Annonce

Sover din hest nok? Mangel på den dybe søvn kan være skadeligt

Hestes søvnmønster er anderledes end menneskers. De sover ikke lige så lang tid ad gangen som os, og som oftest heller ikke i lige så mange timer i døgnet. Dog er søvnen lige så vigtig for vores heste som os. Især den dybe søvn kan være afgørende for din hests sundhed.

Ifølge Katherine Houpt, som er professor og specialist i hesteadfærd hos Cornell University, sover heste i gennemsnit seks timer i døgnet, hvoraf størstedelen af søvnen foregår om natten.

”Det er vigtigt at hesten har mulighed for at opnå den dybe søvn, hvor alle muskler slapper af. Hvis det ikke sker, kan hesten simpelthen på sigt kollapse på grund af udmattelse,” siger hun.

Heste er en af de eneste arter, der kan sove mens de står op. Foto: Arkiv

Ikke muligt at opnå den dybe søvn stående

Heste er en af de eneste arter, der kan sove stående. Dog kan de sædvanligvis ikke opnå den dybe søvn i denne stilling. De sover som regel kun overfladisk, når de står op.

Hvis det alligevel skulle ske, at hesten opnår den dybe søvn stående, er der ifølge Katherine Houpt risiko for at hestens ben kollapser under den. Simpelthen fordi musklerne slapper af.

Hesten skal helst ligge ned for at opnå den dybe søvn. Foto: Arkiv

Sover kun liggende i korte perioder

Heste sover sædvanligvis ikke liggende i særlig lang tid ad gangen. Oftest kun 15-20 minutter ad gangen.

”Fordi heste er så tunge, kan de ikke ligge ned i længere tid uden af det påvirker blodgennemstrømningen,” forklarer Katherine Houpt.  

Læs også: Staldklimaet har stor betydning for hestens helbred

Annonce

Uvist hvor meget dyb søvn hesten har brug for

Forskere er enige om, at den dybe søvn er vigtig for heste. Dog er det uvist, hvor meget er nok, når det kommer til den dybe søvn.

”Fordi der ikke er så meget research på dette område, ved vi ikke hvor meget dyb søvn heste har brug for i døgnet. Det ligger højst sandsynligt et sted mellem et par minutter og en halv time,” forklarer Katherine Houpt.

Der kan være forskellige årsager til, at heste ikke lægger sig ned. Foto: Arkiv

Derfor lægger nogle heste sig ikke ned

Der kan være forskellige grunde til, at hesten ikke lægger sig ned, når den sover. De fleste heste foretrækker ifølge Katherine Houpt at sove på et tørt og blødt leje.

”Hvis hesten har mulighed for at vælge, vil den aldrig lægge sig på et hårdt underlag,” siger hun.

Boksstørrelsen kan også indvirke på hvor meget hesten ligger ned. Hvis boksen ikke er stor nok til at hesten kan lægge sig ned og rejse sig uden at føle sig klemt, er der ifølge Katherine risiko for, at den ikke vil lægge sig ned.

To andre faktorer, som kan påvirke hestens lyst til at lægge sig ned er smerte og stress.

Hvis hesten har ondt, kan det at lægge sig ned og rejse sig igen kan være forbundet med flere smerter. Og det vil hesten som regel prøve at undgå.

Stressede heste har tendens til at sove mindre af den simple grund at de har svært ved at falde til ro. Stress kan opstå af forskellige årsager, og det er som ejer vigtigt at være opmærksom på den udløsende faktor, som potentielt kan være medvirkende til søvnmangel hos hesten.

Læs også: Dyrlæge: Her får heste oftest skader – og sådan undgås de

KILDER

What Happens To Sleep-Deprived Horses? They Collapse
Asleep on His Feet

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce