Test af fluemasker: Vælg ikke en, der kan gøre mere skade end gavn

Fluerne, myggene, klægerne og alle de andre. De har været en plage for os i mange uger nu, men vi ved også, at det kun bliver værre, jo hastigere sensommeren nærmer sig. Måske har du allerede været ude at investere i et fluepandebånd eller en fluemaske, som hesten kan have på på fold? Måske har du allerede købt to, fordi første eksemplar gik alt for hurtigt i stykker? Malgré Tout har erfaret, at der er stor forskel på kvaliteten af de forskellige fluemasker, og at nogen faktisk kan gøre med skade end gavn, hvis man ikke passer på. Vi har nemlig testet et par af de mest populære modeller. Her kan du læse vores dom.

Fluemasker

Nettet bugner virkelig af fluemasker. Stort set hvert år kommer der nye modeller, som mener at være bedre end de foregående. Men er det nu også virkelig sådan? I forsøget på at hjælpe dig på vej i juglen har vi delt fluemaskerne på markedet op i fire – måske lidt sjove – typer: gumminet-masken, fullface-masken, lycra-masken og rumvæsen-masken.

Annonce

LÆS OGSÅ: Slip af med fluerne, klægerne, mitterne og myggene

Gumminet-masken

Dette er en forholdvis klassisk lavprisfluemaske med et net lavet af et gummiagtigt materiale. Som mange andre fluemasker fås de både med og uden ører. Og faktisk er de ører ikke helt ligegyldige. Der er nemlig stor forskel på, hvilket materiale, ørenettet er lavet af, da det har betydning for hestens følelse af velbehag. Vi foretrækker de masker, hvor ørenettet er lavet af et forholdsvis blødt materiale, frem for det, der er mere stift og kan gnave hestens ører, når den bevæger dem. Derudover er det vigtigt ikke at købe masken i en for stor størrelse, og at spænde den ordentligt til, så der ikke kan komme fluer ind under nettet. En af Malgré Touts testheste fik sig en ubehagelig oplevelse, da den febrilsk løb rundt på folden i forsøget på at slippe væk fra et par fluer, der havde forvildet sig ind under masken. Sørg i øvrigt for at købe en variant med syninger ved øjnene, så der er god plads, selvom du spænder masken til.

Vurdering:

Fullface-masken

Denne type fluemaske kalder vi for “fullface”, fordi den ofte fåes, så den dækker hele hestens hoved med øre- og mulenet. Modellen synes lidt mere moderne end den ovenstående, fordi den er lavet i tyndere og dermed mindre varme og mere åndbare materialer. Det gør masken mere behagelig for hesten, men det gør den også mindre slidstærk. Nogle af modellerne fåes med et hul til pandelokken – andre gør ikke. Vær opmærksom på, at det faktisk kan slide mere på pandelokken at trække den igennem hullet end at lade den sidde under masken. Til heste med en stor pandelok kan det dog være en stor fordel at købe en maske med hul i. Også her gælder det om at huske at spænde masken godt til, så der ikke kan komme insekter ind under den.

Vurdering:

Lycra-masken

Både i år og sidste år har fluemasker lavet med lycra været voldsomt populære. Malgré Tout er knapt så begejstret. Vi kender lycraen fra undertrøjer til heste, og fordelen er, at det slutter helt tæt omkring hestens hoved, så insekter umuligt komme ind. Dog udvider lycraen sig med tiden, så man skal endelig ikke købe masken i en for stor størrelse. Den største anke ved masken er, at nettet – både til ører og øjne – ofte er lavet af et stift og ret uregerligt materiale. For Malgré Touts testhest medførte det desværre, at den meget nemt fik nettet i øjnene, for eksempel når den havde kløet sig eller rullet sig. Man forklarer det vel bedst ved at sige, at nettet ikke “poppede tilbage” på sin rette plads efter, at det var blevet trykket ind. Derved blev hestens øjne meget irriteret – faktisk endnu mere, end hvis fluerne havde fået frit slag. Vil du alligevel gerne have en lycramaske til din hest, så anbefaler vi på det kraftigste, at du køber én af de modeller, som har et net lavet af et blødt materiale. Til sidst vil vi nævne, at lycra er et syntetisk materiale, som kan blive meget varmt for hesten at bære rundt på på en varm sommerdag, men det kan også afhjælpe gnavesår fra grimen.

Vurdering:

Rumvæsen-masken

Slutteligt er der den maske, som mest af alt får hesten til at ligne et rumvæsen. Faktisk er netop den bøjle, der giver rumvæsenudtrykket, rigtig værdifuld. Den holder nemlig nettet væk fra hestens øjne, uanset hvor meget hesten måtte tumle rundt. Derudover er hele masken lavet af et blødt net, som er kraftigt forstærket i de yderste syninger. Ved ørerne er nettet endnu blødere og meget fleksibelt. Masken kan ikke klare alt, men den kan klare meget, og det er nok Malgré Touts – og testhestenes – favorit. Den eneste ulempe er, at vi skal have en af de større pengesedler op ad lommen for at få fingrene i én.

Vurdering:

Kvalitet betaler sig

Annonce

For alle fluemasker gælder det, at de bedst kan holde insekterne væk, hvis de sættes under grimen. Den er nemlig med til at holde masken tæt ind til hestens hoved, så der ikke er for mange små huller, fluer og andre irriterende smådyr kan snige sig ind igennem.

Artiklen er oprindelig bragt i juli 2019 og er efterfølgende blevet opdateret.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce