En rigtig godt planlagt dagstur med din hest giver en følelse af frihed og eventyr kombineret med forventningen om at skabe minder med din bedste ven. Sommeren er over os, så timingen er perfekt. For at få den bedste oplevelse har vi samlet nogle tip til ting, som du kan tænke på før, under og efter udflugten. Rigtig god tur.
1. Tænk over forberedelsen
Det kan godt svare sig at tænke lidt langsigtet med hensyn til forberedelse, når man skal på en dagstur. For eksempel at begynde at arbejde på længere ture for at udvikle din hests udholdenhed og din. Hvor meget fysisk forberedelse din hest har brug for, afhænger af flere faktorer, som dens nuværende form og hvilken race, den er.
Start langsomt ud, så du kan bedømme din hest og vurdere, hvordan den synes om det. Du kan starte med så lidt som en tyve minutters tur og langsomt bygge på måske hver anden dag. Det afhænger af det terræn, du rider i, vejr og vind, temperaturen, din egen personlige kondition og tid, samt hvad din hest fortæller dig.
Noget andet der er værd at overveje er, hvor sensibel din hest er. Det kan være overfor ting som plast, vand eller køretøjer. Andre ting, man kan skulle være opmærksom på, er skinnende drikke dåser i hække eller andre dyr, du kan møde undervejs. Hvis du ikke allerede arbejder på at gøre din hest fortrolig med de mange elementer, du kan støde på uden for stalden – så er det et godt tidspunkt at starte nu.
Du kan læse mere om nogle af de ting, der kan være virkelig skræmmende for din hest – og hvordan man håndterer dem: Top 10: Farlige ting set gennem hestens øjne.
Planlægning
Sørg for at planlægge din rute til din dagstur. Et afgørende punkt er hestens muligheder for at drikke. Andre ting, du skal overveje:
• Hvad er der af muligheder i dit område, f or eksempel picnicområder, vandløb, træer til skygge med mere?
• Hvad skal undgås, for eksempel travle veje?
• Hvor længe du vurderer, at du kan ”holde til” at sidde i sadlen?
• Hestens kondition.
På selve dagen for udflugten
Sørg for, at din hest er rolig og afslappet. Hvis du fornemmer, at den ikke er på toppen, er det klogt at udsætte turen til en anden dag. Ellers gælder det om at hjælpe den med at føle sig rolig ved, at du selv udstråler følelsen af ro. Hold dig til din sædvanlige rutine og tag dig tid til at sadle op.
Din egen oppakning
Afhængigt af vejret, hvor du er, så skal du selvfølgelig tænke over, hvilke ting du kan få brug for undervejs på sådan en dagstur. Det kan være solbriller, regnfrakke eller noget vindtæt. Danmark er jo kendt for sit omskiftelige vejr, så tjek vejrudsigten helt op til, du rider afsted. I din førstehjælpskasse er det vigtigt at have solcreme, læbepomade, plaster og noget sårrens. Glem ikke snacks, picnic frokost og masser af vand.
Oppakning til din hest
Sørg for at have et træktov og en grime med, så har noget at binde din hest med, når det er tid til frokost. Eller hvis der opstår behov undervejs for at trække den. Fluespray er godt at have med, selv om du selvfølgelig skal spraye din hesten, inden I drager afsted. Et hovjern er også en god idé, hvis hesten skulle må noget op i hoven.
Undervejs på turen
Når du er kommet godt afsted og nyder turen, er det vigtigt konstant at overvåge din hest. Det er den, der afgør, hvor langt og hvor længe du kan ride ad gangen. Check ind regelmæssigt. Hold korte pauser under eller lige efter for eksempel en større stigning i terrænet. Det giver hesten mulighed for lige at få vejret, inden I fortsætter. Det er også vigtigt at tjekke op på, om hestens hove og/eller ben bliver ømme.
Læs også: Så mange kilometer går din hest på folden hver eneste dag
Når turen er slut
Hvis det har været en varm tur, kan det være en god idé, når du kommer tilbage at sørge for, at din hest ikke spiser eller drikker, før den er kølet ned. Dette kan hjælpe med at undgå kolik.
Vask hesten, hvis vejret er til det. Ellers kan det også hjælpe at fjerne sved og snavs med en børste. Det giver dig samtidigt mulighed for at kontrollere for sår eller ridser.
Dagen efter kan det være passende at nøjes med for eksempel lidt let løsspringning bare for, at hesten får bevæget sig og får strakt eventuelle ømme muskler. Du kan også overveje at finde nogle onlinevideoer til dig selv med yoga for ryttere, så du kan få strakt dine egne muskler.