Når DR den 6. januar blænder op for ’Sport 2017’, så er en af aftenens hovedpriser Årets Sportsnavn, som uddeles af Jyllands-Posten og DIF. 15 kandidater er indstillet, og de repræsenterer 11 sportsgrene.
”Det er et utroligt stærkt felt, som kæmper om titlen Årets Sportsnavn 2017. Listen af kandidater tæller masser af VM- og EM-guldmedaljevindere, World Cup-vindere, Super Serie-vindere osv. Jeg vil ikke fremhæve nogen her, men i stedet glæde mig over, at der er atleter fra hele 11 idrætsgrene på listen. Det vidner om et velfungerende og seriøst talent- og elitearbejde i vores specialforbund og i Team Danmark.,” siger Morten Mølholm, der er administrerende direktør i DIF og med i den priskomité, som udvælger Årets Sportsnavn.
Tidligere har Jyllands-Posten og DIF nomineret tre atleter til Årets Sportsnavn, men i år er listen udvidet til 15 kandidater. Senere i november skæres feltet ned til tre nominerede, og vinderen findes på sportsgallaen i Herning den 6. januar.
”Det har været uhyre svært at finde de 15 kandidater, og øvelsen bliver med garanti ikke nemmere, når listen skal skæres ned til tre og senere til en vinder. Jeg håber, at vores valg vil skabe en masse debat, for det viser, at danskerne går op i sport og gerne vil hylde deres helte. Internt i DIF og hos Jyllands-Posten har vi selv haft debatten, for det er virkelig svært at sammenligne præstationer på tværs af sportsgrene. Hvilken VM-guldmedalje er fx den flotteste at vinde? Det er et nærmest umuligt spørgsmål at svare på, men med kriterier som blandt andet global konkurrence og folkelighed i hånden har vi alligevel igen i år vovet pelsen,” smiler Morten Mølholm
Kriterier for udvælgelsen til Årets Sportsnavn
De 15 navne på kandidatlisten til Årets Sportsnavn 2017 har DIF og Jyllands-Posten udvalgt på baggrund af følgende kriterier:
De 15 indstillede til Årets Sportsnavn 2017:
DIF har siden 1991 uddelt Årets Sportsnavn sammen med Jyllands-Posten. Ansvaret for den endelige kåring er lagt i hænderne på en priskomité på syv personer bestående af kulturminister Mette Bock (LA), DIF-formand Niels Nygaard, DIF-direktør Morten Mølholm, Team Danmark-formand Frank Jensen, Team Danmark-direktør Lone Hansen, samt chefredaktør Jacob Nybroe og sportsredaktør Troels Henriksen fra Jyllands-Posten.
Skulle der frem mod nytår komme verdensklassepræstationer fra atleter, som ikke er på listen, så forbeholder DIF og Jyllands-Posten sig retten til at tilføje ekstra kandidater.
Vinderen af Årets Sportsnavn modtager 75.000 kroner og indskriver sig i historiebøgerne sammen med en perlerække af de ypperste danske atleter.
Tidligere vindere af Årets Sportsnavn
Pressemeddelelse DIF