Hos Malgré Tout sætter vi fokus på den gode skridt. Som rytter kan man have det med at glemme at træne denne gangart. Faktisk er det helt forståeligt, for det er bestemt ikke let at få en god skridt frem i en hest. Herunder kan du læse, hvordan BBH-basisinstruktør Sarah Gerding anbefaler, at man arbejder med skridten.
Arbejdet med skridt
Taktfast, afslappet, fokuseret og jordvindende skridt, lyder jo ikke specielt kompliceret, men enhver rytter ved at det er noget der kan give grå hår at forsøge at producere. Kigger man rundt omkring på de danske baner er det heller ikke mange der lykkes med det. Derfor kommer derfor mine bud på, hvad du måske ikke før har været bevidst om.
Læs også: Den vigtige basistræning: Få hesten til at strække sig frem og ned
Er din hest signalforvirret?
Rigtig mange heste har kludder i deres signaler, og det kan både gøre dem forvirrede, stressede og bekymrede, da de ikke kan regne ud, hvordan de får presset fra signalerne til at forsvinde. Hvad har det så med kvaliteten af din skridt at gøre? En stresset, bekymret eller frustreret hest, kan ikke arbejde afspændt i sin overlinje, lige meget hvor meget vi forsøger med div øvelser, stilninger og bøjninger, og en afspændt overlinje er en endegyldig nødvendighed for en taktfast skridt. Derudover kommer en stresset, eller frustreret hest nemt til at trippe, hvilket heller ikke øger kvaliteten af skridten.
Det er derfor vigtigt, du får tjekket op, om din hest forstår, og er tryg ved dine basissignaler. Stopper den, når du tager i tøjlen, uden du er nød til at påvirke den på anden måde? Går den frem udelukkende for et let pres med schenklen? Drejer den og holder retningen for et let tag bagud i enten højre eller venstre tøjle? Så kan du åbne hestens forben ind eller ud af volten ved en åben tøjle. Kan du tilmed få hesten til at bakke, blot ved et let pres bagud i tøjlen, er du rigtig godt på vej. Og vigtigst: Kan du så gøre alt dette, imens din hest tillidsfuldt bevarer kontakten til din hånd og forbliver let ude foran lod?
Hvis svaret er nej, til et af disse punkter, så skal du have givet dine basissignaler et serviceeftersyn, så din hest igen kan være tryg og med på opgaven. Derved kan den med større sandsynlighed arbejde afspændt over ryggen og given en taktfast, afslappet, fokuseret og jordvindende skridt.
Læs også: Tre X Linde klar til EM 2017
Om Sarah Gerding
- Uddannet BBH-basisinstruktør i 2011 med holdets højeste gennemsnit på 11 og blandt andet 12 i helheden i undervisning.
- I 2017 uddannet BBH-træner med hovedfokus på spring.
- Tager heste i træning og er særligt interesseret i ungheste og “problemheste”.
- Er også BBH-træner og udbyder kurser – også online.
- Udgiver desuden podcasten En snak om hestetræning, der kan findes hos diverse podcastudbydere.
For højt tempo, giver for lange skridt og en spændt hest
Det sker ofte, at vi føler, at hesten ikke er selvgående, eller at den ikke kommer ordentlig igennem skuldrene. Det sker måske, selvom tempo og skridtlængde ikke fejler noget. Det forsøger vi at løse ved at bede om mere tempo eller længere skridt, og det er lige nøjagtig her, problemet bor.
Nutidens heste er avlet med en virkelig kraftig motor, så den kan skubbe helt ind i himlen, eller i dette tilfælde helt ned i jorden. Forparten er nemlig sjældent forberedt til at forvalte al denne kraft. Det betyder, at hesten – for ikke at rende sin egen forpart over ende – er nødt til at stå imod, og stabilisere sig selv med underhalsen. Det giver ufleksible skuldre og spændt ryg, og netop den spændte ryg er den helt store synder, når hesten går pas.
Du ser det måske komme til udtryk ved at hesten smeder. Det betyder, at den ikke når at få vægten af forparten og få forbenet væk, inden bagbenet kommer flyvende. Det kan også være, den går på to spor for netop ikke at ramme sig selv.
Så inden vi kan etablere en stor rummelig taktfast fri skridt, så skal vi have styr på kvaliteten af vores grundskridt. Så ned i tempo og ned i skridtlængde.
Det tempo og den skridtlængde, hvor hesten kan holde takten, balancere sig selv på en let tøjle, og arbejde med skulderfrihed og flow. Det er det tempo hesten er klar i og det, du skal bygge lige så stille ud fra.
Bliver skridtlængden for stor, så går det ud over hestens lænd, og den bliver nød til at spænde op for at passe på sig selv. En spændt lænd giver med overhængende risiko pas, eller alternativt trip, og så er alle de andre ting, vi gør for at hjælpe, formålsløse. Så leg med tempoet og skridtlængden og se hvilken forskel, den gør for din hests takt, afslappethed og flow.
Læs også: Carl Hester: 4 tips til at forbedre skridten
Rytterens påvirkning, sæde, vejrtrækning og mindset
Noget vi ofte har alt for lidt fokus på er, hvor stor indflydelse vi, vores krop, vores mindset og vores vejrtrækning har på hestens bevægelser. Lad mig forklare det nærmere.
Krop
Heste er fra naturens side kodet til at samarbejde, og de gør hele tiden alt for meget for at regne ud, hvad vi gerne vil have dem til. Derfor er det så vigtigt, at der er harmoni imellem det, vi tror, vi siger til dem, og det vi reelt siger til dem. Hvis vores heste skridter pas-agtig eller med spændte og trippende skridt, så kan det være virkelig svært for os at forblive afspændte og medgående i vores sæde. Og så begynder den onde cirkel. Hesten spænder, vi spænder, hesten spænder mere, vi spænder mere og så videre.
Vi ryttere er placeret lige midt på det sted, som binder hele hesten sammen. Hvis hestens ryg ikke er blød og kan arbejde ugeneret op under os, så kan for- og bagpart ikke bindes sammen og så bliver kvaliteten af skridten aldrig bedre. Sidder vi der med spændte hofte og et ufleksibelt sæde, som hesten ikke kan arbejde op igennem og med, så bliver det kun værre.
Vejrtrækning
Her kan vores vejrtrækning være en kæmpe hjælp. Næste gang du skridter afsted på din hest, så forestil dig, at du skal trække vejret helt ned i hofterne, imens du tæller til fire. Det vil for nogen lyde helt skørt, men prøv det alligevel.
- Hold vejret inde “i hofterne” i fire sekunder, imens du mærker dine spændinger slippe.
- Puste ud i fire sekunder og forestil dig, at du puster spændingerne med ud.
- Hold så vejret ude i fire sekunder, imens du mærker den bløde, hule følelse i dine hofter.
- Gentag igen og igen.
Vi er opdraget til, at vores hånd skal være stille, når vi rider, men stille i forhold til hvad? Hvis du ser en hest, der skridter (eller galopperer) sundt igennem kroppen uden påvirkning af en rytter, så vil du se, at den faktisk ”bobber” med hoved og hals, som en due, der går hen over rådhuspladsen. Hestens naturlige bevægelse gør, at hvis den skal kunne skridte sundt og ærligt igennem kroppen lige meget samlingsgraden, så har den brug for, at hånden følger med i bevægelsen. Hånden skal derfor sidde stille på en måde, så den ikke generer hestens mund og bevægelse, men ikke så stille, at hånden ubevidst blokerer bevægelsen igennem overlinjen, ryggen og underhals og dermed ødelægger kvaliteten af skridten.
Lige så stille vil du mærke, hvordan din hest pludselig kan skubbe dine hofter og sædeben op og frem. Du vil mærke, hvordan du nu kan gå med i dens bevægelser i stedet for at hæmme dem. Det gør, at ryg og brystkasse kan komme op og med, så forpart og bagpart bliver koblet sammen, og hesten kan arbejde blødt igennem hele overlinjen. Nu har du et godt grundlag for at finde den taktfaste, afslappede og fokuserede grundskridt at arbejde videre med.
Mindset
Den sidste hæmsko for, at din hest kan opnå en taktfast og afslappet skridt, er dit eget mindset. Hvis nu jeg siger, at du ikke må tænke på en stor, lyserød elefant, så vil jeg vædde mine yndlingsridestøvler på, at det første, der popper ind i dit hoved, er en kæmpe stor lyserød elefant. For vores hjerner kan ikke lave “ikke-billeder”. Det betyder også, at hvis vi tænker “du må ikke spænde”, “bare han ikke går imod tøjlen” eller “bare han ikke tripper”, så laver hjernen et billede af, at hesten netop gør det. Den spænder, går imod tøjlen eller tripper, og det er det, din krop reagerer på, og derfor ender det ud som du frygter.
Lidt øvelser
Forstil dig, at du lige nu rider den lækreste skridt, du kan forestille dig, om to minutter siger du: “Den skridt var helt perfekt, for den var…” Og så siger du de tre ord, som for dig beskriver den perfekte skridt. Det kan godt være sværere end du lige tror.
For mig ville de tre ord for eksempel være taktfast, afslappet, fokuseret.
Når du har fundet dine tre ord, så skriv dem ned og tag dem med i stalden. Imens du laver vejrtrækningsøvelsen, så repeterer du din remse for sig selv. Jeg trækker vejret ned i hofterne, imens jeg gentager for mig selv: “Taktfast, afslappet, fokuseret, taktfast, afslappet, fokuseret, taktfast, afslappet, fokuseret”. Det at du flytter dit fokus til, hvad du gerne vil have ud af øvelsen, øger sandsynligheden for, at det sker. Altså at du øger kvaliteten af din hests grundskridt.