Annonce
hest står på fold i snevejr uden dækken på
Vinterhårlaget virker ved at fastholde luft mellem hårene. Luften er isoleringen. Når hårene lægger sig tæt af regn, slud eller fugt, forsvinder en del af luftlommerne, og varmen slipper lettere væk fra huden. Foto: magbug Via Canva.com

Frost, tø, frost: derfor er dansk vinter hård for hesten

Mange hesteejere kender sætningen: “Han har jo sin vinterpels.” Og et tykt vinterhårlag er en god start. Men i en dansk vinter, hvor temperaturen går op og ned omkring frysepunktet, og regnen sjældent holder pause, er det ofte ikke tørt og stille frostvejr, der koster hesten mest. Det er den våde, grå omgang, hvor hårlaget aldrig når at blive tørt.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Hesten er bygget til kulde. Et tæt vinterhårlag, en stor krop og en mave, der hele tiden arbejder på grovfoder, gør, at mange heste har det fint i tør frost. Det er forskellen mellem tør kulde og våd kulde, der er værd at forstå, fordi den ændrer, hvad hesten har brug for af os.

Hvorfor vådt hårlag er et problem

Vinterhårlaget virker ved at fastholde luft mellem hårene. Luften er isoleringen. Når hårene lægger sig tæt af regn, slud eller fugt, forsvinder en del af luftlommerne, og varmen slipper lettere væk fra huden. Hesten kan reagere ved at rejse hårene, stå med halen mod vinden eller søge ly. Men kroppen skal også producere mere varme, og det koster energi.

Den energi kommer fra foder. En hest, der står i vedvarende fugt, har altså et højere behov for at spise, end den samme hest ville have i tør kulde. Er der ikke nok at tage af, trækker kroppen på sine reserver. Det mærker du først på huld og overlinje, ikke på selve temperaturen.

Det danske problem: svingene

Dansk vinter er sjældent én lang, stabil frostperiode. Typisk skifter vejret mellem frost, tø og regn flere gange i løbet af vinteren, og netop de skift gør det svært. Fold og læskur bliver mudrede, hårlaget bliver vådt, og når frosten vender tilbage, kan en våd hest hurtigt blive afkølet. Hesten når ikke at tørre og vænne sig til ét vejr, før det næste kommer.

Det er også grunden til, at “hårdfør” ikke er det samme som “uberørt af vejret”. Selv robuste racer har et hårlag, der virker dårligere, når det er gennemblødt. Vi skal være forsigtige med at sige præcist, hvornår hesten fryser. Det afhænger af race, alder, huld, hårlag og individ, og der findes ikke et tal, der passer til alle.

Tre praktiske valg

1. Læ: et sted at komme ud af vind og regn

Vinden og regnen er en dårlig kombination, fordi vinden presser vandet ind i hårlaget. Et læskur eller en tæt læbælte, hvor hesten kan stå tørt og uden gennemtræk, gør en reel forskel. Husk, at læet også skal være stort nok til, at alle heste på folden kan være der samtidig, ellers ender den rangsvage hest udenfor.

Reglerne for læ til udegående heste har undtagelser, som afhænger af blandt andet race og forhold på folden. Tjek de gældende regler hos Fødevarestyrelsen, før du antager, at din hest ikke behøver læ. Uanset reglerne er det en god idé at vurdere, om netop din hest har det godt udenfor.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

2. Hø og wrap: varme fra indersiden

Grovfoder er hestens varmekilde. Når fordøjelsen arbejder på hø eller wrap, produceres der varme i kroppen. Derfor er jævn adgang til grovfoder det vigtigste vintertiltag. I perioder med vådt vejr kan det være klogt at give lidt mere, især til heste med lavt huld, ældre heste og dem, der står ude hele døgnet. Kig på hestens huld i stedet for at gå efter faste mængder. Lav gerne en hånds-på-kontrol over ribben og ryg, fordi et tykt hårlag kan skjule, at hesten er blevet tyndere.

3. Dækken: når hårlaget ikke slår til

Et dækken er ikke nødvendigt for alle heste. Men en klippet hest, en ældre hest, en tynd hest eller en hest uden mulighed for læ kan have gavn af et vandtæt dækken i våde perioder. Vælg et dækken, der passer i størrelse og ikke gnaver, og husk at tjekke under det flere gange om ugen: hårlag, hud, huld og om hesten er svedig eller våd indenunder. Et dækken, der er for varmt eller sidder forkert, kan gøre mere skade end gavn.

Det er derfor en vurdering fra dag til dag, ikke et vedvarende ja eller nej. Har du tvivl, så spørg din dyrlæge, hvad der passer til din hest.

Hvad du kan se på hesten

Hesten fortæller selv meget. Rejste hår, rystelser, en krum ryg og en hest, der står tæt ved læet uden at ville græsse, er tegn på, at den har det koldt. Er hårlaget gennemvådt helt ind til huden, er det tid til at gøre noget, fx flytte hesten ind eller få den i tørt læ med ekstra grovfoder

Der findes ikke et enkelt tal, der kan fortælle dig, hvornår det er for koldt eller for vådt. Det er derfor, observation af din egen hest er bedre end tommelfingerregler.

Take-aways

  • Vådt hårlag isolerer dårligere end tørt, og hesten bruger mere energi på at holde varmen.
  • Skiftende vejr med frost, tø og regn er hårdt, fordi hesten sjældent når at tørre.
  • Tre valg i hverdagen: læ, hø og et dækken, hvis hesten har brug for det.
  • Kig på huld, hårlag og adfærd frem for at stole på “han har jo sin vinterpels”.

Vi håber, at artiklen kan give dig et par nye øjne på hestens vinter. Det er sjældent store ændringer, der gør forskellen, men små justeringer i de uger, hvor vejret er allermest ustadigt.

FAQ

Har min hest brug for dækken, hvis den har tyk vinterpels?

Ikke altid. Mange heste klarer sig fint uden dækken, hvis de har læ, nok hø og et sundt huld. Klippede, ældre eller tynde heste og heste uden mulighed for læ kan have gavn af et vandtæt dækken i våde perioder. Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Hvorfor er vådt vejr værre end tør kulde?

Hårlaget isolerer ved at fastholde luft. Er det vådt, mister det en del af den isolerende effekt, og hesten bruger mere energi på at holde varmen.

Hvordan ved jeg, om hesten fryser?

Rejste hår, rysten, en krum ryg og en hest, der søger ind mod læet uden at ville græsse, er tegn på, at den har det koldt. Tjek også huld og hårlag, og mærk på hesten, om den er våd helt ind til huden.

Læs også

Annonce

Seneste artikler

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Læs mere →

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Læs mere →

Når bokslejen udebliver: Hvad må du gøre, hvis din opstalder ikke betaler?

Læs mere →

Er hesten med den rigtige stamtavle altid den rigtige hest?

Læs mere →

Husker du at udfordre dig selv – eller rider du bare videre i det velkendte?

Læs mere →

Gigt hos heste: Nye behandlingsmuligheder giver håb – men hvad kan du selv gøre?

Læs mere →

Hvorfor koster en hest med skavanker stadig en formue?

Læs mere →

Hvornår bliver hensynet til sikkerhed en begrænsning for hestens velfærd?

Læs mere →

Fire heste får en særlig opgave i den nordjyske natur

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk