Et sadelpad har betydning for tilpasningen af din sadel

Det bliver mere og mere populært at bruge et sadelpad under ridning. Faktisk er det efterhånden sjældent, at man ser en sadel ligge på en hest uden, at der er en eller anden form for sadelpad lagt imellem sadlen og underlaget. Et pad har da også rigtig mange fordele, men bestemt også ulemper, som kan forårsage alvorlige trykninger og rygskader hos hesten. Derfor vil vi her gøre dig opmærksom på, hvornår man bør bruge et, og hvornår man gør hesten en større tjeneste ved slet ikke at give den noget på. Og så understreger vi, hvor vigtigt det er at regne et sadelpad med, når sadlen skal tilpasses hesten. Ved også at gennemgå nogle af de mest almindelige materialer, som sadelpads laves af, skulle du gerne finde ud af, hvilken type, der passe bedst til din hest – hvis den altså overhovedet har brug for et.

Kan ikke erstatte en korrekt tilpasset sadel

Et sadelpad er som oftest lavet med henblik på at skåne hestens ryg endnu mere, end hvad sadlens egen stopning kan gøre. Her er det vigtigt at understrege, at et sadelpad aldrig kan erstatte en korrekt tilpasset sadel. Derudover skal man tænke på, at et sadelpad fylder meget under en sadel. Dermed kan det både gøre kammerpladsen mindre og lægge ekstra tryk på hestens muskler, bindevæv og rygsøjle – og det kan forplante sig i hele kroppen.

Derfor: En sadel bør ikke kun tilpasses efter hesten, men også efter det sadelpad, man vil bruge, hvis man vælger at bruge et. Først når man har haft en sadelmager forbi for at vurdere sadlen set i forhold til hesten og det sadelpad, man eventuelt ønsker at bruge, kan man beslutte at ride med det. Der er generelt mange sadelmagere, som er positivt stemte over for sadelpads, så længe sadlen stoppes efter det.

Et sadelpads formål

Og hvornår behøver man det så? Grundlæggende kan et sadelpad udføre tre formål:

1. Hvis hesten har mistet muskler
   Et pad kan være godt i perioder, hvor hesten har mistet muskler, for eksempel hvis den har stået skadet. Her kan et sadelpad fylde “hulrummet” ud. Det er blot vigtigt, at man fjerner det igen, når hesten har fået sin fylde tilbage.
   
2. Som delvis erstatning for stopningen
   Hvis der skal meget stopning i en sadel, for at den kan ligge korrekt på hesten, så kan man risikere, at den bliver meget hård. I sådanne tilfælde kan sadelmageren vælge at anbefale et sadelpad med for eksempel frontløft eller bagløft som en delvis erstatning til stopningen. Her er det rigtig vigtigt, at man altid rider med præcis det samme sadelpad, da sadlen ellers vil ligge helt forkert.
   
3. Hvis hesten har brug for yderligere stødabsorbering
   Pad’et kan også bruges som en ekstra form for stødabsorbering eller støtte til sadlen. På den måde beskyttes hestens ryg yderligere fra rytterens bevægelser. Vi tør godt gætte på, at det er det mest udbredte argument for at ride med et sadelpad – og tanken er rigtig god. Men hvis ikke sadlen er stoppet efter det, kan man risikere at det skader hestens ryg mere end det gavner, fordi det fylder mere under hestens ryg, end hvad sadlen er lavet til.

Hvilket materiale?

Nu hvor vi har styr på funktionen og argumenterne for og imod brugen af sadelpads, kan vi tage fat i de forskellige materialer. Dem er der nemlig også fordele og ulemper ved.

Uld

Et pad lavet med ægte uld har grundlæggende rigtig mange fordele. Først og fremmest er det, på grund af sin oprindelige funktion på fårets krop, både varme- og kulderegulerende. Det betyder, at når det er varmt, så er det svedtransporterende og dermed kølende, og når det er koldt, luner det. Derudover er uld fjedrende, fordi uldfibrene er tykke og derved dannes der meget luft imellem dem. Men hvad er så forskellen på et sadelpad med lammeskind og et med uld? Prøv at se på disse to billeder:

Måske synes du, at billede nummer to ligner et “fake” lammeskindspad? Det er det ikke. Det er ægte uld. Forskellen på de to ligger i, at ulden – og dyret, der har leveret det – er blevet behandlet på to forskellige måder. Når man producerer et lammeskindspad, skal man nemlig bruge hele skindet fra et får, og dermed skal fåret slagtes. Når man producerer et pad lavet af vævet uld, klipper man blot pelsen af og lader fåret leve videre. Altså er et pad lavet af vævet uld noget mere dyrevenligt og bæredygtigt end et lammeskindspad.

Fordi begge typer er lavet af ægte uld, har de stort set samme egenskaber. Den væsentligste forskel er, at et lammeskind kan virke mere støddæmpende, hvis man husker at børste det op jævnligt. Dermed kræver et lammeskindspad mere daglig “pleje” end et pad lavet af vævet uld. Og så kan lammeskindet – set med nogens øjne – bedre forme sig efter hesten end det vævede uld kan.

Gele

Gele-pads kan bruges som en samlet betegnelse for de sadelpads, der er lavet af silikone, latex og andre geleagtige materialer. Fordelene ved disse pads er, at de er meget stødabsorberende og ikke fylder ret meget under sadlen. At ride med et tyndt sadelunderlag og gele-pad er altså ikke meget tykkere end at ride med et godt polstret underlag. Her er to forskellige typer:

Ingen af disse pads er fremstillet af et rent naturmateriale, som det er tilfældet med pads lavet med uld og lammeskind. Det betyder, at de hverken er temperaturregulerende eller svedtransporterende, men så har de nogle andre fordele. Det første pad er lavet af et blødt oliemateriale, som er meget skridsikkert og stødabsorberende. Det gør det dog også en smule svært at håndtere, når man skal lægge det på. Det andet er lavet af såkaldt termoplastik, som ligeledes er blødt og stort set ingenting vejer. Til gengæld trykkes det lettere fladt end det andet pad og er måske ikke helt så støddæmpende.

Skum

Før i tiden var det forholdvis normalt at bruge et ret hårdt skum-pad til for eksempel at hæve sadlen foran eller bagtil. Disse skumpads var – og er stadig – forholdvis ubøjelige og ses efterhånden sjældent. De er blevet erstattet af mere eftergivende skummaterialer som for eksempel memoryskum og latexskum. Her kan du se to eksempler:

Memoryskum, som det første pad er lavet af, er et materiale, der former sig efter hesten, lidt ligesom lammeskindet. Men i modsætning til det, så giver memoryskummet hurtigt efter, når trykket fra sadlen lettes. Det sker for eksempel, når rytteren letter sit sæde hen over et spring. Det samme gælder latexskummet. Dette er dog endnu hurtigere til at give efter, fordi det er mindre “sejt” end memoryskummet, og så vejer det mindre. Til gengæld fylder et latexpad lidt mere under sadlen end et pad lavet af memoryskum.

Malgré Tout og Torpol anbefaler, at du taler med din egen sadelmager om, hvilket pad der eventuelt vil være optimalt for din hest.

Læs også: Vælg det rigtige sadelunderlag – så undgår du problemer

Artiklen er oprindeligt bragt i juli 2019.