Studie overrasker: Heste og hunde forstår hinanden, når de leger sammen

Mange hestemennesker er også glade for hunde og ejer måske også en. Nogle tager dem gerne med ud til hesten, og det kan endda virke som om, at din hest og hund er gode venner. Lige præcis dét, har et hold forskere undersøgt. Deres forskning viste, at de to forskellige dyrearter faktisk forstår hinanden og stoler på hinanden under leg.

Læs også: 5 beviser på, at hestemennesker er de største dyreelskere

Annonce

Om studiet

Studiet er lavet af et forskerhold i Italien på University of Pisa, hvor de satte sig for at undersøge forholdet mellem de to dyrearter.

For at gøre dette, har forskerene set nærmere på 20 forskellige videoer med heste og hunde, der leger sammen, og observeret forskellige mønstre.

Idéen til studiet blev oprindeligt inspireret af en helt bestemt video af en hest og hund, der leger sammen, som du kan se her:

Stoler på hinanden

Videoen herover demonstrerer en af de pointer, forskningen har opdaget; at både heste og hunde laver et selv-handicap for at være mere på samme niveau. Det gør de ved at nedspille deres egne styrker, som for eksempel når hunden ikke bruger sine tænder eller klør under legen, eller når hesten bukker sig eller lægger sig ned. Dyrene gør altså dette for at deres leg bliver mere fair. Det kan for eksempel sammenlignes med, når en voksen giver et barn et forspring i et kapløb – igen for at legen er mere fair.

Dette er meget interessant, da hesten fra naturens side er et flugtdyr, og hunde er rovdyr. Men når de leger sammen bliver dette ‘glemt’, og de er pludselig på samme plan. Det er ret specielt at se, da det tydeligt viser, at dyrene kun er interesserede i at lege med hinanden, og at de stoler på hinanden. Man kan især se, at dyrene stoler på hinanden, når de for eksempel lægger sig ned på ryggen, da det er en meget sårbar position, for et dyr at være i.

Veronica Maglieri, som var en del af forskerholdet siger til The Horse, at “Hvis det ikke var i en legesituation, ville det være farligt for dyrene. Så bare det, at de gør det her viser, at de stoler blindt på hinanden”.

Forskerene mener ikke, at deres leg og afslappede kommunikation kunne finde sted, hvis ikke dyrene stolede på hinanden. Foto: Canva Pro.

Heste og hunde spejler sig i hinanden

Forskningen viser også at, heste og hunde faktisk spejler sig i hinanden, og udfører det der beskrives som hurtig ansigtsmimik, hvor dyrene spejler hinandens ansigtsudtryk på under et sekund. Dette ser ud til at spille en rolle i, hvordan dyrene kommunikerer deres humør under selve legen.

Derudover opdagede forskerene også det, som de beskriver som afslappet åben mund, hvilket er et udbredt legesygt ansigtsudtryk hos pattedyr og viser, at dyrene er tilpasse i situationen og gerne vil lege.

Konklusion: universelt legesprog?

Deres konklusion er derfor, at heste og hunde altså godt kan forstå hinanden og derfor kan lege sammen, uden at legen bliver for voldsom for nogen af dem. Dette resultat viser derfor, at heste og hunde har det samme legesprog. Det leder forskerene videre til at stille spørgsmålet om, hvorvidt andre pattedyr også kan forstå dette legesprog, og om det i så fald kan være et mere universelt legesprog end tidligere antaget.

Læs også: Hunden med i stalden: Undgå en dårlig oplevelse

Hest og hundehvalp snuser til hinanden
Forskerene håber, at heste- og hundemennesker vil nyde det ekstra meget, hvis de oplever deres dyr interagere på denne måde. Foto: Canva Pro.

Hvis du gerne vil læse hele studiet, skal du blot trykke på knappen nedenunder.

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce