Annonce
Alle ryttere kan tømmekøre

Kan du ride, kan du også tømmekøre

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

I nogle kredse vil du høre kritik af den vej udviklingen i håndtering af heste bevæger sig. ’Den basale uddannelse og håndtering forsvinder fra ridningen’, ’ponyryttere rider på ponyer uddannet af voksne – det er som at sætte sig på en trehjulet cykel og så bare træde til’. I denne artikel introducerer vi dig til en metode til uddannelse af hesten som i de gode gamle dage. Vi har allieret os med Bo Jenå, der blandt andet er forbundskaptajn for det svenske dressurlandshold. Sammen med ham vil vi introducere jer til det, der på engelsk kaldes ’long lining’ og på dansk: tømmekørsel.

På Flyinge Küngsgaard er grunduddannelse og ’tömkörning’ ikke et fremmed begreb for eleverne. Her har Bo praktiseret kunsten i over 40 år, og før ham var det hans far Kurt, som arbejdede med metoden på Flyinge i over 45 år. Det system, som Bo tømmekører efter, er opfundet af den tidligere chefberider fra Flyinge, Yngve Viebke. Metoden er en ubesværet måde at få hesten til at søge en naturlig form uden hjælp fra rytteren.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Smidiggørelse fra jorden til alle


Idéen med tømmekørsel er, at man skal kunne arbejde med hesten fra jorden uden rytter. Tømmekørsel og longering er gode løsgørende supplementer til ridningen, som man i følge Bo Jenå bør praktisere mindst én gang om ugen. Fordelen ved tømmekørsel er, at man kan smidiggøre hesten og få den til at strække ryggen uden vægt på ryggen. Omvendt kan det også bruges som et værktøj, når der skal indøves situationer, hvor hesten skal gå meget samlet. For eksempel i piaff eller passage.

Lærer hesten piaff og passage med kørelinjer, vil man ikke opleve problemer med overgangene mellem de to øvelser, der ellers volder problemer for mange. Hvis de lærer det med tømmekørsel, så lærer de at arbejde med hele kroppen. Kun de allerbedste kan begge ting samt overgange – ellers er de ikke rigtige Grand Prix-heste -” fortæller Bo, og understreger at alle der kan ride, også kan lære tømmekørsel.

Tager man for eksempel for meget i tømmen, så stopper hesten. En af de vigtige øvelser er halve parader. Det er følelsen i din hånd og kontakten med hesten, der er det vigtige, og man behøver ikke at være stærk, fortæller Bo. Tømmekørsel er godt til heste i alle aldre, og det er aldrig for sent at lære en gammel hest nye tricks.

Annonce

Seneste artikler

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →

Din hest ser sund ud — men er den i høj risiko for forfangenhed når græsset springer ud?

Læs mere →

Cathrine Laudrup-Dufour fører verdensranglisten med 100% — men FEI VM Aachen 2026 afgøres ikke på ranglisten

Læs mere →

Ni nationer kæmper om Nations Cup-point — men Danmark er ikke med

Læs mere →

Fra 1. juli kan du skyde ulven uden forudgående tilladelse — men kun hvis du opfylder disse tre krav

Læs mere →

Tyskland får stærk start på FEI Eventing Nations Cup 2026

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk