Verdensmesterskaber for islandske heste 2025
Læs mere →
Som hesteejer er det vigtigt at være godt forberedt, hvis uheldet er ude. En veludstyret førstehjælpskasse i stalden kan gøre en stor forskel, når din hest pludselig kommer til skade. Den rigtige hjælp i de første minutter kan mindske skadernes omfang og give dig ro men du eventuelt venter på dyrlægen.
Ulykker kan ske hurtigt, og de fleste hesteejere oplever før eller siden, at deres hest får en skade – lige fra små sår og seneproblemer til mere alvorlige brud. Uanset om skaden er stor eller lille, er det en fordel at have førstehjælpen lige ved hånden. Det kan være svært at vurdere, hvornår dyrlægen skal tilkaldes, men med grundlæggende viden om førstehjælp og det rette udstyr kan du gøre meget selv i den akutte fase.
Her deler vi vores bedste råd til, hvad din førstehjælpskasse til hesten bør indeholde – så du er klar, når det gælder.
Need to have:
Nice to have:
At heste får sår og skrammer er desværre meget almindeligt og opstår hele året – og årsagerne er mange. Heste både river eller stikker sig på blandt andet hegn, grene og træer, som de klør sig op ad. Søm og andre spidse genstande trædes op i hovene med hovbylder til følge.
Sårskader varierer meget i alvorlighed, alt efter hvor på kroppen de sidder, hvor dybe eller omfattende de er, og hvor meget de bløder. De fleste hesteejere har oplevet, at hesten kommer ind med en overfladisk skramme. Men ikke alle skader er harmløse – selv små sår kan være alvorlige, især hvis de involverer følsomme områder som led, seneskeder, øjne eller større blodkar samt hvis der opstår infektion.
Balletråd – når hesten træder sig selv på ballen: Skyl, tryk hudflappen sammen, læg bakteriebindende kompres og bandager med galopbandage.
Stik- og snitsår – Ser ofte uskyldige ud, men kan være dybe og inficerede: Skyl og rens med saltvandsopløsning. Tilkald dyrlægen. Disse typer af sår skal ofte sys og dyrlægen sikre at hesten er stivkrampevaccineret.
Hovbyld – akut halthed: Giv hesten fodbad i lunt sæbevand og tilkald beslagsmeden.
Hudafskrabninger: Skyl og rens grundigt. Brug bakteriebindende gelkompres for at holde fugt og reducere infektion.
Sparkeskader -Kan give dybe vævsskader og knogleskader: Dyrlæge bør tilkaldes. Læg midlertidig fugtig kompres.
Muk: Fjern hår og skorper forsigtigt. Vask med antiseptisk sæbe og brug blødgørende salve. Gentag dagligt.
LÆS OGSÅ: Tips til mukpleje: Det bør du gøre og det bør du undgå
Sårbehandling behøver ikke være kompliceret. Med en rolig tilgang, simple midler og sund fornuft kommer du langt. Brug rene materialer, skab et fugtigt helingsmiljø, og vær ikke bange for at tilkalde dyrlægen – især ved dybere eller inficerede sår. Din indsats i de første minutter kan gøre en stor forskel for hestens heling og trivsel.
Brug altid engangshandsker når du renser et sår. Læg brugte bandager og forbindinger i en plastikpose, inden du smider det i skraldespanden. Tag hestens temperatur hver dag, og kontroller såret og det omkringliggende område for at holde øje med en eventuel sårinfektion. Kontakt din dyrlæge, hvis hesten får feber
Temperatur (målt rektalt)
Heste 37,5°C – 38,2°C
Føl (38,5 -39,5°C (når de lige er født)
Unge føl 37,5-38,5 °C.
Det anbefales at man kender sin hest eller ponys normal temperatur når den er helt frisk og rask. Ikke to heste er ens og der kan være individuel forskel på deres normalværdi.
Infektion af bakterier i såret er den mest almindelige komplikation. Et inficeret sår heler ikke, og derfor gælder det om at behandle infektionen hurtigst muligt. Tegn på infektion er, at såret bliver betændt, og at hesten får feber. Betændelse (også kaldet pus) består af sårvæske, døde celler (f.eks. hvide blodlegemer) og døde bakterier. Det er ofte tyktflydende, gulligt og kan lugte grimt. Hvis der er meget betændelse i såret, kan der sågar dannes en byld. Ved infektion i et led eller en seneskede, bliver hesten halt og får høj feber, og det er en meget alvorlig tilstand. Hvis såret sidder på et ben, er det meget almindeligt at hesten rammes af lymfekarbetændelse (lymfangitis), som får hele benet til at hæve voldsomt op.
Stivkrampebakterien forårsager en helt speciel type infektion. Den formerer sig som regel i stiksår og danner et giftstof, som forårsager stivkrampe. Stivkrampe er en alvorlig sygdom, der som regel fører til, at hesten dør eller må aflives. Man kan heldigvis forebygge stivkrampe ved at vaccinere hesten.
En anden almindelig komplikation er dannelsen af store mængder arvæv, såkaldt granulationsvæv. Granulationsvæv er tykt, rosafarvet væv, der buler ud fra sårrandene. For at såret skal kunne hele, må dette granulationsvæv fjernes.
Øvrige komplikationer afhænger af, hvilken type væv der er skadet, og hvor omfattende skaden er. Ved alle former for komplikationer skal du kontakte dyrlægen, sådan at hesten får den rette behandling i rette tid.
Rens: Inden et sår kan begynde at hele, skal det først renses grundigt for snavs, bakterier og beskadiget væv. I denne indledende fase, kaldet rensningsfasen, kan der sive klar væske fra såret, ofte blandet med en smule blod.
Heling: Når såret er renset, starter næste fase i helingsprocessen. Her begynder cellerne fra kanten af såret at dele sig og vokse ind over såroverfladen. Typisk vil såret være vokset sammen i løbet af 10 til 14 dage, og eventuelle sting kan fjernes.
Infektion og betændelse: Hvis bakterier har trængt ind i såret og begynder at formere sig, opstår der en infektion. Tegn på dette kan være, at såret udskiller en tykkere, ofte gullig væske, som indeholder døde celler (bl.a. hvide blodlegemer), bakterier og sårvæske – det, man kalder betændelse. Feber hos hesten er et andet tydeligt tegn på infektion.
“Et sår, der er inficeret, kan ikke hele, før infektionen er under kontrol”
Behandling af infektion: Mindre infektioner kan som regel behandles ved at rense såret med desinficerende opløsninger som jod eller klorhexidin. Det er dog vigtigt ikke at anvende disse midler direkte i friske sår. Følg altid anvisningerne på emballagen nøje, og sørg for at opløsningen er korrekt blandet og ikke for koncentreret.
Ved mere alvorlige infektioner er det nødvendigt at behandle med antibiotika.
Sårskader heler bedst, når sårrandene får lov at mødes og være i ro, indtil de er vokset sammen. Hvis det spænder for meget i såret, når hesten bevæger sig, bør man holde hesten i ro, måske give den bokshvile eller sætte den på en mindre fold i et par uger. Anvendeligheden på længere sigt afhænger fuldkommen af skadens placering og omfang. De fleste skader berører udelukkende huden og måske også de yderste muskler. Disse skader heler som regel forholdsvis hurtigt og uden alvorlige komplikationer.
LÆS OGSÅ: Er din hest i fare i stalden? Undgå disse skader
Sårskader, der rammer et led eller en seneskede, skal altid behandles hurtigst muligt af en dyrlæge. Selv med denne behandling er risikoen for varige mén stor. Et inficeret led kan blive helt ødelagt på nogle få timer. Ved infektion af en seneskede er der stor risiko for sammenvoksning mellem seneskeden og bøjesenen, der resulterer i kronisk halthed. I begge tilfælde er der stor risiko for, at man er nødt til at aflive hesten.
Sårskader, der rammer strækkesenerne, heler som regel bedre, også selv om de kan se grimme ud, lige når de sker. Skader på bøjesenerne er betydeligt mere alvorlige.
Hvis der er mistanke om sår i øjet, skal hesten altid undersøges af en dyrlæge. Ubehandlede hornhindesår kan forårsage, at hesten mister synet, og tilstanden er desuden meget smertefuld for hesten.
“Husk at kigge førstehjælpskassen efter med jævne mellemrum og fyld op, når det er nødvendigt. Hvis I er flere om at passe hesten, skal alle vide, hvor førstehjælpskassen er“
Kilder
Netdyredoktor
The Equine Institute