LB-start kræver LC-dokumentation fra 2026
Læs mere →
Mavesår hos heste er en af de mest udbredte – og ofte oversete – sundhedsudfordringer blandt moderne sportsheste og fritidsheste. Mange forbinder først problemet med tydelige symptomer som nedsat præstation, ændret adfærd eller dårlig appetit, men skaderne i mavesækkens slimhinde kan være begyndt længe før, ejeren opdager noget.
Det, der ofte overrasker mange hesteejere, er, hvor hurtigt mavesår faktisk kan opstå. Forskning har vist, at nye forandringer i maveslimhinden kan udvikle sig på så lidt som 8 til 12 timer. Under belastende forhold kan nogle heste derfor begynde at få irritationer og tidlige skader i maveslimhinden allerede efter få dage med øget stress, ændringer i fodring eller længere perioder uden adgang til grovfoder.
Hestens fordøjelsessystem er udviklet til næsten konstant indtagelse af små mængder græs og grovfoder. Når en hest går mange timer uden foder, fortsætter mavesækken med at producere syre. Uden fibre og spyt fra tygningen til at hjælpe med at neutralisere syren, øges risikoen for, at syren påvirker den følsomme del af mavesækken.
” Forebyggelse er bedre end behandling”
Dette er en af de vigtigste årsager til, at opstaldningsforhold og fodringsrutiner spiller en afgørende rolle for forebyggelsen af mavesår.
Udviklingen af mavesår afhænger af flere faktorer: hestens temperament, træningsniveau, fodring, miljø og generelle stressbelastning.
Risikoen kan stige markant ved:
Nogle heste reagerer hurtigt på belastninger, mens andre kan gå længere tid med uhensigtsmæssige forhold, før problemerne bliver synlige. Derfor er den bedste strategi ikke at vente på symptomer, men at skabe forhold, hvor mavesår får sværere ved at opstå.
Den mest effektive beskyttelse mod mavesår handler ikke om at behandle skaden efterfølgende, men om at minimere de faktorer, der belaster maven.
Grovfoder er fundamentet i en sund hestemave. Regelmæssig tygning stimulerer spytproduktionen, som hjælper med at beskytte maveslimhinden. Lange fasteperioder bør undgås, og mange heste trives bedst med adgang til grovfoder fordelt over så mange timer af døgnet som muligt.
Stress påvirker hele kroppen – også fordøjelsen. En stabil hverdag med faste rutiner, passende foldtid og mulighed for social kontakt kan være med til at holde hestens stressniveau nede.
Selv små ændringer kan gøre en forskel. En hest, der konstant oplever uro omkring sig, kan være mere udsat end en hest med rolige og forudsigelige rammer.
Hård træning øger risikoen for maveproblemer, blandt andet fordi fysisk aktivitet kan påvirke trykket i bughulen og gøre det lettere for mavesyre at komme i kontakt med de mere følsomme områder i maven.
Det betyder ikke, at motion er skadeligt – tværtimod er regelmæssig bevægelse vigtig – men belastningen bør øges gradvist, og hesten bør have passende restitution.
Perioder med øget risiko kræver ekstra fokus. Det gælder eksempelvis ved:
I disse situationer kan forebyggende tiltag være særligt værdifulde.
Der er mindst tre parametre der er medvirkende til at mange heste lider af mavesår:
Mavesår viser sig ikke altid tydeligt. Nogle heste bliver mere kræsne, andre mister energi eller ændrer adfærd. Mulige tegn kan være:
Disse tegn kan dog også skyldes mange andre forhold, så en grundig vurdering er vigtig.
Mavesår hos heste kan i mange tilfælde hele relativt hurtigt, når den rette behandling og de nødvendige ændringer i management sættes ind. Typisk ses heling inden for 4 til 8 uger ved korrekt medicinsk behandling kombineret med målrettede justeringer i fodring, træning og daglig rutine.
Den mest veldokumenterede og effektive behandling af mavesår hos heste er medicinsk syrehæmning, ofte med præparater som omeprazol. Denne type behandling sænker mavesyren markant og giver slimhinden mulighed for at hele.
Det er vigtigt at forstå, at medicinen ikke kun dæmper symptomerne, men skaber de biologiske betingelser, der gør reel heling mulig.
Selvom medicin kan hele selve sårene, er risikoen for tilbagefald høj, hvis de bagvedliggende årsager ikke ændres. Hestens mave producerer syre døgnet rundt, og derfor er kontinuerlig beskyttelse nødvendig.
En central faktor i helingsprocessen er konstant adgang til grovfoder. Når hesten tygger fibre, stimuleres spytproduktionen, som hjælper med at neutralisere mavesyren og beskytte slimhinden.
Når en hest først har udviklet mavesår, kræver det ofte en målrettet indsats for at få maven tilbage i balance. Men den vigtigste indsats ligger før sygdommen opstår.
En god fodringsstrategi, lavere stressniveau og respekt for hestens naturlige behov kan gøre en stor forskel. Forebyggelse handler ikke om at gøre hestens liv perfekt, men om at skabe en hverdag, hvor dens fordøjelsessystem arbejder på de betingelser, det er udviklet til.
En sund mave begynder med de små valg, der træffes hver dag.
Kilder:
Netdyredoktor
Evidensia
Agria