Annonce

Undgå denne sadelknægt – og et par andre vigtige tips til sadlen i stalden

Vi køber sadler i dyre domme, passer og plejer dem så godt vi kan. Og alligevel er vi en del, der dagligt gør noget, som slet ikke gavner sadlen. For når du har redet din hest og skal hænge sadlen på plads, hvad hænger du så din sadel på? Her kan du få redaktionens tanker og erfaringer om valget af den bedste sadelknægt til dit dyrebare læder.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Hvorfor er denne sadelknægt uhensigtsmæssig?

Sadelknægten, som du ser på artiklens øverste billede, har en række konstruktionsmæssige fejl, når man sammenligner den med anlægsfladen på de fleste sadler. Den er ofte for bred fortil hvilket medfører, at sadlen kan hænge skævt, eller at stopningen trykkes ind i siderne, så sadlen på længere sigt bliver deform. En ujævn stopning fører til en ringere bæreflade, og det vil øge risikoen for, at din sadel trykker forkert på din hest. Derudover har de bagerste rør på den nævnte type sadelknægt en tendens til kun at understøtte få punkter af din sadels bagerste rygpuder, og det kan give ujævnheder bagtil. Derfor vil der være risiko for, at stopningen bliver trykket, eller at sadelknægtens tynde rør laver trykmærker i læderet, som kan være svære at få væk.

LÆS OGSÅ: Er det tid til sadelmager? Tjek om din sadel passer til din hest

Det kan du gøre

Heldigvis er det noget, der kan gøres noget ved – altså den ujævne stopning. Men det vil koste unødvendigt mere på din pengepung i form af en sadeltilpasning, end hvis du investerede i en ordentlig sadelknægt.

Har du en sadelknægt, der minder om ovenstående model, kan du dog godt forebygge problematikkerne til en vis grad. Du kan for eksempel bruge et sammenrullet stykke stof eller et lille håndklæde til at vikle rundt om rørene på sadelknægten eller placere et tykt underlag under din sadel. På den måde vil sadelknægten få en bredere bæreflade, og din sadel vil ligge mere jævnt.

Det bedste er selvfølgelig at skifte sadelknægten helt ud. Enten til en model med et forholdvis smalt rør, der kun bærer din sadel i sadelkammeret, eller til en, der understøtter hele din sadel jævnt.

Læg ikke noget oven på sadlen

Derudover er det vigtigt, at du ikke lægger ting oven på din sadel. Alt, hvad der ligger på den, er nemlig med til at trykke den ned mod sadelknægten, hvormed stopningen i sadlen blive ødelagt. Det er især skidt, hvis du har en sadelknægt som beskrevet i denne artikel, men det gælder faktisk uanset, hvilken model, du bruger.

Læs også: Pas på dit udstyr: Ekspertens 3 gode råd til korrekt læderpleje

Artiklen er oprindelig bragt i august 2019.

Annonce

Seneste artikler

Lusitano: Den elegante hest med portugisiske rødder

Læs mere →

Percheron: Den franske kæmpe med en imponerende historie

Læs mere →

Ida Kirstine Bjørn sikrer dansk Grand Prix-sejr i Herning efter tæt afgørelse

Læs mere →

Tre sejre i træk: Cathrine Laudrup-Dufour fortsætter succesen i Herning

Læs mere →

Belgisk trækhest: Den stærke kæmpe fra Brabant

Læs mere →

Tennessee Walking Horse: Hesten med den helt særlige gangart

Læs mere →

Er det okay at føle sig lettet, når man ikke længere har hest?

Læs mere →

Når hesten altid kommer først – hvad betyder det for parforholdet?

Læs mere →

Er vi blevet mere optagede af, hvordan ridning ser ud, end hvordan den føles?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk