Springrytter på landsplan og mor

At blive forælder er uden tvivl en af de største omvæltninger, man kan komme ud for. Men er det ensbetydende med, at man skal opgive hele sit tidligere liv og smide alle interesser væk, fordi der kommer en lille ny til verden? Det var springrytter Nana Eskestad meget bevidst om, at det ikke skulle være. Vi har talt med Nana om det at være ung, nybagt mor og samtidig holde fast i drømmen om at være springrytter på landsplan.

For 27-årige Nana Eskestad er ridning, og især springning, en stor del af hendes liv. Det er en interesse, som hun har delt med sin mor, og de har sammen haft flere heste og ponyer. I dag har Nana hesten Cliff Z, en stor sortbrun holstenervallak på 14 år. Sammen har Nana og Cliff været på en længere rejse, som har ført dem til MB-niveau på landsplan. Så da Nana blev gravid, ramte det store spørgsmål hård: Hvad skulle der ske med Cliff? For hvordan kan enderne mødes, når man både skal være. Mor og rytter på landsplan?

Nana med sin vallak Cliff Z. Foto: Tifoto

LÆS OGSÅ: Kollegaer i hverdagen – konkurrenter i weekenden

Kan et liv med hest og baby gå op?

Noget af det, som fyldte allermest i Nanas liv inden hun blev mor, var ridesporten. Derfor var det også en af de største bekymringer, hun havde, da hun fandt ud af, at hun var gravid.

”Jeg vidste jo godt, at når jeg engang ville blive gravid, så ville det ikke blive det sammen i ridesporten,” fortæller Nana. Hun vidste, at både hest og baby tager meget tid, men Nana var helt stålsat – hun skulle under ingen omstændigheder opgive hverken hest eller sport.

”Jeg kender flere, som solgte hesten, da de fandt ud af, at de var gravide, fordi det jo kan være svært at overskue at få både familieliv og hest til at gå op. Det var bare ikke en mulighed for mig,” fortæller Nana, der fik mange spørgsmål fra venner og bekendte om, hvad der skulle ske med Cliff.

Annonce

Heldigvis fik Nana stor opbakning fra både sin kæreste og sin mor til, at hun skulle fortsætte med at være aktiv som rytter. ”Min kæreste kan mærke på mig hver eneste dag, hvor glad det gør mig at komme i stalden. Han har virkelig bakket op omkring, at det nok skulle fungere,” fortæller Nana.

”Jeg vil ikke
opgive mit liv som springrytter, selvom jeg er blevet mor”

For Nana er ridningen i hverdagen et nødvendigt frirum, som både styrker hende rent fysisk, og i høj grad også mentalt.

Når prioriteringerne ændrer sig

Selvom Nana hele tiden har holdt fast i, at det at blive mor ikke skulle være ensbetydende med, at hendes liv som aktiv stævnerytter var forbi, så har hun alligevel været nødt til at sætte både sine forventninger og ambitioner ned.

”Mine prioriteringer har ændret sig lidt. Under min graviditet tænkte jeg, at jeg hurtigst muligt skulle tilbage og springe samt starte stævner. Men lige da jeg havde født var jeg ret glad for at være i denne her babyboble, og det kom faktisk lidt bag på mig, at jeg ikke havde helt så travlt med at komme tilbage til stævnebanerne. Jeg havde dog travlt med at komme tilbage og ride.”

“Jeg er kæmpe familiemenneske og prioriterer min familie og min rolle som mor meget højt”

Nana fortæller også, at det ikke har været negativt at ændre sine prioriteringer. For selvom springtræning og stævner fortsat er vigtigt for hende, så har samværet og tiden i stalden fået en helt ny betydning.

”Jeg nyder virkelig den kvalitetstid, jeg har i stalden, på en helt anden måde, efter jeg er blevet mor. Tidligere tog jeg måske min mig-tid forgivet. Det gør jeg bestemt ikke længere.”

LÆS OGSÅ: Portræt: Marieke van der Puttens tålmodige rejse mod toppen

Ambitioner og drømme om stævner

I dag har kvalitetstid i stalden en anden betydning for Nana, og hun har ikke de samme forventninger til ugentlige springtræninger. Dog er hun langt fra klar til at lægge stævnerne helt på hylden.

”Da jeg lige havde født, vidste jeg, at jeg ville ride stævner igen. Det behøvede bare ikke at være lige med det samme.”

Stævner kræver dog meget planlægning, og det kan gøre det svært at komme afsted. Det er især de større stævner, der kræver overnatninger, som er svære at få til at gå op. Det er Nana nødt til at gå på kompromis med nu.

”Det kan være rigtig svært at komme til de stævner, der kræver overnatninger, fordi jeg ganske enkelt er afhængig af at have en hjælper med, som kan tage sig af min søn, mens jeg rider,” fortæller Nana.

Det er dog ikke fordi opbakningen til at tage til stævnerne ikke er der. Og når det kan lade sig gøre, kan det bestemt også være til stor glæde for alle parter. Nana har nemlig været afsted til stævne med både hest, baby, sin kæreste og sin mor, da hun i 2022 var afsted til Scandinavian Jumping Tour i Odense.

Nana står og kysser sin hest på mulen, efter hun har været til stævne. Man kan se de står på en ridebane.
Foto: Privat

”Det blev faktisk en virkelig hyggelig familietur, hvor der var stort overskud og tid til både springning, samvær med Cliff og familiehygge,” fortæller Nana med et smil.

Et blik ud i fremtiden

Det kan være svært at spå om fremtiden for Nana og hendes lille familie, men én ting er helt sikker – stævner og heste vil blive ved med at være en stor del af Nanas liv. Også selvom barn nummer to nu er på vej. ”Jeg vil helt sikkert fortsætte med at ride stævner. Der bliver nok færre ture, som varer hele weekenden, men det er stadig noget, jeg vil prioritere og planlægge efter,” siger Nana og fortæller, at hun og hendes kæreste havde planlagt deres sommerferie i 2022, så hun kunne deltage i Bækgaarden Horse Festival og i Danmarks Cuppen.

Dame står gravid og holder med den ene hånd nede om hendes gravidemave og med den anden holder hun om hestens nakke som står ved siden af hende. I baggrunden er er der træer og lyserøde blomster.
Nana og Cliff, hvor Nana er gravid sit første barn. Foto: Privat

Om livet med hest i endnu højere grad skal forenes med livet med børn, er Nana dog ikke helt sikker på.

”Hvis min søn vil ride, så skal han helt sikkert have lov til det. Det kunne da være hyggeligt at have sporten sammen, ligesom jeg har haft den sammen med min mor.”

“Men jeg vil ikke presse på. Jeg vil hverken blive ked af det eller skuffet, hvis han ikke har lyst til at ride. For omvendt kan det også være rigtig rart at have noget, som bare er mit,” forklarer Nana.

Hun fremhæver ridning og stalden som et de eneste steder, hvor alting ikke har ændret sig, efter hun er blevet mor. For Nana er det faktisk rart at have et sted som det, i hendes ellers meget nye og anderledes tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang gik fra vild med dans til vild med hest

Man kan sagtens holde fast i sine egne hobbyer, og stadig være en god mor

Det handler om planlægning, at spørge om hjælp og ikke have dårlig samvittighed

Nana har op til flere gode råd til andre kommende mødre, som gerne vil kunne kombinere rollen som mor med at være rytter på konkurrenceplan. ”Først og fremmest tror jeg det handler om at fortælle sig selv, at hvis man virkelig vil, så kan det godt lade sig gøre. Det kan godt være, at man er nødt til at gå på kompromis på nogle punkter, men som helhed skal man nok finde en løsning, som man kan blive glad for”.

For Nana handler det også om ikke at have dårlig samvittighed over at tage ud og ride. ”Jeg har sagt mange gange til mig selv, at det er vigtigt at gøre noget godt for mig selv. Det giver god energi, og det gør mig til en endnu bedre mor, når jeg så er derhjemme,” forklarer hun.

Planlægning er vigtig

Noget af det vigtigste, Nana har erfaret, er vigtigheden af planlægning, hvis man vil have alle enderne til at mødes.

”Min kæreste og jeg lægger en plan for en uge ad gangen og danner os et overblik over, hvad vi hver især skal og hvordan vi får det til at gå op,” forklarer Nana.

Derudover har Nana brugt sit netværk, når hun og hendes kæreste har haft brug for hjælp. ”Vi er så heldige, at både mine og min kærestes forældre bor i nærheden, og de har været en stor hjælp,” fortæller hun.

Nana, stå med sit barn på armen og hendes hest stikker hoved igennem vinduet der er i dens boks.
Foto: Privat

Udover at det har hjulpet med at få ugens planer til at gå op, tror Nana også, at det har andre gavnlige effekter. ”Når man får børn, optager de jo en kæmpestor del af ens liv, og jeg tror, det er meget normalt, at man derfor automatisk kommer til at sætte sine egne interesser til side,” fortæller Nana. Hun er dog langt fra enig i, at det bør være sådan: ”Selvfølgelig fylder livet som mor enormt meget, men jeg tror også, at man sagtens både kan holde fast i sine interesser og hobbyer og samtidig være en god mor”.

Artiklen er oprindelig skrevet af Mathilde Andresen og udgivet i magasinet fra sommeren 2022. Denne udgivelse fra 2024 er opdateret og redigeret af Louise Wichmann Rasmussen.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce