På lørdag starter VM i Herning – endelig. Det er en kæmpe stor begivenhed, og for mange danske hesteentusiaster er det en vild oplevelse, at VM afholdes lige her i Danmark. Men sådan en stor sportsbegivenhed kræver rigtig meget af Danmark og af miljøet. Derfor laves der miljøvenlige indsatser, når ekvipager fra hele verden skal konkurrere ved VM i Herning. VM i ridesport vil nemlig gerne gå forrest og vise vejen med bæredygtighed ved store sportsbegivenheder.
Læs også: Hvorfor bør hestemennesker være klimabevidste?
Herning2022 ønsker at skabe et nyt pejlemærke for bæredygtighed i forbindelse med store sportsbegivenheder. Lige præcis dette ønske har været et grundlag for de valg, der er truffet i forbindelse med, hvordan VM skal udfolde sig.
På hjemmesiden Herning2022 skriver de: Vores tilgang er styret af en ny tankegang, der ser bæredygtighed som en mulighed og en drivkraft for innovation og værdiskabelse.”
Derfor skriver de også, at deres vigtigste besked er:
Hvis vi alle gør bare en lille smule, kan vi gøre meget samment.
Herning2022
Derfor har VM i Herning inkluderet flere miljøvendlige og bæredygtige indsatser, som skal være med til at kompensere for, hvad dette store event kræver af vores miljø. Nogle af de indsatster, der bliver gjort ved VM er:
Læs også: Vil du være en bæredygtig rytter? Bæredygtige tips til stalden
For at kunne opretholde denne plan for bæredygtighed, har Herning2022 skabt tre principper, som de håber, at andre sportsbegivenheder også vil tage til sig.
“Vi er måske en engangsbegivenhed, men vi har størrelsen og muligheden for at sætte nye initiativer, måder at gøre tingene på og processer i gang.”
“Vi vil leje eller låne så meget som muligt i stedet for at købe nyt. Vi køber genbrugsløsninger så vidt muligt og forsøger at sikre, at produkter og materialer genbruges efter arrangementet.”
“Vi har ikke svarene – vi har spørgsmålene. Derfor engagerer vi alle leverandører i en dialog om, hvad de kan gøre med hensyn til bæredygtige løsninger. Denne tilgang forhindrer også, at vi ikke vælger traditionelle løsninger, blot fordi de er velkendte fra tidligere begivenheder.”
Hvis du synes, at det er nogle gode tiltag Herning2022 laver, så husk at støt op om dem, så flere sportsbegivenheder følger i VM’s fodspor – eller skulle vi sige; hovslag.
Herning2022: Sustainability