkt af den frustration, som det medfører, at hesten ikke længere får forstærkning for adfærden.

Ligesom når fjernbetjeningen løber tør for batteri

Jeg plejer at sige, at det er lidt ligesom når vores fjernbetjening til TV’et løber tør for batteri. I den situation har vi også tendens til at trykke hårdere og mere intensivt fordi det ”at trykke på knappen” plejer at virke.

Når udslettelsesudbruddet er overstået, vil adfærden formindskes stille og roligt, og til sidst udslettes helt (det er her vi ”giver op” og rejser os for at skifte batteri i fjernbetjeningen). Dette var også tilfældet med hesten, hvor problemet var løst helt efter blot 3 uger. Ejeren havde konsekvent ignoreret adfærden (negativ straf) og til gengæld givet den kontakt, når den stod stille og roligt (positiv forstærkning).

Det er vigtigt at understrege, at der findes mange andre årsager til vævning (herunder også fysiske årsager), og at man altid bør søge professionel hjælp, hvis man støder på den type udfordring.

Husk på, at der som regel opstår udslettelsesudbrud, når vi bruger negativ straf. Når bare vi ved det, er det lettere at acceptere og have tålmodighed til, at det går over igen.

Alt hvad vi gør i omgangen med vores heste har indflydelse på deres adfærd. Foto: Arkiv

Vær bevidst

Alt hvad vi gør i omgangen med vores heste en indflydelse på hestens fremtidige adfærd. Hver gang vi reagerer på hestens adfærd, så præsenterer vi en konsekvens, som enten kan være forstærkende eller straffende. I mange tilfælde er disse konsekvenser ikke bevidste fra vores side. Men jo mere bevidsthed vi har om disse konsekvenser og deres effekt, des færre misforståelser opstår der mellem os og hestene – og des bedre bliver vores samarbejde!

KILDER

  • Equine Behaviour in Mind: Applying Behavioural Science af Suzanne Rogers
  • Clicker Training for your Horse af Alexandra Kurland
  • Træning af heste på hestenes præmisser af Andrew McLean
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce