Store Hestedag: En Weekend Fyldt med Heste, Hunde og Familieaktiviteter!

PRESSEMEDDELELSE – STORE HESTEDAG

Store Hestedag, er lige om hjørnet, og alle heste- og hundeinteresserede kan godt gøre sig klar til en weekend fyldt med spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien.

I weekenden den 2. og 3. september slår Store Hestedag for 19. gang portene op til Dyrskuepladsen, hvor det i år forventes, at mere end 1000 heste og 800 hunde tager del i eventet. Alene til årets bedømmelser vil omkring 360 heste og ponyer skulle vise sig fra deres bedste side når de føres rundt på de trekantede mønstringsbaner. Gæsterne vil også kunne se og klappe 24 forskellige hunde som kommer for at vise deres smukke racer frem.

Store Hestedag er Danmarks største udendørs heste- og hundearrangement, og i år det blandt andet med en udvidelse af det indendørs ryttermarked, nye hunderinge, overvældende mange tilmeldte til hestekonkurrencerne og en masse nye aktiviteter for hele familien. På Store Hestedag er der plads til alle der elsker deres heste og hunde, uanset race og størrelse.

Billetter kan købe her: Køb billet til Store Hestedag

Masser af ridekonkurrencer

På Store Hestedag hyldes mangfoldigheden indenfor ridesporten. Det kommer også til udtryk i alle de mange forskellige stævner, der afholdes i løbet af weekenden. Der er alt fra de traditionelle dressur- og springklasser til blandt andet Working Equitation samt TREC-stævne. Mange af stævnerne og konkurrencerne har fået en meget positiv modtagelse i år. Grundet den store interesse vil der eksempelvis blive afholdt fire agility-klasser frem for normalt to klasser og nogle af grooming-klasserne måtte lukkes før tid, da de allerede havde opnået det maksimale antal deltagere. Således vil de være godt fyldt ud på stævne- og aktivitetsbanerne under hele weekenden.

Udvidelse af ryttermarkedet

Der har været rigtig stor efterspørgsel efter stande i årets i ryttermarked. Det har derfor betydet at Store hestedag har valgt at udvide det indendørs salgsområde, så endnu flere har mulighed for at komme og vise deres produkter frem. Salgskoordinator Niels Mathiasen der har været med i snart 9 år kan da også bekræfte at det kun er gået en vej med antallet af salgsstande i ryttermarkedet. ”År efter år er efterspørgslen efter at få en salgsstand steget markant. Vi startede med at udfylde en enkelt af de røde haller, men udfylder nu begge de store haller på Dyrskuepladsen og tilføjer i år et stort telt i forlængelsen heraf.

Hertil skal vi selvfølgelig ikke glemme alle de mange udendørsstande vi har langs hovedgaden og rundt på pladsen.

Billetter kan købe her: Køb billet til Store Hestedag

Jeg tror virksomhederne har fundet ud af, hvad Store Hestedag kan. Arrangementet er målrettet heste- og hundemennesker og det giver derfor rigtig god mening for virksomhederne i disse brancher at være til stedet på Store Hestedag.” Med sidste års besøgende på omkring 28.000 gæster kommer der derfor også rigtig mange potentielle kunder forbi standene i løbet af weekenden og i salgsområderne kan man købe alt fra rideudstyr til trailere, ridebaner, hundefoder, hundeudstyr og meget meget mere.

Også udvalget af madboder er øget siden sidste års Store Hestedag grundet stigningen i antallet af gæster. ”Vi vil gerne gøre det så godt for vores gæster som muligt. Derfor prøver vi at tilbyde forskellige typer af mad og flere madboder til gæsterne i år.” siger Niels Mathiasen.

Flotte opvisninger og spændende foredrag

Et af til årets store navne i Agria ring 1 er den internationalt kendte Anne-Gaëlle Bertho fra Frankrig der kommer og udøver frihedsdressur i verdensklasse til alle hesteshowene. Bagerst på pladsen vil man også finde Street Racebanen et nyt tiltag fra travsporten, hvor der garanteres fart og spænding når Store Hestedag Derbyet løbet over stablen. TREC, en disciplin fra Frankrig som foregår i terrænet, melder ligeledes sin ankomst for første gang som stævnedisciplin på Store Hestedag. Derudover vil der blive afholdt et væld af spændende foredrag og clinics – både omkring heste og hunde.

Billetter kan købe her: Køb billet til Store Hestedag

På hundeområdet er der i år kommet flere nye ringe for at kunne give mulighed for at tilbyde flere opvisninger og træningspladser. En af de nye ringe er Raceringen, hvor man i løbet af weekenden kan opleve Raceparaderne. Her har man mulighed for nemt at blive introduceret til alle racerne samt at opleve små indslag fra de forskellige racer, om racene og deres egenskaber.

På hjemmesiden kan man se, det fulde program og planlægge sit eget program. Program klik her

Aktiviteter for hele familien

Foruden de mange konkurrencer og opvisninger har Store Hestedag fået flere aktiviteter for hele familien. Har man eget hund med er der et væld af hundesportsdiscipliner man kan afprøve med god vejledning fra de forskellige instruktører. Eksempelvis kan man afprøve Dog Parkour, hvor man bruger de forhindringer man møder i træningen og Rally Lydighed som er en sjov og udfordrende måde at træne lydighedstræning. Men det er, ligesom sidste år, også muligt at få bedømt sin hund af professionelle hundedommere.

Som noget nyt kan børnene få nye færdigheder indenfor hundeverdenen med Klog på hund. Med denne skattejagt kommer de rundt på Dyrskuepladsen og finder poster og bliver klogere på hundens verden. Er man mere til heste, kan man forsøge sig med kæphestespring, få en tur med en travhest eller en pony, bage hundekiks, besøge børnehjørnet eller meget andet.

Fakta:
Store Hestedag, 2. og 3 september på Roskilde Dyrskueplads.

På www.storehestedag.dk/program kan gæsterne selv sammensætte dagens program ud fra interesser. Billetter kan købes på www.event-billet.dk eller ved indgangen. Kontakt Helle Lyngfeldt for yderligere information; hlb@storehestedag.dk, 4674 0620, 4099 4738

Billetter kan købe her: Køb billet til Store Hestedag

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce