Efterårsferie med hest: Forventning vs. virkelighed
Læs mere →
Der kommer et tidspunkt i ethvert hestemenneskes liv, hvor man må erkende, at årene i stalden har sat sine spor.
Ikke nødvendigvis på ridningen. Men på den måde, man tænker, taler, klæder sig og indretter sit liv på.
Du opdager måske ikke selv forandringen, fordi du er omgivet af andre mennesker, der synes, det er helt normalt at diskutere høpriser over aftensmaden og have et dækken liggende i bilen i månedsvis.
Men for resten af befolkningen er der muligvis nogle tegn.
Her er 10 af dem.
Der findes tøj i din garderobe, som aldrig længere kommer i nærheden af almindelige mennesker.
Bukserne har en plet, der ikke kan vaskes af. Jakken har set bedre dage, og lynlåsen kræver en særlig teknik, som kun du behersker. Støvlerne er måske heller ikke helt vandtætte længere, men de fungerer jo stadig.
Derfor bliver tøjet heller ikke smidt ud.
Det bliver degraderet.
Først er det almindeligt tøj. Så bliver det til staldtøj. Derefter bliver det til “tøj jeg kun bruger, når jeg skal muge eller hente hest i regnvejr”.
Og mærkeligt nok kan det blive ved med at eksistere i den kategori i årevis.
Du ved ikke nødvendigvis, hvad der sker i verden på torsdag.
Men du ved, at der kommer 7 millimeter regn mellem klokken 14 og 18.
For vejret afgør omtrent halvdelen af livet med hest. Skal der dækken på? Kan banen bruges? Bliver folden endnu mere mudret? Kan man ride ud? Og hvor kraftigt bliver det egentlig ved med at blæse?
Du har sandsynligvis også mere end én vejrapp.
De siger selvfølgelig aldrig helt det samme.
Hø. Ensilage. Læder. En våd hest. En nystrøet boks.
Efter tilstrækkeligt mange år i en stald udvikler man tilsyneladende et meget specifikt duftregister.
Du kan også træde ind i stalden og ret hurtigt konstatere, at et eller andet lugter anderledes end normalt.
For mennesker uden heste er det hele måske bare “stald”.
Du ved bedre.
Du skulle bare lige forbi stalden.
Du skulle ikke ride, strigle eller lave noget beskidt. Du skulle faktisk kun hente én ting.
Alligevel står du kort efter med en mule mod din jakke, lidt støv på bukserne og noget på skoen, du helst ikke vil undersøge nærmere.
Efter mange år med heste burde du vide bedre end at tage pænt tøj med i stalden.
Alligevel sker det igen.
Lidt hø i håret?
Ikke et problem.
Mudder på bukserne?
Det tørrer.
Hestespyt på ærmet?
Det opdager du først senere.
Der findes selvfølgelig en grænse, men efter mange år med heste ligger den sandsynligvis et andet sted end hos mennesker, der aldrig har haft deres daglige gang i en stald.
Til gengæld kan en beskidt vandkop irritere dig øjeblikkeligt.
Vi har alle vores standarder.
Engang var bilen bare et transportmiddel.
Nu indeholder den sandsynligvis et udvalg af ting, som gør det vanskeligt at forklare bagagerummet til mennesker uden hest.
Der ligger måske et par støvler, en jakke, handsker, et gammelt underlag, en pose med et eller andet, du skulle huske at tage med ind, og en imponerende mængde hø på steder, hvor hø egentlig ikke burde kunne komme ind.
Du gør bilen ren.
Kort efter ser den sådan ud igen.
På et tidspunkt accepterer man bare situationen.
En middag til 700 kroner kan føles dyr.
Men 700 kroner i rideudstyrsbutikken?
Det kommer selvfølgelig an på, hvad man får.
Efter mange år med heste udvikler økonomien sit eget mærkelige system. Nogle beløb virker enorme i almindelige sammenhænge og fuldstændig rimelige, så snart de forbindes med en hest.
Det betyder ikke nødvendigvis, at pengene sidder løst.
Man har bare fået nogle meget specifikke prioriteter.
Før hestelivet havde du næppe forestillet dig, at du en dag ville have en seriøs mening om strøelse, hegnspæle, trillebøre, hønet, mudder eller kvaliteten af en bestemt type kost.
Nu kan du uden problemer bruge lang tid på at diskutere fordele og ulemper.
Du har sandsynligvis også en favorittrillebør.
Og hvis nogen tager den, ved du det.
Du kan sidde midt i en samtale i bilen og pludselig afbryde:
“Der er heste!”
Alle andre i bilen havde allerede set dem.
Men det er ikke pointen.
Hestemennesker har tilsyneladende en indbygget radar, der registrerer heste på imponerende afstand. Det gælder også på film, ferier og gåture, hvor enhver hest automatisk kræver mindst et hurtigt kig.
Ser du en hestetransport på motorvejen, kigger du også lige en ekstra gang.
Det gør man bare.
Du kan sagtens brokke dig over dem.
Over mudderet, udgifterne, de tidlige morgener, bekymringerne, vinteren og de dage, hvor alting tager dobbelt så lang tid som planlagt.
Men hestene er samtidig blevet flettet ind i din hverdag på en måde, der kan være svær at forklare.
Mange af dine rutiner, venner, weekender, ferier og beslutninger har på den ene eller anden måde været påvirket af heste. Måske har de været en del af dit liv siden barndommen, eller måske kom de først til senere.
På et tidspunkt holder det næsten op med kun at være en hobby.
Det bliver bare en del af den, du er.
Og hvis du kunne begynde forfra?
Så ville du sandsynligvis ende i stalden igen.