
Ligesom mennesker sveder heste for at komme af med varmen. Heste kan svede under hård træning, eller hvis temperaturerne udenfor er høje. Dog kan sved også stamme fra smerter, sygdom, ubehag eller stress. Det er som udgangspunkt naturligt når hesten sveder, men årsagen til sveden kan altså være afgørende for, hvordan du skal håndtere det.
Læs også: 5 alternative måder at køle hesten ned i sommervarmen
Hestens sved er en del af et komplekst system som sørger for, at hesten kan regulere sin kropstemperatur. Det er intet mindre end genialt, hvis det virker efter hensigten, men til gengæld kan det skabe alvorlige problemer, hvis systemet går i ubalance.
Hesten sveder blandt andet for afkøle sig selv i varmt vejr, under træning eller i stressede situationer. Det er selve fordampningen af sved, som er med til at køle hesten.
Hesten vil oftest svede mere, hvis den bliver trænet hårdt eller hvis vejret er meget varmt. Ifølge FEI’s hestedyrlæge Duncan Peters kan hesten producere dobbelt så meget sved, som vi mennesker kan. Hvis hesten bliver brugt i høj-intensive discipliner, kan den miste op til 10-15 liter væske på en time gennem sved og væsker, som den udånder.
Det er ikke sikkert, at du opdager hvor meget hesten sveder. For på en varm dag kan sveden fordampe næsten lige så hurtigt, som det kommer. Hvis hesten sveder uhensigtsmæssigt meget, når den bliver trænet, bør du overveje om, den er i god nok form til det pågældende træningsniveau.
Når hesten sveder meget under træning, kan det opstå en form for svedskum. Dette består af væsker, elektrolytter og proteiner. Skum som dette opstår oftest, hvis hesten bliver trænet over dens fitness-niveau, eller hvis den er stresset.

Hvis hesten er stresset, enten i forbindelse med træning, på grund af ændringer i dens dagligdag eller i forbindelse med stævner, kan det få hesten til at svede. Stress øger svedproduktionen, så kroppen kan blive kølet ned i forbindelse med en eventuel kamp- eller flugt-situation.
Forhøjelse af kropstemperaturen og dertilhørende svedproduktion er en af de første og mest tydelige tegn på sygdom. Det er en del af immunsystemets forsvar mod infektioner, og altså et tydeligt tegn på, at du bør ringe til dyrlægen.

Hvis hesten udsættes for lufttemperaturer som ligger over det normale, vil den forsøge at holde legemstemperaturen nede. Dette kan foregå ved at indtage mindre foder, så energimængden bliver mindre eller ved at forøge varmeafgivelsen. Varmeafgivelsen foregår via luftvejene og ved en forøget blodgennemstrømning i huden: At hesten sveder.
Hvis hesten ikke selv kan regulere sin kropstemperatur, kan den blive overophedet og endda få et hedeslag. Hvis hesten sveder overdrevent, vil den være i risikozonen for at blive dehydreret. Og det kan forstyrre vigtige funktioner så som blodcirkulation, fordøjelse og organer.
Læs også: Drikker din hest vand nok? Få gode tips til at øge væskeindtaget
Hvis hesten sveder mere end normalt, er der en række forhold, som du bør holde øje med. Det kan være afgørende information i forhold til at vurdere, om der skal skrides ind med målrettede tiltag.
Herudover er det godt at lave en form for journal over hestens svedrutine, så du kan være præcis i din kommunikation til dyrlægen, hvis det kommer dertil. Du kan blandt andet vurdere det, vi har listet op her.

Horse Side Vet Guide: Sweating Excessively
Dyrlægevagten: Temperaturregulation
Equus Magazine: What to do when your horse has a fever?
Practical Horseman: The Scoop on Horse Swea