Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse
Læs mere →
Hvordan står det egentlig til med hestevelfærden i Danmark? Det har vi har spurgt Dansk Ride Forbund om, samt hvad de som forening gør for at optimere hestevelfærden.
De fleste af os har nok set TV 2’s to seneste Operation X programmer. Her får offentligheden får et indblik i den anerkendte dressurstald Helgstrand Dressage og træningsmetoderne, der bliver anvendt. Metoder, som strider imod Dansk Ride Forbunds etiske retningslinjer for, hvordan vi kan ride vores heste på en etisk og ordentlig måde. Programmerne har uden tvivl sat gang i en nødvendig og vigtig debat, ikke kun inden for hesteverden.
Spørgsmålet er, om ridesporten trænger til et serviceeftersyn og en kulturændring, hvor hestevelfærden opprioriteres til fordel for rytterens ambitioner. Men hvad er god hestevelfærd egentlig i dag?
“For mig at se er god hestevelfærd, når der er balance imellem rytterens ambitioner og hestens formåen. Når man som rytter er i stand til at læse og forså hestens signaler. Desuden skal man kunne forstå dens adfærd og konfliktmarkører samt have respekt for dens natur,” forklarer Morten Schram Rodtwitt, direktør i Dansk Ride Forbund (DRF).
LÆS OGSÅ: Hestevelfærd i søgelyset: Må vi ride på heste om 20 år?
Kilde: Landbrugsinfo, Guide: Lov om hold af heste, hvor du også kan læse den fulde guide samt tilhørende kommentarer.
Du kan læse resten her på DRF’s hjemmeside.
Ovenstående er med udgangspunkt i hestens velfærd under ridning såvel som i almen håndtering. I løbet af de senere år er de generelle vilkår for hestevelfærd blevet justeret. Vilkårene handler eksempelvis om størrelsen på hestens boks, dens sociale behov og ernæringsmæssige behov.
Hvis du ser noget, som strider mod ovenstående, kan du enten kontakte politiet eller Hestens Værn. Ring 114 og bed om dyreværnsenheden.
Her kan du læse mere om Hestens Værn og deres arbejde.
DRF’s etiske retningslinjer er med til at sikre en form for basal hestevelfærd. Selv om vi kunne ønske os, at de etiske retningslinjer fra DRF såvel som reglerne i hestevelfærdsloven blev håndhævet og overholdt i alle danske hestestalde, må vi nok desværre sande, at det ikke altid er tilfældet – hverken på hobbyplan eller på topplan.
“Vi kan opstille regler og rammer, men vi kan ikke tage rundt i alle stalde og håndhæve dem. Vi har alle et ansvar for at sige fra, når vi ser uhensigtsmæssig ridning. Vores retningslinjer er nogle, som alle ryttere kan læne sig op ad, uanset om man rider stævner eller ej, men der er en høj grad af selvjustits. Vi kan holde øje til stævnerne, men vi kan ikke føre opsyn med, hvad der foregår til træning derhjemme,” forklarer Morten.
VIDSTE DU AT … I Danmark findes der mindst 100.000 aktive rytter, hvor omkring 56.168 er medlemmer af DRF.
Kilde: Den Store Danske og DRF
Direktøren i Dansk Ride Forbund påpeger, at der også hviler et ansvar hos alle, som har med heste at gøre. Fra skovtursrytter til toprytter.
“Vi kan og skal ikke skære alle ryttere over en kam, men der er områder, hvor vi kan gøre det bedre. Der skal skabes et moralsk kompas for, hvordan vi har heste.”
Det kræver, at vi står sammen på tværs af hele hesteverden. Forum for Hestevelfærd, eller Hestevelfærdsforum, er en platform for en række organisationer vedrørende heste i Danmark, herunder Dansk Ride Forbund, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Islandshesteforening, Hestens Værn, relevante afdelinger af SEGES og Den Danske Dyrlægeforening. Formålet med sammenslutningen er at øge velfærd for heste ved blandt andet at udarbejde fælles høringssvar til relevante forslag til lovgivning. Desuden har DRF nedsat en arbejdsgruppe, som netop kigger på at fremme hestevelfærden i Danmark.
Rådet anbefaler derfor, at hestesportsbranchen gør en yderligere indsats for at præcisere, hvad der kan og ikke kan accepteres, at udbrede kendskabet til rideforbundets regler, udøve en højere grad af kontrol med efterlevelsen både til og uden for konkurrence, og endelig, at der indføres (yderligere) sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.”
Det Dyreetiske Råd
Der er ingen tvivl om, at vores syn på hestevelfærd hele tiden ændrer sig. Men på mange måder er vi nok nødt til at adskille hestevelfærd i boks og hestevelfærd under ridning.
For selv om heste kan stå i store bokse med blank pels, er der ingen garanti for, at det er en hest i trivsel. Hvis vi som ryttere eksempelvis ikke lytter til hestens stress-signaler og konfliktmarkører, skaber det ikke en ridehest i trivsel.
“Vi skal kigge på den kultur, hvor målet bliver at få trænet en hest hurtigst muligt. Når vi træner vores heste, skal det foregå på en god og ansvarlig måde med respekt for hesten, og vi skal bruge den nødvendige tid på træningen”, forklarer Morten.
Ifølge Morten har vi i Danmark et langt stykke hen ad vejen de rigtige rammer og regler, som kan sikre hestevelfærden. Men det kræver, at disse bliver overholdt.
“Jeg synes, vi har gjort meget de senere år. For ti år siden var vores fokus mere på rytterens sikkerhed, men den dag i dag forsøger vi i høj grad at sætte fokus på hestens velfærd og sikkerhed ved eksempelvis at uddanne hestemennesker, så hensynet til hesten vejer tungest. Så må vores ambitioner komme i anden række.”
LÆS OGSÅ: DRF’s nye projekt for bedre hestevelfærd
En ændring i hestevelfærden og kulturen kræver, at vi allerede starter i elevskolerne rundt omkring i Danmark.
“Elevskolerne er der, hvor mange ryttere får deres grundlæggende forståelse for heste og ridning. Derfor er det enormt vigtigt, at man allerede her får en grundlæggende forståelse for hesten og dens adfærd.”
“Vi skal som rideforbund uddanne unge ryttere til at sætte hestevelfærden højest. Her synes jeg, vi er rigtig godt på vej i vores elevskoler og igennem vores undervisningskoncepter. Vi kigger blandt andet på e-kurser med fokus på hestevelfærd ved eksempelvis elevheste, som skal give en grundlæggende forståelse for god hestevelfærd.”
I toppen af sporten skal der også ske ændringer, hvis vi skal sikre hestevelfærden under ridning. Hesten skal ikke blot være en atlet, som skal indfri rytternes ambitioner på bekostningen af dens ve og vel.
“Vi er også nødt til løbende at tilpasse og justere, hvordan vi bedømmer – særligt i dressuren. Der skal være flere eftersyn og bedre kontrol fra vores dommere og officials, som skal være skarpe på, hvad god hestevelfærd er. Vi skal være mere tydelige i vores regler, og så skal vi håndhæve dem bedre.”
Hestevelfærd har været et emne, som – særligt den seneste tid – har fyldt for både hestemennesker og ikke-hestemennesker. Senest kom Det Dyretiske Råd med en udtalelse om brug af heste til sport.
“Jeg tror og håber, at der findes flest ryttere, som har hest på en respektfuld og ordentlig måde og træner med en stor forståelse for hesten. Men derfor tror jeg stadigvæk, vi er nødt til at tage den her debat nu. Det er en stor kulturforandring, hvor der unægtelig vil være bump på vejen, men det er enormt vigtigt, at vi tager det opgør nu,” forklarer Morten og fortsætter:
“Nu stopper vi alle op og kigger på, hvordan og hvor vi skal forbedre os, så vi ikke står i en lignende situation om fem eller ti år. Det er der ingen, som ønsker at opleve igen.”