Når dækkenet skaber problemer
Læs mere →
Vi har på redaktionen modtaget en række spørgsmål, til vores brevkasse fra vores læsere, hvilket vi er utrolig glade for. Katrine Ravnsfelt, Claus Toftgaard og Helene Gjerding, som er en del af det super kvalificerede og engagerede ekspertpanel “Team Ligeværd” – giver her deres bud på en læsers udfordring med hendes springhest.
Kære Team Ligeværd
Der tales meget om at ”ride hesten frem og ned”. Jeg vil utroligt gerne kunne ride min hest frem, så den går lang og dyb og stadig træder ind under sig. Men lige så snart jeg samler tøjlerne op, stikker hun hovedet op og næsen frem og tænker ligesom ”weee NU skal vi galoppere”. Hun er tjekket for smerter i nakke og ryg og har for nyligt fået tilpasset sadel ved sadelmager. Hun er en ”varm” erfaren springhest på 16 år. Vi springer ikke meget eller højt længere grundet en gammel skade, men rider meget i terræn, laver bomtræning og mindre spring og vil gerne gøre lidt mere ved ”gymnastik-dressuren”
Hvordan griber jeg træningen bedst an herfra?
Med venlig hilsen Olivia.
-Kære Olivia, tak for dit gode spørgsmål – her er nogle forskellige bud fra os som vi håber giver mening for dig og som du kan bruge!
Katrine: (Katrine Ravnsfelt, Hippiedyrlægen)
“Det er godt, at din hest er tjekket for smerter efter en gammel skade – men faktisk kan smerter mærkes rent fysiologisk, også efter heling, og også selvom vævet ser normalt ud. Årsagen er blandt andet en opregulering af receptorer i centralnervesystemet, så små påvirkninger føles som mere, efter en skade. Hesten kan altså opfatte smerte og have ondt, uden at der er læsioner. Du skriver, at hun er tjekket for smerter i nakke og ryg – men har du tænkt på mund, kæbe, tungeben, brystben og den nedre hals? Spændinger, smerter og låsninger i disse områder kan godt give den adfærd, du beskriver. Du beskriver ikke den gamle skade, men den kan også spille ind. Hvis problemet opstår, når du tager i tøjlerne, er det også en oplagt mulighed, at årsagen skal findes i dit udstyr, i bid eller i hånden, der holder tøjlerne.”
Claus: (Claus Toftgaard, Claustoftgaard.dk)
“Når jeg læser din beskrivelse, tænker jeg, at der er brug for genopbygning af hestens bevægelsesfrihed og tillid. Mange heste, der har svært ved at søge frem og ned, bærer på gamle spændinger og erfaringer, ofte relateret til stress og ubehag forbundet med bid og udstyr. Når kroppen husker disse mønstre, begrænser det både hestens bevægelse, balance og mentale ro. Derfor starter jeg altid med at tage alt udstyr af og skabe et rum, hvor hesten kan begynde forfra – fri for gamle associationer.
Jeg arbejder fra jorden, med fokus på bevægelsesstrategier, motivation og leg. Legen giver hesten lyst til selv at udforske nye måder at bevæge sig på, og gradvist opstår en naturlig fremadbydende energi og kropslig afspænding. Når hesten har fundet tryghed og kropslig forståelse fra jorden, kan de samme vejvisninger overføres til arbejdet under rytter. Gennem vores egen kropsbevidsthed og fine signaler, lærer hesten at finde den samme ro og frihed – også med bid.”
Helene: (Helene Gjerding, HorseWays)
“Det er vigtigt at starte med at være helt sikker på, at der ikke er skjulte årsager til smerter, som flere har skrevet her. Når det er gjort, ville jeg foreslå, at du kunne prøve at tænke lidt anderledes på målet med din træning – og på vejen derhen. Det handler om din hest – men også om jeres kommunikation og relation. For en springtrænet hest som din er “frem og ned” nok en udfordrende bevægelse både at tænke (mentalt) og udføre (fysisk). En øgning af din energi, som følger med taget i tøjlerne (nu skal der ske noget!), vil typisk give en reaktion med tilsvarende energi fra hesten i den retning, som er mest normal for den – i dette tilfælde “op og hurtigt afsted”.
Min egen gamle araber startede sit liv på væddeløbsbanen – og til sin dødsdag som 33-årig reagerede han på enhver øgning af energi fra min side, med at gå i “startboks” mode (fuld fart fladt frem) – selv efter mange års akademisk baseret træning.
Det betyder dog slet ikke, at du ikke skal arbejde efter bæring, balance og styrke, som er endemålet med “frem og ned”. Men det betyder, at du med fordel kunne prøve en anderledes vej.
“At ride frem og ned er ikke målsætningen i sig selv, men et redskab til at opnå den bæring, som kommer når hesten træder ind under sig”
Helene Gjerding
Når du foreslår “frem og ned”, mens din hest tilbyder “op og afsted”, tænker jeg, at I ikke er tunet helt ind på hinanden. Mit forslag her indebærer, at du, i stedet for “jeg vil utroligt gerne ride min hest frem og ned”, måske kunne prøve at tænke på, hvordan I sammen kunne ændre det mønster, som hedder: tag i tøjlen = hovedet op og fart på.”
-Forestil dig hvordan I vil se ud, som ekvipage, og hvilken energi har I sammen, når I er “fremme og nede.
“Less is more” – handler i følge Helene Gjerding om at bygge ny kommunikation gennem små skridt og om at være et partnerskab i konstant bevægelse.
Her er mit forslag til at komme i gang: Jeg ville starte fra jorden og med en almindelig grime, måske med en tøjle i, eller bare en snor. Gå ved siden af hesten ved skulderen, og find en fælles rytme og kadence (mellem forben og menneskeben). Undersøg, hvordan “frem og ned” ville se ud og føles for jer begge. Vær opmærksom på, hvornår din hest søger frem og ned (måske meget lidt i starten). Hvordan var I begge to, lige der? Hvornår var der en god balance i din egen krop? Hvornår var I sammen i bevægelsen, uden at vælte forover? Hvornår passede jeres tanker sammen?
Søg efter mere af det – små skridt ad gangen. Less is more. I skal begge lære noget nyt.
Når I har en god og afslappet “frem og ned” fornemmelse, hvor hesten er begyndt at strække sin hals og søge at strække overlinjen, og rytteren også har fundet en god balance i kroppen, er det næste skridt at kigge på formålet med “frem og ned”, hvor bagparten er stærk og bagben griber ind under og ryggen svinger. Det kommer senere i træningen – så i starten er det bare en lille opmærksomhed på, ikke at blive (alt for) tung på forparten eller komme til at indøve en “mekanisk” bevægelse, hvor halsen sænkes uden at involvere resten af kroppen. At ride frem og ned er, som du også selv skriver, ikke målsætningen i sig selv, men et redskab til at opnå den bæring, som kommer når hesten træder ind under sig.
Det er muligt, at I får brug for lidt vejledning på vejen – men start og se, hvor langt I kan komme. Sammen bliver I en smuk og balanceret ekvipage – både fysisk og mentalt.”
Team Ligeværd og Redaktionen på Malgré Tout ønsker dig al mulig held og lykke med din springhest.
NÆSTE GANG i Brevkassen med Team Ligeværd: ”Har heste behov for at tage afsked?”
LÆS OGSÅ: Ups, lærte vi nogensinde at ride?