Springrytteren vs. dressurrytteren: Hvad kan de to discipliner hver især?

De fleste af os ryttere har en klar favoritdisciplin – springrytteren og dressurrytteren ingen undtagelse. Og der er ingen tvivl om, at hver disciplin har sine fordele og ulemper – og sin helt egen charme! Herunder har vi bedt en fiktiv springrytter og en fiktiv dressurrytter tage en dialog om fordelene ved de to discipliner – og det går ikke stille for sig! Så lad os starte diskussionen: Hvad kan dressuren, som springning ikke kan, og hvad kan springdisciplinen omvendt, som dressuren ikke kan?

Annonce

Læs også: Hesteejeren: Jeg har aldrig…

1. Bedømmelse

Dressurrytteren: Den individuelle vurdering af ekvipagen, som ligger til grund for bedømmelsen i dressur, sikrer, at der bliver lagt mærke til det, hest og rytter har knoklet med derhjemme. Desuden skaber det et uforudset spændingselement, at man ikke altid ved, hvad den enkelte dommer lægger vægt på. Det er da en ægte konkurrence!

Springrytteren: Arh… Ud med individuel vurdering og ind med den objektive sandhed! Enten bliver bommene oppe, eller også gør de ikke. Enten er du den hurtigste, eller også er du ikke. Det er ikke op til fortolkning, hvorvidt man har vundet eller ej. Springning er til at forholde sig til.

2. At lære banen

Springrytteren: Til et springstævne er der ingen, der forventer, at du kender banen eller programmet, før du ankommer til stævnet. Du kan slappe af og koncentrere dig om din hest, når du er afsted, indtil det virkelig gælder. Det er klart en fordel!

Dressurrytteren: God pointe! Men egentlig er vi dressurryttere jo de vildeste multitaskere, fordi vi både kan flette, sadle op, køre af sted OG ride, imens vi skal forsøge at memorere en bane! Det er jeg altså lidt stolte af, at vi kan. Og ofte kan vi endda hele to baner eller mere på én gang – slå dén!

3. Udstyr

Dressurrytteren: Jeg elsker det faktum, at der er helt klare regler for, hvad man må ride med af udstyr under et dressurstævne. Det sikrer lige konkurrence, og det viser, om man virkelig er i stand til at ride sin hest korrekt.

Springrytteren: Til gengæld er vi springryttere kun glade for, at der er mulighed for at anvende et bredt udvalg af udstyr. Hvis hesten er lidt frisk eller beslutter sig for at lave lidt improviseret ballade på et ubelejligt tidspunkt, er det rart at have det rette bid, en martingal eller lignende på den. Det synes jeg er lige konkurrence.

Annonce

4. Fletninger

Dressurrytteren: Hvis en dressurklasse starter kl. 8.00, så nyder jeg, at jeg kan bruge dagen på så meget andet, når jeg er kommet hjem. Jeg er glad for, at jeg ikke skal vente på, at omspringningen starter lang tid efter mit ridt. Jeg skal bare ride ind, vente på de resterende starter og så var det dét. Det er rart.

Springrytteren: Men prøv lige at høre her: Jeg kan sove længe – hel til kl. 6.00! En god strigle aftenen før og en let børste om morgenen, så er den sag ude af verden. Vi springryttere behøver ikke stå op før fanden får sko på for bruge timer på at gøre hesten klar. Det er simpelthen en befrielse.

5. Stil

Dressurrytteren: Det er fantastisk at kunne “dulle sig op” skinne, glimte og glitre. Det er så fedt lige at kunne shine lidt mere, når man er til stævne. Til springstævner er der bare ikke det samme fokus på stil, og det kan godt være lidt kedeligt, synes jeg.

Springrytteren: Hør nu her! For mig er der ingen sanktioner for, hvordan jeg og min hest skal være klædt. Faktisk elsker jeg, at vi helt selv kan bestemme vores look og skifte stil fra stævne til stævne, hvis jeg har lyst til det – og det kan snildt være med masser af bling!

Annonce

6. Gamacher og bandager

Dressurrytteren: For at undgå, at min hest har beskidte ben foran dommeren, rider jeg med bandager på opvarmningsbanen – og de er hvide, naturligvis. Ja, der er meget hvidt udstyr, der skal vaskes, når jeg kommer hjem, men til gengæld shiner vi max på alle billederne.

Springrytteren: 1, 2, 3 – så har hesten fået gamacher på! Ikke noget med at stå og vikle bandager på og rulle dem sammen igen bagefter. Det er så nemt at være springrytter, og jeg elsker det!

Læs også: Hestefolkets 8 uskrevne regler

7. Hårnet

Springrytteren: Er der noget mere frustrerende end at lede efter sit hårnet i sidste øjeblik, inden du skal ud af døren? Når du så finder det, er der et kæmpe hul i det. Heldigvis er det ikke springrytterens hovedpine – lad bare håret hænge løst.

Dressurrytteren: Jeg har 5-6 hårnet med forskellige sten og i forskellige stilarter. Også selvom jeg kun bruger et ad gangen. Så det er intet problem!

8. At springe

Springrytteren: Følelsen, når du får et perfekt afsæt og flyver på vej hen over en gigantisk oxer på ryggen af din bedste ven, det er der bare intet, der kan slå! Kan nogen tilbagretrædning eller pirouetter på nogen måde give den samme følelse?

Dressurrytteren: Det kan du tro! Jeg er ret tilfreds med, at jeg ikke skal frygte for mit liv banen rundt. Jeg har det så fint med versader og pirouetter, som – i hvert fald for det meste – foregår i et stille og roligt tempo. Nedsidning, ja tak!

Annonce

Læs også | annoncørbetalt: 5 beviser på, at hestemennesker de største dyreelskere

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce