Hestens fysik: Dette bør du tjekke, inden du køber ny hest

At få ny hest er efterhånden lidt af en jungle af valgmuligheder og forholdsregler, du som køber skal kende. Hvor begynder man? Hvad skal man kigge efter, når man har fundet det man selv mener er drømmehesten? Vi går i dybden med de vigtigste forhold knyttet til hestens fysik, som du gør klogt i at tjekke, inden du vælger at smide pengene på bordet.

Læs også: Ny hest? 6 ting kan sikre, at du vælger den rigtige

Gør dig disse overvejelser
  • Der skal være et match mellem hesten og din fysik. Du bør hverken være for høj eller for tung til den. Forskning viser, at heste med kortere rygge kan bære mere end heste med længere rygge. Vi anbefaler dog, at du går efter 15%-reglen. Det vil sige, at du højst må veje 15 % af hestens kropsvægt.
  • Hvilket temperament bør din kommende hest have? Og hvordan passer det til dit temperament? Hvis du er nervøst anlagt eller mindre erfaren, har du måske brug for en rolig, ny hest. Hvis du selv har temperament, bør du måske lede efter en hest med et roligere gemyt. Du kan være en nok så dygtig rytter, men hvis du og din hest ikke matcher hinanden i sindelag, kan det få negative konsekvenser for jeres partnerskab.
  • Afklar dit ridebehov. Hvilken type aktivitet forventer du, at du og din firbenede partner skal lave i fremtiden? Det lyder måske banalt, men det betyder en hel del, om du har en hest med flair for den ene disciplin frem for den anden. Det kan også være, at du på et tidspunkt ‘sadler om’ og vælger at kaste dig over en ny disciplin. I så fald bør du måske gå efter en allround-model.
  • Vær ærlig omkring dit niveau. Det bliver nemlig et dårligt samarbejde, hvis eksempelvis hesten er for teknisk svær til dit niveau, eller hvis hesten omvendt ikke udfordrer dig nok.

Kropsbygningen skal passe til dit behov

Når du leder efter ny hest, bør du bruge tid på at undersøge dens kropsbygning og finde ud af, om dens eksteriør passer til det, du vil bruge den til. Med andre ord afhænger den ideelle kropsbygning af, hvilken disciplin, du rider og hvilket niveau, du rider på. Dog er der en række fællestræk ved hestens fysik, det giver mening at gennemgå. Vi har derfor samlet de fire vigtigste.

Annonce

Skuldrene

For dressur- og springheste er en skrå skulder at fortrække. Forskning viser, at heste med skrå skuldre har tendens til ‘at træde længere’ og tager større skridt, når man sammenligner med heste med mere lige skuldre. Heste med skrå skuldre skulle derfor potentielt have en bedre gangkapacitet. Hvis du har planer om at skulle ud at ride en masse dressurstævner, bør du derfor nok se dig om efter en ny hest med lange ben og et skråt skulderparti.

Læs også: Køb & salg: Gør handlen af hest til en god oplevelse

Halsen

Dressurheste har relativt korte halse sammenlignet med springheste. Det har de, så det er nemmere at ‘ride op ad bakke’ og opnå en korrekt overlinje. Springheste har generelt set en smule længere halse, som hjælper dem til at have balance og styrke til at komme over springene. Hvis du er springrytter, bør du derfor kigge efter en ny hest med en relativt lang og ‘slank’ hals, der ikke er overbygget.

Annonce

Krydset

En hest med et kryds, som er højere placeret end manken, har en naturlig ‘ned ad bakke’-tendens. Dette kan have betydning for dens evne til at aktivere bagbenene til den helt store samlingsgrad. Et kryds, som er på samme niveau som manken, er normalt hos de fleste heste. Hos dressurheste er man efterhånden begyndt at kigge mere efter en manke, som er højere placeret end krydset. Det gør man, fordi man mener, det skaber mere ‘op ad bakke’-tendens og lethed på tøjlen.

Muskulaturen

Insister på at få lov til at se hesten stå stille på hårdt underlag og brug tid på at kigge på den fra alle vinkler. Hvordan ser den ud muskelmæssigt? Vær særligt opmærksom på, om der er symmetri i dens muskulatur. Og så skal dens muskelfylde svare til, hvor meget den laver.

For eksempel skal en 10-årig sportshest på L-niveau gerne have en god og ens muskulatur på begge sider af kroppen. Hvis den til gengæld mangler muskler i sin bagpart eller ryg, kan det tyde på, at den er redet forkert, udstyret er forkert tilpasset, eller at den bruger sig selv forkert.

Annonce

Omvendt kan nogle heste også være ‘overbygget’ i forskellige dele af kroppen. Det er derfor vigtigt, at du husker at spørge ind til, hvor meget den laver i løbet af en uge.

Sidst men ikke mindst bør du alliere dig med en hestekyndig person. Spørg eventuelt din faste underviser om vedkommende kan tage med ud at kigge. Han eller hun kender dine styrker, svagheder og dit niveau.

Læs også: Køb & salg: Find den rigtige hest

Kilde: S.E.M. Lawson & D.J. Marlin: Preliminary report into the function of the shoulder using a novel imaging and motion capture approach. I Equine Vet J Suppl. 2010 Nov;(38):552-5.

Artiklen er oprindeligt bragt i juli 2019.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce