Dyrlæge om neurologisk vurdering og genoptræning: Et ubalanceret nervesystem har konsekvenser

Størstedelen af de heste, som dyrlæge Maja Guldborg ser i sin praksis, præsterer ikke som ønsket. Historikken kan indeholde alt fra smerter i overlinjen, langvarige halthedsforløb, headshaking eller ”bare” rideproblemer. Af alle disse oplever Maja, at op mod 90 % af dem ikke fungerer neurologisk optimalt. ”Gode heste bliver ikke bare dårligere af sig selv – der altid en grund,” siger hun. Find ud af, hvad det kan skyldes, og hvordan neurologisk vurdering og genoptræning kan hjælpe.

Vejene snor sig rundt om det smukke landskab på vej til dyrlæge Maja Guldborgs ejendom i Haslev, hvorfra hun driver sin virksomhed. Stilheden og roen er slående, da jeg ankommer til gården, hvor Maja behandler alle sine patienter.

Maja tager imod mig i sin specialindrettede klinik, som indeholder både venteværelse, et lokale til behandling af hunde, et område til behandling af heste, hestebokse og en ridehal.

Det, som fanger min opmærksomhed først, mens Maja viser mig rundt i de velindrettede lokaler, er igen roen, men også det tykke, sorte gummi, der dækker gulvet de fleste steder i klinikken. Noget, som bevidst er valgt for at give Maja de bedste og sikreste arbejdsbetingelser, men også for at dyrene skal kunne stå sikkert og komfortabelt uden risiko for at glide.

Der er tænkt over detaljerne. Både i forhold til de ydre omgivelser, men også når det kommer til Majas arbejde. Både indholdsmæssigt, baggrundsmæssigt og procesmæssigt.

Vigtigt med samme udgangspunkt

Maja kører ikke ud til patienter, for hun synes, det er vigtigt at se alle patienter under samme forhold. På samme underlag, med samme temperaturer, med samme lys og uden forstyrrelser.

”Det duer ikke, hvis jeg eksempelvis tager ud til en hest om vinteren, at jeg tager dens tykke dækken af og den står og fryser. Så kan jeg ikke vurdere den eller arbejde med den, fordi den står og spænder. Herudover er det en stor fordel, at omgivelserne er de samme for alle heste, jeg ser. Det betyder at alle patienter bliver set på ud fra samme kriterier, og at omgivelserne ikke har en forstyrrende effekt på mine undersøgelser og vurderinger. Udgangspunktet forbliver neutralt,” forklarer Maja.

LÆS OGSÅ: De slukkede heste: Når nervesystemet reagerer på længerevarende stress

Uddannet dyrlæge med interesse for funktionel neurologi

Maja Guldborg blev uddannet som dyrlæge i 1996 fra Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole. Under dyrlægestudiet interesserede hun sig egentlig ikke for neurologi, og der blev også primært undervist i statisk anatomi (anatomi uden bevægelse). Der var ikke fokus på sammenhænge eller funktion.

Det var først senere, at Maja fik interesse for neurologi, som i dag udgør grundlaget for hendes arbejde. Samspillet mellem hjernen og kroppen danner baggrund for alle hendes behandlinger, og det er der en god grund til.

”Det er vigtigt at huske på, at hjernen koordinerer og kontrollerer alle muskler. Musklerne gør, at vi kan stå op, bevæge os og bevæge lemmer. Muskler har forskellige funktioner, nogle skal stabilisere, mens andre skal mobilisere – altså strække og bøje med videre. Det vil sige, at alle bevægelser er et ”symfoniorkester” af forskellige muskler i aktion. Hvis kommunikationen imellem hjerne og krop ikke virker optimalt, har det konsekvenser. En ændret kropsfunktion vil altid ændre den neurologiske funktion, og omvendt vil en ændret neurologisk funktion altid ændre kroppens funktion,” siger Maja.

Et ubalanceret nervesystem har konsekvenser

Ved øget sympatisk aktivering i nervesystemet i form af eksempelvis angst, stress og fysiske belastninger frigives der adrenalin og noradrenalin, som gør musklerne ”kampklare”.

Hvis denne tilstand bliver kronisk, vil musklerne blive trætte, uelastiske, spændte, stive og forpinte. Muskler som disse har nedsat kommunikation med hjernen, og det er ikke et godt udgangspunkt, hvis man skal præstere som ridehest.

Tilstanden kaldes en funktionel dysautonomi, som er en betegnelse for, at det autonome nervesystem er ude af balance. Hvis det er tilfældet, er disse heste hverken kropsligt eller mentalt velfungerende, og de bliver det ifølge Maja aldrig, hvis ikke man anerkender og får behandlet denne bagvedliggende tilstand. 

Ingen heste er dumme

Majas klare overbevisning er, at heste aldrig bare er dumme. Hvis de siger fra over for en bestemt øvelse, gangart eller form, er det som oftest, fordi de ikke kan.

”Hvis du skal tvinge hesten til det, så er det forkert. Det er så vigtigt at mærke efter og reagere. Det skylder vi vores heste,” mener Maja.

Alt, hvad vi gør med vores heste, kan ifølge Maja enten styrke dem eller slide dem uhensigtsmæssigt. Udgangspunktet er det, som afgør, hvilken en af de to ting, vi gør. En velfungerende hest, som får den rette træning, vil blive styrket af arbejdet. En hest med dysfunktioner, det vil sige arbejder i et kompensationsmønster, vil slide på sin krop og blive dårligere.

LÆS OGSÅ:

Vær opmærksom på det som er svært

Heste, som generelt har svært ved noget bestemt, eller som pludselig får svært ved noget, de før har haft nemt ved, skal ifølge Maja have ekstra fokus. Hvis hesten konsekvent har udfordringer på den ene volte, har svært ved anspring, er lang tid om at varme op, eller hvis det samme problem bliver ved at dukke op, skal man tænke at man har et problem. Et problem, som skal ses på og løses.

Mange gange ved ejeren, at hesten eksempelvis har ligget fast, men hvis ikke det bløder eller den ikke er akut halt, så tror man ikke, der er sket noget.

”Hesten er en atlet, og den skal behandles som sådan. Menneskelige atleter bliver monitoreret løbende og behandlet, hvis der opstår problemer. Sådan skal vi også se på hestene,” mener Maja.

Problemerne kan opstå allerede når hesten er føl. Typiske følskader kan eksempelvis ske som følge af leg med andre føl, som umiddelbart virker uskyldig og naturlig. Men det altså kan have konsekvenser, som vil følge hesten hele livet.

”Føl har først en færdigudviklet corestabilitet, når de er færdigudvoksede. Alle skader, som sker inden da, kan være afgørende for den pågældende hests fremtid. Hvis en eventuel skade ikke bliver fulgt op på, kan føllet udvikle et kompensationsmønster, som med tiden bliver naturligt for det,” siger Maja.

Maja tilføjer, at hvis individet ikke behandles, resulterer det i at være det ”nye normale” for den. Mange avlere må kende til det at have fået et pragteksemplar af et føl, men allerede som unghest og i opstarten af deres ridekarriere er det nu ”bare” en meget almindelig, og middelmådig stramt bevægende hest. Det er ikke en hest med vokseværk – det er en hest, der ikke fungerer optimalt.

Hjernen er hestens harddisk

Hvis hjernens signaler til kroppen ikke er optimale, vil eksempelvis musklerne reagere langsommere eller uhensigtsmæssigt. Når det sker, kan der opstå skader i form af kodeledsforvridninger, gaffelbåndsskader eller hold i ryggen. At behandle for eksempel koden eller gaffelbåndet alene genopretter ikke den neuromuskulære funktion, og derfor får hesten desværre ofte en ny skade efterfølgende.

”Nervesystemet er utrolig fleksibelt og dygtigt til at tilpasse sig en ny situation. Derfor kan en krop – det gælder både for rytteren og hesten – havne i de her årelange og svært frustrerende forløb,” forklarer Maja.

”Hesten er et flugtdyr, og den vil altid kompensere, hvis det er nødvendigt, så den kan komme hurtigt væk fra rovdyr. Hvis hesten kompenserer og ændrer sin måde at bevæge sig på over en tilstrækkelig lang periode, vil den nye måde at bevæge sig på blive normalt for den. Efter et stykke tid vil kroppen ikke længere kunne huske, hvad udgangspunktet var. Det ændrede bevægemønster bliver det nye normale,” siger Maja.

Kan ikke bare trænes væk

Når hesten først kompenserer i sit bevægemønster, vil det påvirke funktionen af mange strukturer i kroppen. Disse vil blive slidt uhensigtsmæssigt, hvis hesten ikke bliver hjulpet.

”Det hjælper ikke noget at prøve selv at træne et uhensigtsmæssigt kompensationsmønster væk. I de fleste tilfælde vil mønstret inkludere mange strukturer i kroppen, og hvis det oprindelige problem ikke bliver afhjulpet, risikerer man at styrke kompensationsmønstret. Og så har vi for alvor inviteret problemerne indenfor. Man kan ikke ride kroppen i korrekt funktion, hvis den ikke er det, men man kan opnå ekstra kompensation ved at ride videre på den ukorrekte funktion,” forklarer Maja.

Neuro-rehabilitering til nulstilling af systemet

Det er netop her, at begrebet neuro-rehabilitering – neurologisk genoptræning – kommer ind i billedet. For det er ifølge Maja ikke muligt at kvik-fikse en krop. Det er nemlig sjældent kun et enkelt sted, som er dysfunktionelt. 

”En krop er ikke som en bil, hvor man kan skifte en del, og så er alt godt. Viden om nervesystemet og neuro-rehabilitering har gjort en kæmpe forskel i min praksis og de resultater, der opnås,” understreger Maja.

Kiropraktik er et redskab til at kommunikere med hjernen. Med funktionel neurologisk viden kan man derfor ifølge Maja aktivere de områder med nedsat aktivitet. Derved opnås fantastiske resultater, når det opfølges af neuro-rehabilitering gennem målrettede øvelser, som hjælper det neuro-muskulære system til at finde tilbage til den mest optimale funktion.

Hesten er og skal behandles som en atlet

Maja mener, at ved at acceptere, at hesten er en atlet helt fra føl af, vil det blive naturligt med kontinuerlig gennemgang af hestens kropsfunktion og bevægeapparat. Således vil risikoen for at havne med en skadet eller uridelig hest mindskes betragteligt.

Majas ønske er, at vi bliver bedre til at forstå muskelfysiologi og træne med stor variation, så hesten får en større bredde i sin styrke – i modsætning af mange, som træner de samme øvelser og dermed de samme muskelgrupper hver dag.

En Tour de France-rytter begynder 1 år før med planlægning af alt fra kost, træningstype, variation i intensitivitet og diverse behandlinger. Der planlægges, hvornår skal der trænes, hvor meget, hvilken type træning, og hvornår skal kroppen restituere sig og behandles på.

”Det bør vi ryttere tage til os. Ingen kroppe kan fortsætte med at præstere godt, hvis de presses for hårdt, forkert eller for længe. Ridning er nok den sværeste sport, idet der er to levende individer, der skal fungere, og der er så mange faktorer der spiller ind,” mener Maja.

Når man tænker det ovenstående ind, bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at have et fagligt velkvalificeret team omkring sin atlet. Det er ifølge Maja noget at det, der kan vise sig at være afgørende for hestens præstation, trivsel og skadehistorik.

Nødvendigt med viden og uddannelse

Rejsen i at dygtiggøre sig slutter aldrig. For jo mere man ved, jo mere ved man at man ikke ved, mener Maja.

Maja uddanner sig kontinuerligt, og det er ifølge hende også nødvendigt. Det kræver nemlig en ualmindelig dybdegående viden og forståelse at kunne udrede en hests neurologiske funktion og at kunne vurdere hestens neurologiske respons på behandling og stimuli.

”Jeg bruger min neurologiske viden til hele tiden at tilpasse og korrigere forløbet med en hest. Både i forhold til behandling og genoptræning. Der er ikke to heste, der er ens eller responderer ens,” siger Maja.

”Med kiropraktik kan man fint behandle med succes, hvis der kun er biomekaniske fikseringer. Men hvis den neurologiske funktion er ændret, er det vigtigt kun at behandle kiropraktisk i forhold til det,” understreger Maja.

Efter dyrlægestudiet har Maja taget et hav af uddannelser og kurser inden for akupunktur, kiropraktik, halthedsudredning, ultralydsdiagnostik, funktionel neurologi, kranio sakral-terapi, kinesiologi og holdningsmæssig rehabilitering.

Senest har hun gennemført humane eksamener og bestået som Fellow International Board Of Functional Neurology (FIBFN) samt Fellow of American Chiropractic of functional neurology (FACFN). De to sidstnævnte uddannelser er der kun én dyrlæge i verden udover Maja, der har.

Du vil måske også kunne lide

• EM-sølv til de danske dressurponyer
• Dobbelt EM-bronze til Danmark
• Cathrine Dufour indstillet til Årets Sportsnavn 2017
• Hvad skal der ske med din hest, hvis du går bort?
• At vide hvad man vil