Varme og risikovurdering: Heste reagerer forskelligt på varmen
Læs mere →
I høsæsonen indkøber mange hesteejere årets nypressede hø, men de færreste ved, at 2026-forsommerens tørke kan have rykket sukker- og proteinindholdet i første slæt markant. Her er tre konkrete analyseværdier du skal have på plads, inden du køber.
Det er ikke helt normalt at analysere høballer inden købet. De fleste hesteejere gør som de altid har gjort: kigger på farven, snuser til ballen og spørger landmanden om slætdatoen. Det er ikke nok i år.
Forsommeren 2026 har ifølge DMI’s tørkeovervågning været usædvanlig tør i store dele af landet. April 2026 var tørrere end normalt, og sæsonprognosen fra foråret pegede på fortsat nedbørsunderskud hen over sommermånederne. DMI lancerede i 2026 en dedikeret side til tørkeovervågning som reaktion på det usædvanlige vejrforløb.
Mangel på nedbør under græssets vækststadie påvirker næringsstofindholdet i afgrøden, og det gælder hø ligeså vel som andre afgrøder. Stresset græs reagerer fysiologisk ved at akkumulere sukker i stedet for at vokse. Det er en overlevelsesmekanisme, men resultatet i ballen er et hø med et helt andet næringsstofprofil end det, hesteejere normalt forventer af samme mark og samme landmand.
LandbrugsAvisen dokumenterede, at tørke i vækstsæsonen kan ændre proteinindholdet i foderet markant. For hø gælder de samme grundlæggende mekanismer, men effekten afhænger af, hvornår tørken rammer i forhold til slættidspunktet. St. Hippolyt konstaterede allerede ved første slæt 2025, at en markant andel af det indbjergede hø havde lavt proteinindhold og uventet højt sukkerindhold. 2026-sæsonens vejrprofil minder om det, der gik forud for de samme fund.
Der er tre konkrete værdier, der giver et fuldt billede af et hø-parti i et tørkeår. Alle tre kan stå i den samme analyse, og alle tre er handlingsbare: tørstofprocent (TS), vandopløselige kulhydrater (WSC) og råprotein. Kendes du alle tre, ved du præcis, hvad du har i ballen, og hvad hesten i stalden faktisk har behov for.
De tre værdier supplerer hinanden og kan ikke vurderes isoleret. En balle med lav TS-procent og højt WSC-indhold er en helt anden udfordring end en balle med høj TS og lavt protein. Det er kombinationen, der afgør, om du skal justere fodringsplanen, og i hvilken retning.
Tørstofprocenten er det mest grundlæggende mål i hø. Den angiver, hvor stor en andel af ballen der er tørt materiale, og fortæller indirekte, om høet var tilstrækkeligt tørret, inden det blev presset.
Hø der er presset for tidligt, kan have en tørstofprocent under 83-85 %. Under den grænse er der reel risiko for varmgang og skimmelsvamp inde i ballen, selv om overfladen ser og lugter uproblematisk. Skimmel er ikke kun et fodertab. Det kan give hesten luftvejsproblemer og fordøjelsesbesvær.
I et tørkeår opstår der et paradoks for producenten. Vejrvinduet til presningen er kort og uforudsigeligt, og presset fra den manglende vækst kan betyde, at ballerne bliver presset lidt for tidligt. Det er ikke udtryk for dårlig vilje, men for vanskelige logistiske valg, som mange landmænd kender. TS-værdien bekræfter eller afliver mistanken på sekunder, og det er det første spørgsmål, du stiller.
En TS-procent over 85 % er et godt udgangspunkt, men selv hø med acceptabel TS kan have problemer med næringssammensætningen i et tørkeår. TS er startpunktet, ikke slutsvaret.
WSC er vandopløselige kulhydrater, altså sukkeret i hø.
Når græs stresses af tørke under vækstfasen, akkumulerer det sukker som en fysiologisk reaktion. Resultatet kan være hø med et usædvanligt højt sukkerindhold sammenlignet med normalen. For raske, aktive heste med normalt stofskifte er det sjældent et afgørende problem. For heste med insulinresistens, equint metabolisk syndrom (EMS) eller tilbagevendende forfodringslidelser kan et parti med for høj WSC udløse tilbagefald, der tilsyneladende kommer uden nogen åbenbar årsag.
St. Hippolyt angiver på deres vejledningsside for grovfoderanalyse, at WSC som tommelfingerregel ikke bør overstige 12 % af tørstoffet for insulinfølsomme heste. Ifølge de analyseresultater, der kom ind fra 2025-sæsonens første slæt, var et markant antal partier tæt på eller over den grænse. 2026-sæsonens vejrprofil giver grund til at tjekke frem for at stole på mavefornemmelsen.
Sukker er usynligt. Farven og lugten af ballen siger ingenting om WSC-indholdet. En lysegrøn, velduftende balle kan have et WSC-niveau, der er problematisk for en hest med EMS. Det er netop grunden til, at visuel kontrol ikke er tilstrækkelig kvalitetssikring i et vejrmæssigt tørt år.
Råproteinindholdet angiver mængden af kvælstofholdige forbindelser i høet og er grundlaget for at vurdere, om hesten får dækket sit protein behov fra grovfoderet.
Tørkeeffekten på protein er ikke entydig. LandbrugsAvisen har dokumenteret, at tørke i vækstsæsonen kan øge proteinkoncentrationen i foderkorn, fordi lavere udbytte koncentrerer proteinet i en mindre mængde kerne. For græs og hø afhænger effekten af, hvornår tørken rammer, og hvornår slættet tages. Resultatet kan gå begge veje. Det er præcis det, der gør det nødvendigt at slå op i analysen frem for at antage.
St. Hippolyt konstaterede ved 2025-sæsonens analyser, at proteinindholdet i første slæt overraskede negativt på et markant antal partier. En hoppe eller vallak på vedligeholdelsesfodring dækker typisk sit proteinbehov fint via grovfoderet alene, forudsat at niveauet er passende. Er niveauet lavere end forudset, opstår et usynligt underskud, som kræver tilskud, man ikke regnede med i foder-budgettet.
Råprotein kan hverken lugtes eller ses. Det kræver analyse.
Grovfoderanalyse til heste er ikke et nyt fænomen med hø, men det er stadig underudnyttet i dansk hestehold. Mange hesteejere bestiller først en analyse, når der opstår et problem, hvad enten det er uforklarlig vægttab, tilbagevendende reaktioner i benene eller en hest der ikke kan holdes i korrekt foderstand. Da er analysen et reaktivt redskab frem for et forebyggende.
SEGES Heste udgiver løbende vejledning om grovfoderkvalitet og foderbehov og er et naturligt udgangspunkt for at sætte analyseresultaterne i relation til den enkelte hests behov og kondition. For heste med specifikke sundhedsudfordringer, herunder insulinresistens eller cushing, bør foderplanen altid laves i dialog med en dyrlæge og eventuelt en foderkonsulent med erfaring.
Den faglige konsensus er klar: grovfoderanalyse er den billigste investering i forebyggende hestehold. En analyse, der viser et problem, giver mulighed for at handle. En analyse, der viser, at alt er i orden, giver ro i maven. Begge udfald er betalt godt ud.
En grovfoderanalyse for hø kan bestilles via St. Hippolyt. De sender et analysekit hjem til dig med et returmærke adresseret til Eurofins Agro, det laboratorium der udfører selve analysen. Du modtager resultatet via e-mail fra St. Hippolyt, typisk inden for syv hverdage efter Eurofins Agro har modtaget prøven. Horseconsult tilbyder en lignende service, og Eurofins Agro kan også kontaktes direkte.
En basisanalyse for hø koster typisk et sted i omegnen af 500-1.000 kr. afhængig af, hvor mange parametre der er med i pakken og hvilken formidler du bestiller via. Tjek aktuelle priser direkte på hippolyt.dk eller hos Eurofins Agro. Set i forhold til, hvad et par måneder med forkert grovfoder koster i tilskudsfoder, ekstra dyrlægebesøg eller sygdomsperioder, er analysen en beskeden udgift.
Prøvetagning sker ved at tage en stikprøve fra ballens indre, ikke overfladen. Det sikrer, at du måler på det hø hesten rent faktisk spiser, og ikke overfladelaget der har været eksponeret for luft og lys.
Mange sælgere af hø, særligt privatpersoner og mindre bedrifter, har ikke en analyse på hvert enkelt parti. Det er ikke nødvendigvis et problem. Men sælgere, der insisterer på, at “det ser fint ud” er dokumentation nok, beder dig om at købe i blinde.
Et rimeligt modtræk er at bede om lov til at tage en prøve fra en balle og betale analysen selv, inden du forpligter dig på et større indkøb. Mange seriøse sælgere accepterer det uden problemer. Er sælgeren uvillig, er det i sig selv information.
Større landmænd og professionelle foderproducenter vil ofte allerede have en sæsonanalyse på hø-partiet. Bed om at se den, og kig specifikt efter de tre parametre: TS, WSC og råprotein. Er en eller flere af dem ikke med i analysen, kan du enten bede om en supplerende analyse eller bestille din egen.
Hvad koster en grovfoderanalyse til hø?
En basisanalyse for hø koster typisk fra 500-1.000 kr. afhængig af, hvor mange parametre der analyseres for og hvilken formidler du bestiller via. Tjek aktuelle priser direkte på hippolyt.dk eller hos Eurofins Agro, da priser kan ændres.
Kan jeg analysere ballen, efter jeg har købt den?
Ja. Det er bedre at analysere sent end aldrig, men du taber forhandlingspositionen. Har du allerede modtaget et parti og er usikker på kvaliteten, giver en analyse stadig mening, da den afslører om du skal justere fodringsplanen og eventuelt supplere med tilskud.
Hvad er en god WSC-værdi i hø til heste?
Tommelfingerreglen er, at hø til insulinfølsomme eller overvægtige heste ikke bør have et WSC-indhold over 12 % af tørstoffet ifølge St. Hippolyt. For raske, aktive heste med normalt stofskifte er grænsen mere fleksibel, men det anbefales at kende tallet uanset.
Skal alle baller i et parti analyseres?
Nej. Du tager en repræsentativ stikprøve fra et antal baller i partiet og indsender som én samlet prøve. Laboratoriet eller din formidler vejleder om korrekt prøvetagningsmetode, da fremgangsmåden afhænger af partiets størrelse.