Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver
Læs mere →
Du har et læskur på folden, og alligevel står hesten ude i regn og blæst med rumpen til blæsten. Det kan skyldes, at den ikke vil ind og har det fint ude. Det kan også skyldes, at den ikke får lov. Forskere fra Aarhus Universitet har netop undersøgt, hvordan et læskurs indretning kan påvirke brugen, så hestene ikke får lov at bruge det, og resultaterne kan oversættes til tre små justeringer, du selv kan lave.
Læskur er en fast del af hverdagen for alle, der har heste gående ude om vinteren. Ifølge Fødevarestyrelsens afrapportering om udegående heste kan heste være ude døgnet rundt i vinterperioden, hvis de har adgang til et læskur eller en løsdriftsstald. Loven stiller krav til, hvor meget gulvareal der skal være pr. hest, men ikke til skurets indretning eller indgangsforhold. Det er netop dér, spørgsmålet melder sig, når regnen tager til: Har alle heste i flokken reelt adgang?
Aarhus Universitet udarbejdede en afrapportering for Fødevarestyrelsen med titlen “Udegående heste i vinterperioden: Hvilke faktorer har betydning for anvendelsen af læskure?”. Janne Winther Christensen og Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab stod bag arbejdet. Senere udkom en videnskabelig artikel med samme forskergruppe i Journal of Veterinary Behavior (2018).
Forsøget brugte islandske heste, fordelt i grupper på fire. Hver gruppe havde et læskur på 30 kvadratmeter. Nogle skure havde én indgang, andre to. Forskerne så på, hvor ofte hestene var inde, og målte også stresshormon i hestenes gødning.
Det tydeligste resultat handler om indgange. Grupper med to indgange brugte læskuret markant mere end grupper med én. I forsøget var der mindst én hest inde på 12,6 procent af billederne ved to indgange mod 3,0 procent ved én indgang. Heste med kun én indgang havde desuden forhøjede niveauer af stresshormon.
Praktisk betyder det, at et skur med kun én åbning kan blive en blindgyde. Står en hest inde, og en anden hest vil ind, er der ingen vej uden om. For en hest, der er længere nede i rangordenen, er det sjældent værd at risikere.
Heste lever i en rangorden, og den afgør, hvem der kan skubbe til hvem. Ifølge afrapporteringen kan dårlige indgangsforhold give en dominerende hest mulighed for at hindre andre i at bruge skuret. Hvor præcist rangen påvirkede brugen i forsøget, fremgår ikke af de offentligt tilgængelige resuméer, så det er et punkt, du selv bør holde øje med.
Det kan du gøre i praksis:
Vores redaktionelle råd: Overvej, om skuret er stort nok til hele flokken på samme tid, ikke kun til lovens minimum. Det er ikke et resultat fra rapporten, men en praktisk tommelfingerregel fra stalden.
Skurene blev i forsøget mest brugt om natten, og frostvejr øgede brugen. Du ser derfor sjældent, hvem der går ind, når du er i stalden midt på dagen.
Sæt dig i stedet ud ved folden en aften eller tidlig morgen, når vejret er dårligt. Hvem går ind? Hvem står ude? Hvem bliver jaget væk? Har du en hest, der konsekvent står ude og er våd, kan en ekstra indgang eller et ekstra læskur være løsningen. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge eller en adfærdskyndig om at se på løsningen.
Den våde hest ude på folden er ikke altid en hest, der foretrækker regnen. Nogle gange er skuret bare ikke indrettet til, at alle kan bruge det. Det er en lille detalje, men den gør forskel for den hest, der står nederst i hierarkiet.
Loven stiller ikke krav til indgange. I Aarhus Universitets forsøg med islandske heste brugte grupper med to indgange skuret markant mere end grupper med én.
Det kan skyldes skurets indretning, for eksempel kun én indgang, eller at hesten ikke tør komme forbi andre i flokken. Observér flokken i dårligt vejr, og spørg evt. en dyrlæge eller adfærdskyndig til råds om en bedre løsning.