Verdensmesterskaber for islandske heste 2025
Læs mere →
Alt for mange heste går rundt med en forkert tilpasset sadel. Det er både ærgerligt og et meget alvorligt problem, da sadlen som bekendt har stor indflydelse på hestens evne til at yde, hvad den skal, og ikke mindst holde som ridehest i mange år. Vi kan ikke understrege nok, at kun en sadelmager er i stand til at vurdere, om en sadel ligger korrekt. Alligevel kan du selv gøre meget for at finde ud af, om den ligger helt skidt eller ej på din hest, og om du netop bør hive fat i en fagperson. Her gennemgår vi sadlens anatomi og giver dig 8 små tests, du nemt kan udføre for at kontrollere den.
Læs også: Find den rigtige sadel: Hvad bør du overveje?
Selve basisskelettet kaldes bommen. Bommen er beregnet til hensigtsmæssigt at fordele rytterens vægt til den understøttende del af hestens ryg. Der er to forskellige typer bomme. De fleksible bommer er lavet af lamineret træ og fjederstål. Og så er der de faste bomme, der er støbt i plast eller glasfiber. Bommens mål og udformning er afgørende for, om din sadel passer til din hest – og til dig.
Læs også: Passer din sadel til din bagdel?
På undersiden af sadlen er puderne. De forbinder bommen til hestens ryg og skal passe til hestens form. Foran er forsvitslen, som skal passe til størrelsen på din hests lansemærke og skulderhældning. Nederst hænger stropperne, som fastgør sadlen på undersiden af din hest med en gjord. Stropperne har også stor indflydelse på, om sadlen ligger korrekt, og om den glider frem eller tilbage.
Føler du, at det er svært at holde balancen i sadlen, og føler du, at du er ved at tippe eller enten for- eller bagover? Eller har din hest svært ved at engagere sine bagben? Så kan det være et tegn på, at din sadel ikke ligger i balance. Hvis din sadel ligger for højt fortil eller for lavt bagtil, vil det medføre et stort pres på hestens lænd, de bagerste ribben og/eller dens skuldre.
Mange, der rider med sadler, der er for høje fortil, vil opleve at sidde i ‘stolesæde’, fordi benene glider frem og overkroppen tilbage. Hvis sadlen omvendt er for lav fortil, vil du opleve, at sadlen glider frem, og du vil komme til at sidde i en foroverbøjet position. Hvis din sadel har dette problem, kan den komme til at klemme om hestens skuldre, hvilket også sætter begrænsninger for dens bevægelighed.
Pointen med testen er at tjekke, om bolden finder sig til rette midt på sadlen. Gør den det, så er sadlen i balance.
Er din hest tilbageholdende med at gå frem? Har den områder med hvide hår eller mærkelige buler ved lansemærket? De fleste ryttere ved, at man skal have minimum tre fingre på højkant i kammeret. Men hvad mange glemmer er, at der også skal være god plads på siderne af lansemærket og hele vejen ned gennem kammeret. Årsagen er enkel: Når hesten bevæger sig, roterer skulderbladet opad og bagud. Med for lidt plads fortil kan hesten ikke lave denne skulderrotation.
Her ses en sadel, hvor der er plads til 2-3 fingre på siden af mankebenet lige inden de indvendige puder begynder.
Læs også: Forskning: Derfor kan det være en god idé at bruge sadelpads
Har din hest svært ved at runde sig, og vil den hellere lægge hovedet på sned? Eller mangler den spændstighed? Så kan det være, fordi sadelkammeret er for smalt. Sadlens kammer bør nemlig give plads til hestens rygsøjle og ligamenterne i ryggen, som skal være frie, for at hesten kan arbejde korrekt gennem kroppen. Kammerets størrelse afhænger af, hvor bred en rygsøjle din hest har.
Når du har lavet en bue over rygsøjlen med din ene hånd, skal du tage den anden hånd og placere vandret i buen. Så får du et billede af, hvor bredt et kammer, din hest har behov for.
Det er også vigtigt, at kammeret har samme bredde hele vejen ned. Det tester du ved at lade hånden glide fladt ned igennem kammeret. Der skal være plads til den hele vejen.
Det næste, du skal tjekke, er, om de indvendige puder hviler på din hests longissimus dorci-muskler og ikke på dens rygsøjle eller ligamenter. De indvendige puder skal flugte med hestens muskulatur. Det er meget vigtigt, da det er her, rytterens vægt skal fordeles. Området, som rytterens vægt skal fordeles på, svarer nemlig kun til cirka 24 cm2, hvilket ikke er særlig meget. Derfor giver det sig selv, at sadlens skal ligge ordentligt.
Når du lader hånden glide ned under sadlen, er det vigtigt, at du mærker efter såkaldte lufthuller, hvor sadlens paneler ikke har kontakt med ryggen.
Læs også: Sadelmager: “Vores størrelse passer i virkeligheden kun sjældent til hestens”
Glider din sadel frem, uanset hvilken gjord du lægger på? Og er du nødt til at krydse gjordstropperne for at få sadlen til at blive på plads? Så kan det være gjordstropperne, der er problemet. Hvis de ikke ligger det rigtige sted, vil det have betydning for sadlens placering på ryggen. Den vil måske glide frem og trykke på skuldrene. Og en sadel, der ligger på skuldrene, sætter store begrænsninger for hestens bevægelser.
Gjordstropperne skal være lige lange og være placeret ud fra hestens gjordleje. Husk altid at spænde dem i et parallelt hulpar, medmindre du har fået andet at vide af din sadelmager.
Har din hest tendens til en firetaktet galop? Og har den spændinger i rygmusklerne? Mange af os kender til heste med lange eller korte rygge. Men længden på ryggen har ikke nødvendigvis noget at gøre med, om din hest skal have en stor eller lille sadel. Størrelsen på sadlen afhænger nemlig af, hvor stort dens sadelleje er. Racer, der ofte har et kort sadelleje er friesere, islændere, PRE-heste, arabere samt mange moderne typer varmblodsheste. Et almindeligt sadeltilpasningsproblem, som mange af disse racer står overfor, er, at panelerne på sadler er for lange til deres rygge.
Hvis sadlen ligger bag det sidste bærende ribben, vil du opleve, at hesten ikke kan bruge sin ryg optimalt, og at der kan opstå ømheder i dens ryg.
Læs også: Når hestens sadel glider – kan være et tegn på halthed
Måske kender du følelsen af at skulle stoppe midt i din dressurtime og træde ned i indvendige bøjle, fordi du føler, du sidder skævt. Det kan skyldes, at kammeret ikke er placeret lige over hestens rygsøjle. En sadel, der falder til den ene side, kan føre til problemer med din hests SI-led. SI-ledet kaldes også for korsledet og er det led, der forbinder bækkenet med korsbenet og derigennem resten af rygsøjlen. Det er med andre ord det led, som forbinder bagparten (motoren) til ryggen og til forparten.
Her ses et underlag, der er vendt om. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er forskel på sadlens anlægsflade fra højre til venstre. Højre er i dette tilfælde væsentlig mindre. Dette skyldes, at hesten er mere muskelfattig i denne side.
Læs også: Ridestøvlernes 10 bud til en længere levetid
Som vi har nævnt, bevæger hestens skulder sig op og bagud, når den bevæger sig. Dette kræver, at sadlerne giver god plads til skuldrene og deres rotation. Mange sadelmagere bruger kopfjern til at måle bomvidden og bomvinklen, så der er plads nok til skuldrene. Men du kan også selv tjekke hjemme i stalden, om der er plads nok til din hests skuldre under sadlen.
Skulderen skal være fri for, at hesten kan bevæge sig optimalt. Alt for mange heste har desværre ikke den optimale skulderfrihed, fordi deres sadler glider for langt frem og hæmmer deres bevægelser.
Vi håber du er blevet klogere på, om din sadel passer til din hest. Er du det mindste i tvivl, anbefaler vi altid, at du kontakter din sadelmager.