Træner du hesten – eller gentager du bare det samme?
Læs mere →
Når temperaturen falder, er det nemt at slippe lidt af sommerens fokus på vand. Hesten sveder mindre, solen står lavere, og vandspanden tømmes måske ikke helt så hurtigt som i juli. Men hestens behov for væske forsvinder ikke, bare fordi vejret bliver køligere. Tværtimod kan sensommeren og efteråret være en periode, hvor det er ekstra relevant at holde øje med drikkelysten – især når hesten samtidig går fra saftigt græs til mere hø eller wrap.
En voksen hest drikker typisk mange liter vand i døgnet, men det præcise behov varierer betydeligt.
University of Minnesota angiver, at en hest på omkring 450 kilo ofte vil drikke cirka 38-45 liter vand dagligt under almindelige forhold. Behovet stiger blandt andet ved varme, arbejde, sved, høj luftfugtighed og laktation.
Forskning på heste har også vist, at det samlede daglige vandindtag varierer med blandt andet klima og aktivitetsniveau.
Der findes derfor ikke ét korrekt antal liter, som alle heste skal drikke hver dag.
Det vigtigste er at kende sin egen hests normale mønster og reagere, hvis det ændrer sig markant.
Det giver god mening, at hesten ofte drikker mindre, når temperaturen falder.
Den producerer mindre sved og mister derfor mindre væske gennem huden. Et studie af ponyer, der blev fulgt gennem årets sæsoner, viste da også, at det samlede vandindtag generelt var højere om sommeren og lavere om vinteren. Vandindtaget hang blandt andet sammen med temperaturen og hestenes aktivitetsniveau.
Det betyder dog ikke, at man kan lægge vandkontrollen på hylden.
En hest kan sagtens have et lavere behov end på en varm sommerdag og samtidig drikke for lidt.
En af de vigtigste sensommerændringer handler ikke om temperaturen, men om foderet.
Frisk græs indeholder meget vand. Når hesten græsser store dele af døgnet, får den derfor en betydelig mængde væske gennem foderet.
Hø indeholder derimod langt mindre vand.
Når hesten går fra græs til en mere tør grovfoderration, skal en større del af væsken derfor komme direkte fra vandtruget eller spanden.
Det kan forklare, hvorfor hestens drikkevandsindtag faktisk kan stige, selv om vejret samtidig bliver køligere.
Et studie af heste, der blev flyttet fra græs til opstaldning med tørre fodermidler, fandt netop en markant stigning i det vand, hestene drak. Samtidig ændrede både gødningens vandindhold og tarmens bevægelsesmønster sig i dagene efter overgangen.
Det er altså ikke nok kun at kigge på temperaturen. Foderets vandindhold betyder også meget.
Sensommeren kan derfor give en lidt pudsig situation:
Hesten føler måske mindre tørst på grund af køligere vejr, samtidig med at den har brug for at drikke mere direkte fra vandkilden, fordi den spiser mere tørt grovfoder.
Det er netop derfor, overgangen fra sommerfold til efterårsfodring fortjener lidt opmærksomhed.
Heste kan være mere kræsne omkring vand, end man måske tror.
Både temperatur, renhed, lugt og smag kan påvirke, hvor meget de drikker. University of Minnesota anbefaler konstant adgang til rent, friskt vand og peger på, at meget koldt eller meget varmt vand kan reducere drikkelysten.
Et forsøg med dehydrerede heste efter motion viste eksempelvis, at de frivilligt drak mere vand ved omkring 20 °C end ved 10 °C under restitutionen.
Det betyder ikke, at vandet skal tempereres præcist hver dag. Men hvis en hest pludselig drikker mindre, kan det være værd at undersøge selve vandkilden – ikke kun hesten.
Det giver særlig god mening at holde øje med vandindtaget, når:
Utilstrækkeligt væskeindtag er blandt andet relevant i forhold til risikoen for dehydrering og fordøjelsesproblemer, og fri adgang til rent vand bør derfor altid være en grundlæggende del af hestens management.
Om sommeren er det helt naturligt at tænke på vand, når hesten står og sveder efter ridning.
Men når temperaturen falder, bliver væskebalancen lidt mindre synlig.
Derfor kan det være en god vane at fortsætte med at holde øje med vandspanden, vandkoppen eller truget – også på de kølige dage.
For selvom hesten måske drikker mindre end i sommervarmen, kan overgangen fra saftigt græs til mere tørt grovfoder betyde, at de liter, den faktisk drikker, bliver endnu vigtigere.
En voksen hest drikker ofte omkring 30–45 liter dagligt, men behovet varierer med størrelse, temperatur, arbejde, fodring og svedtab.
Ofte ja, fordi de sveder mindre. Men behovet for væske er stadig vigtigt, og ændringer i fodringen kan betyde, at hesten skal drikke mere direkte fra vandtruget.
Frisk græs indeholder meget vand, mens hø er langt tørrere. Når græs erstattes af hø, skal en større del af væsken derfor komme fra drikkevandet.
Hold øje med ændringer i drikkelyst, tørrere eller mindre gødning, reduceret appetit og generelle tegn på dehydrering. Fri adgang til rent og friskt vand er altid vigtigt.
University of Minnesota Extension – Ten things you should know about feeding the mature horse
https://extension.umn.edu/horse-nutrition/ten-things-you-should-know-about-feeding-mature-horse
Kienzle, E. et al. – Seasonal changes of total body water and water intake in Shetland ponies measured by an isotope dilution technique
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23736044/
Williams, S. et al. – Water intake, faecal output and intestinal motility in horses moved from pasture to a stabled management regime with controlled exercise
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24528106/
Groenendyk, S., English, P. B. & Abetz, I. – External balance of water and electrolytes in the horse
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3402414/
University of Minnesota Extension – Cleaning water and tanks
https://extension.umn.edu/horse-care-and-management/cleaning-water-tanks
Butudom, P. et al. – Rehydration fluid temperature affects voluntary drinking in horses dehydrated by furosemide administration and endurance exercise
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14623154/