Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race
Læs mere →
Siden 2025 har man måttet ride bidløst i alle E-, D- og C-klasser ved danske dressurstævner, både på hest og pony. Derfor står flere og flere i sadelrummet med en sidepull i hånden og tænker: kunne vi? Svaret er tit ja. Men et bidløst hovedtøj er ikke nødvendigvis en genvej til en blødere eller gladere hest. Det giver et andet signal, og det skal hesten have lært derhjemme, længe før i rider ind på stævnebanen.
Valget mellem bid og bidløst bliver hurtigt en principdiskussion i stalden. I denne artikel holder vi os til det praktiske: Hvad må du, hvad ændrer sig for hesten, og hvordan får I en god oplevelse ud af det, hvis I prøver det til stævne.
Dansk Rideforbund (DRF) kalder det selv bidløs optømning. Ifølge DRF’s dressurreglement for 2026 er det tilladt i alle E-, D- og C-klasser for både hest og pony. Det er en udvidelse i forhold til tidligere, hvor bidløst kun var tilladt i nogle af de laveste klasser.
Du må bruge en af disse typer hovedtøj:
Se dem her: Godkendte bidløse optømninger til dressur
Du bliver bedømt efter de almindelige protokoller. I 2025-reglementet stod der, at dommeren i stedet for accept af bidet bedømmer, om hesten accepterer tøjlen. Bidløst hovedtøj skal også overholde de samme regler som resten af udstyret. Til FEI-stævner gælder FEI’s egne regler, også når stævnet holdes i Danmark.
Reglementet bliver ændret jævnligt, så tjek den gældende version på DRF’s hjemmeside, før du melder til.
Med bid går dit signal til hestens mund: lanerne, tungen og mundvigene. Uden bid går det samme signal til næseryggen, siderne af hovedet og nakken. Hesten mærker stadig din hånd, bare et andet sted.
Det er værd at have i baghovedet, når nogen siger, at bidløst er det skånsomme valg. Britiske forskere har målt trykket under næsestykket på fem heste, der hver blev redet i tre forskellige hovedtøjer. Sidepullet gav det højeste tryk på næseryggen, fordi tøjlerne trækker direkte i næsestykket. Hovedtøjet med krydsende remme lå mellem sidepullet og det almindelige hovedtøj med bid. Fem heste er ikke mange, men konklusionen er nyttig: Det er både hånden og pasformen, der afgør, hvor venligt et hovedtøj er.
Mange ryttere oplever, at kontakten er mindre præcis i starten. Et sidepull er tydeligt, når du vil stille eller vende hesten, men de små justeringer, du er vant til at give med fingrene, går ikke igennem på samme måde. Det tager tid at finde en ny, stabil forbindelse, både for dig og for hesten.
Selvom hesten rides uden bid, betyder det ikke, at påvirkningen nødvendigvis er mildere. De fire godkendte bidløse optømninger fungerer nemlig forskelligt. Et sidepull virker primært gennem tryk på næseryggen, mens en bidløs trense med krydsende remme fordeler trykket omkring næse, kæbe og hoved. Soft hackamore og flower hackamore kan derimod give en vægtstangsvirkning, som afhænger af deres udformning og tøjlernes placering.
Det er især værd at huske på en travl opvarmningsbane, hvor hesten kan være mere spændt og følsom end derhjemme. En hackamore kan påvirke hesten kraftigere, end man umiddelbart forventer, mens et sidepull giver en anden form for påvirkning, som hesten skal være fortrolig med. Derfor handler valget ikke kun om at undvære biddet, men om at finde en optømning, som både hest og rytter forstår og er trygge ved.
Giv overgangen tid. Regn med uger, ikke dage, og lad hesten vænne sig til det nye hovedtøj i almindelig træning, før du begynder at tænke på et program.
1. Tilpas hovedtøjet ordentligt. Næsestykket skal sidde på den faste del af næseryggen og ikke så lavt, at det rammer den bløde del. Tjek for gnavsår og hårtab efter de første ture. Et lammeskind under næsebåndet kan være en fordel for nogen. 2. Start fra jorden. Stå ved siden af hesten og giv et let tryk i tøjlen for at stille den, få den til at holde eller bakke et par skridt. Slip trykket, så snart hesten reagerer. Så lærer den, hvad det nye signal betyder. 3. Rid skridt og trav på kendt grund. Øv overgange, volter og parader, hvor i begge er trygge. Hold kontakten let og hav hænderne stille. 4. Rid hele programmet derhjemme. Brug det program, du vil starte i, og rid det fra start til slut uden bid. Læg mærke til, hvor hesten mister formen, og hvor du selv begynder at holde fast. 5. Prøv det ude, før det gælder. Et træningsstævne, en klubdag eller bare en tur til en fremmed ridebane fortæller dig, hvordan hesten reagerer, når der sker noget omkring den.
Hvis du overvejer at gå bidløst, fordi hesten pludselig ikke vil acceptere bidet, så få først dyrlægen til at se på den. Kaster hesten med hovedet, åbner den munden eller tygger meget, kan det skyldes tænderne, munden eller smerter andre steder i kroppen. Et bidløst hovedtøj kan skjule problemet uden at løse det.
Få også en instruktør til at se jer fra jorden i de første uger. Det er svært selv at mærke, om man er begyndt at holde mere fast, og et par øjne fra jorden kan spare jer for mange dårlige vaner.
Vi synes, det er godt, at reglerne giver plads til flere måder at ride dressur på. Det vigtigste er ikke, om der sidder et bid i hestens mund eller ej. Det vigtigste er, at hesten forstår, hvad du beder om, og at den kan svare uden at skulle presses. Bruger du tiden derhjemme på det, bliver stævnedagen en god dag, uanset hvilket hovedtøj du vælger.
Nej. Ifølge DRF’s dressurreglement må du kun ride bidløst i E-, D- og C-klasser, både på hest og pony. Til FEI-stævner gælder FEI’s egne regler.
Du må bruge sidepull, bidløst hovedtøj med krydsende remme, soft hackamore uden kæde og med sidestykker på højst 16 cm samt blomster hackamore. Tjek altid den gældende version af reglementet, før du melder til.
Ikke nødvendigvis. Trykket flytter fra munden til næseryggen, nakken og siderne af hovedet. Det er din hånd og hovedtøjets pasform, der afgør, hvor venligt hovedtøjet er.
Regn med flere uger. Start fra jorden, rid derefter på kendt grund, og afprøv hele programmet og en fremmed bane, før du starter til stævne.