Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race
Læs mere →
Den står ved staldporten og venter på dig. Den kender lyden af gulerodsposen, ved præcis hvilken boks der får hø først, og har for længst fundet ud af, at den ældre pony i hjørnet ikke træder på den. Staldhunden har aldrig skrevet under på en kontrakt, men den møder op hver eneste dag. Det er mere, end man kan sige om de fleste af os i vintermånederne.
I mange danske stalde er staldhunden lige så fast et indslag som trillebøren og radioen, der altid spiller på samme radiokanal. Nogle hunde hører til selve stedet og bor på gården. Andre kører med i bilen hver dag og har deres faste plads på et tæppe ved sadelrummet. Fælles for dem er, at de bliver en del af rytmen i stalden, og at mange af os har svært ved at forestille os staldgangen uden dem.
Forbindelsen mellem hund og hest er tydelig i hestemiljøet. Store Hestedag i Roskilde kalder sig ligefrem Danmarks største udendørs event for hest og hund, og på pladsen ser man ofte hunde og heste side om side.
Morgen. Fodringen er staldhundens højtid. Den ved, hvor foderet står, og at der indimellem falder en pille eller to på gulvet. Mange hunde lærer hurtigt rækkefølgen og går foran dig fra boks til boks, som om de havde ansvaret for det hele.
Formiddag. Når hestene skal på fold, finder den erfarne staldhund sin plads lidt væk fra trafikken. Det er her, man ser forskel på en hund, der har været i stalden i årevis, og en hvalp på første besøg. Den rutinerede hund holder afstand til bagbenene og løber ikke efter en hest, der kommer lidt for hurtigt rundt om hjørnet.
Eftermiddag. Strigletid. Mange staldhunde har en fast plads lige uden for staldgangen, hvor de kan holde øje uden at være i vejen. Nogle venter på at hesten skal have sin gulerod, og der måske lige falder et stykke af. Andre sover bare.
Aften. Når den sidste hest er fodret, og lyset slukkes, sidder hunden igen ved porten. Klar til at tage hjem, og klar til at gøre det hele igen i morgen.
Staldhunden giver stalden et socialt omdrejningspunkt. Den hilser på alle, også dem, der lige er startet og endnu ikke kender nogen. Den giver børnene noget at tale om, og den får de voksne til at stoppe op og sludre et øjeblik i staldgangen. For mange bliver hunden en lille genvej ind i fællesskabet.
Men hygge kræver, at alle kan være der. Ikke alle heste bryder sig om hunde, og ikke alle staldkammerater gør det heller. Derfor er der nogle praktiske ting, du bør have styr på.
1. Spørg først. Stalden er privat grund, og staldejeren bestemmer. Ifølge hundeloven må du ikke lade din hund færdes på private arealer, du ikke har brugsret til. Spørg derfor, inden hunden kommer med, og kend staldens egne regler. 2. Snor, når der er trafik. Selv den roligste hund kan blive revet med, når en hest bliver bange. Hold hunden i snor eller på en fast plads, når der føres heste, og især når der kommer nye heste eller unge heste i stalden. 3. Tænk på hestens ro. En hund, der gøer, løber rundt eller snuser ved bagbenene, kan stresse hestene. En hest, der bliver bange i en snæver staldgang, kan skade både sig selv, hunden og dig. 4. Hygiejne. Saml op efter hunden, også på folden og ved ridebanen. Hundeefterladenskaber hører ikke til i nærheden af hø, foder eller vandtrug, og hunden skal ikke ligge i høet. 5. Forsikringen skal være i orden. Hundeansvarsforsikring er lovpligtig i Danmark. Efter hundeloven har du som hundeejer et objektivt ansvar, altså uanset om du selv har gjort noget forkert, og det gælder også skader på andre dyr. Hvis din hund skræmmer en hest, så den kommer til skade, kan det altså blive din forsikring, der skal betale. Tjek dine betingelser, og husk, at hunden også skal være mærket og registreret.
Vi tror, de fleste hestefolk kan nævne mindst én hund, der har sat sine spor i stalden. Den der altid fulgte med på skovturen, den der sov i sadelrummet, eller den der kunne høre hestetraileren tre kilometer væk. Staldhunden får aldrig løn, og den kommer aldrig med flotte stævneresultater. Men den er der, hver dag, og det er måske netop derfor, vi holder så meget af den.