
Mange hesteejere kender sætningen: “Han har jo sin vinterpels.” Og et tykt vinterhårlag er en god start. Men i en dansk vinter, hvor temperaturen går op og ned omkring frysepunktet, og regnen sjældent holder pause, er det ofte ikke tørt og stille frostvejr, der koster hesten mest. Det er den våde, grå omgang, hvor hårlaget aldrig når at blive tørt.
Hesten er bygget til kulde. Et tæt vinterhårlag, en stor krop og en mave, der hele tiden arbejder på grovfoder, gør, at mange heste har det fint i tør frost. Det er forskellen mellem tør kulde og våd kulde, der er værd at forstå, fordi den ændrer, hvad hesten har brug for af os.
Vinterhårlaget virker ved at fastholde luft mellem hårene. Luften er isoleringen. Når hårene lægger sig tæt af regn, slud eller fugt, forsvinder en del af luftlommerne, og varmen slipper lettere væk fra huden. Hesten kan reagere ved at rejse hårene, stå med halen mod vinden eller søge ly. Men kroppen skal også producere mere varme, og det koster energi.
Den energi kommer fra foder. En hest, der står i vedvarende fugt, har altså et højere behov for at spise, end den samme hest ville have i tør kulde. Er der ikke nok at tage af, trækker kroppen på sine reserver. Det mærker du først på huld og overlinje, ikke på selve temperaturen.
Dansk vinter er sjældent én lang, stabil frostperiode. Typisk skifter vejret mellem frost, tø og regn flere gange i løbet af vinteren, og netop de skift gør det svært. Fold og læskur bliver mudrede, hårlaget bliver vådt, og når frosten vender tilbage, kan en våd hest hurtigt blive afkølet. Hesten når ikke at tørre og vænne sig til ét vejr, før det næste kommer.
Det er også grunden til, at “hårdfør” ikke er det samme som “uberørt af vejret”. Selv robuste racer har et hårlag, der virker dårligere, når det er gennemblødt. Vi skal være forsigtige med at sige præcist, hvornår hesten fryser. Det afhænger af race, alder, huld, hårlag og individ, og der findes ikke et tal, der passer til alle.
Vinden og regnen er en dårlig kombination, fordi vinden presser vandet ind i hårlaget. Et læskur eller en tæt læbælte, hvor hesten kan stå tørt og uden gennemtræk, gør en reel forskel. Husk, at læet også skal være stort nok til, at alle heste på folden kan være der samtidig, ellers ender den rangsvage hest udenfor.
Reglerne for læ til udegående heste har undtagelser, som afhænger af blandt andet race og forhold på folden. Tjek de gældende regler hos Fødevarestyrelsen, før du antager, at din hest ikke behøver læ. Uanset reglerne er det en god idé at vurdere, om netop din hest har det godt udenfor.
Grovfoder er hestens varmekilde. Når fordøjelsen arbejder på hø eller wrap, produceres der varme i kroppen. Derfor er jævn adgang til grovfoder det vigtigste vintertiltag. I perioder med vådt vejr kan det være klogt at give lidt mere, især til heste med lavt huld, ældre heste og dem, der står ude hele døgnet. Kig på hestens huld i stedet for at gå efter faste mængder. Lav gerne en hånds-på-kontrol over ribben og ryg, fordi et tykt hårlag kan skjule, at hesten er blevet tyndere.
Et dækken er ikke nødvendigt for alle heste. Men en klippet hest, en ældre hest, en tynd hest eller en hest uden mulighed for læ kan have gavn af et vandtæt dækken i våde perioder. Vælg et dækken, der passer i størrelse og ikke gnaver, og husk at tjekke under det flere gange om ugen: hårlag, hud, huld og om hesten er svedig eller våd indenunder. Et dækken, der er for varmt eller sidder forkert, kan gøre mere skade end gavn.
Det er derfor en vurdering fra dag til dag, ikke et vedvarende ja eller nej. Har du tvivl, så spørg din dyrlæge, hvad der passer til din hest.
Hesten fortæller selv meget. Rejste hår, rystelser, en krum ryg og en hest, der står tæt ved læet uden at ville græsse, er tegn på, at den har det koldt. Er hårlaget gennemvådt helt ind til huden, er det tid til at gøre noget, fx flytte hesten ind eller få den i tørt læ med ekstra grovfoder
Der findes ikke et enkelt tal, der kan fortælle dig, hvornår det er for koldt eller for vådt. Det er derfor, observation af din egen hest er bedre end tommelfingerregler.
Vi håber, at artiklen kan give dig et par nye øjne på hestens vinter. Det er sjældent store ændringer, der gør forskellen, men små justeringer i de uger, hvor vejret er allermest ustadigt.
Ikke altid. Mange heste klarer sig fint uden dækken, hvis de har læ, nok hø og et sundt huld. Klippede, ældre eller tynde heste og heste uden mulighed for læ kan have gavn af et vandtæt dækken i våde perioder. Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Hårlaget isolerer ved at fastholde luft. Er det vådt, mister det en del af den isolerende effekt, og hesten bruger mere energi på at holde varmen.
Rejste hår, rysten, en krum ryg og en hest, der søger ind mod læet uden at ville græsse, er tegn på, at den har det koldt. Tjek også huld og hårlag, og mærk på hesten, om den er våd helt ind til huden.