Lang bølgende man, overdådigt udstyr med snørkler og blankt kandar. Den akademiske rytter og dennes hest skiller sig ofte ud fra mængden, og synet kan lede tankerne hen på gamle tider. Akademisk ridekunst er dog langt fra forbeholdt en bestemt målgruppe. Tværtimod tilbyder rideretningen noget for alle, som interesserer sig for solidt grundarbejde, harmoni i samarbejdet og opbygning af en sund ridehest.
Man kan ikke nævne den akademiske ridekunst uden at nævne Bent Branderup. Han er stifter og leder af Skolen for Akademisk Ridekunst. Han underviser i klassisk ridning og er selv elev fra Escuela Andalusa del Arte Equestre i Jerez, Spanien. Bent Branderup har skrevet flere bøger, blandt andet “Akademisk ridekunst”, “Klassisk dressur” og “Danmarks kongeheste”. Sidstnævnte handler om frederiksborgeren og knabstupperen.
Læs også: Gigt hos racen lusitano kan være markant mindre i forhold til andre heste
Rejsen vigtigere end resultater og rosetter
I akademisk ridekunst rider man ikke stævner. Dette grunder blandt andet i, at målet ikke er at være spektakulær, men at fokus nærmere er på harmonien i samarbejdet og den fælles rejse.
“Idealet er det, at hesten bliver andet end blot et redskab til at nå personlig anerkendelse, og at hesten og dens menneske med tiden udvikler sig til at blive ligeværdige partnere i kunstens verden. Denne rejse er det ultimative mål i forholdet mellem menneske og hest, vigtigere end resultater og rosetter. Dermed må mennesket være ydmygt og anerkende, at det kan lære endnu mere af hestene, end de kan lære af os.” Sådan skriver Katrine Buur, som udøver og underviser i akademisk ridekunst, på sin hjemmeside.
Som en dans
En af tankerne bag den akademiske ridekunst er, at træningen skal være som en dans. Hvis man kommanderer med hesten, vil den blot følge ordrer, ikke danse. I akademisk ridekunst ser man ridningen som en kunstart på lige fod med musik, og derfor prioriteres takt, tempo, bevægelse og rytme højt. Men altså uden at gå på kompromis med harmonien mellem hest og rytter.
”Hvis man ønsker en sikker, sund og holdbar ridehest, må man uddanne den omhyggeligt med det mål for øje. Man må først og fremmest skabe og vedligeholde glæden ved at bevæge sig sammen. På den måde kan vi begynde “at gøre” ting sammen med hesten, samtidig med at vi formår bare “at være” sammen og til stede. Lige så stille opløses illusionen om, at der er en forskel på de to – “at gøre” og “at være,” skriver Katrine Buur.
Hesten skal kunne følge med
Inden for den akademiske ridekunst går man ind for at give sig god tid, så hesten kan følge med både mentalt og fysisk. Og så bør man ikke starte hesten op for tidligt.
“Alt efter race kan man begynde at arbejde med den 3,5-4,5 årige hest. Kan man ikke vente, må man købe sig en mountainbike.” Sådan skriver Bent Branderup i sin bog “Klassisk ridekunst.”
Når man går i gang med at træne den unge hest, starter man altid fra jorden. Her er det især longearbejdet og træning af de grundlæggende øvelser, der lægges vægt på. I det hele taget indøves både mange af grundlæggende øvelser og de høje øvelser først fra jorden. På den måde kan de ofte overføres direkte til ridningen.
Behøver ikke stå alene
Ligesom ved andre discipliner, behøver den akademiske ridekunst ikke stå alene. Man kan sagtens bruge principperne, uanset om man er skovtursrytter, springrytter eller noget helt andet. Det er Katrine Boelsgaard, som driver en butik med klassisk udstyr stor fan af.
“Jeg synes ikke man behøver være så bange for at lade sig inspirere af forskellige retninger. Det positive ved den akademiske ridekunst synes jeg er hensynet til hesten, fokus på korrekt bæring og det, at træningen er meget konsekvent og gennemsigtig for hesten,” siger Katrine.
Læs også: “Det skaber et helt særligt bånd, at jeg ikke kan ride på mine ponyer”
En verden for sig
Den akademiske rideverden er en verden for sig. Udover at den skiller sig ud i form af udstyr, beklædning og måden at træne hesten på, indeholder den også et system for undervisere og medlemmer. Man kan som underviser tage forskellige tests og derved opnå en bestemt titel og niveau som for eksempel væbner eller ridder af den akademiske ridekunst. Som privatperson er det også muligt at tage forskellige typer af tests som eksempelvis longetesten, væbner- eller riddertesten.
Knighthood of the Academic Art of Riding
Knighthood of the Academic Art of Riding er et fællesskab for passionerede mennesker, som deler nogle fundamentale ideer og som har opnået nogle bestemte kvalifikationer inden for den akademiske ridekunst. Det er et internationalt akademi, som har fokus på research og udveksling af viden, men også på de etiske aspekter i forhold til forholdet mellem hest og rytter.
Bent Branderup® Trainers
Der findes såkaldte Bent Branderup Trainers overalt i verden. De er trænet i den akademiske ridekunst og er specielt udvalgt af Bent Branderup. Disse trænere er karakteriseret ved deres passion, og deres særlige fokus på kontinuerlig uddannelse. Den fælles ambition er at udbrede den akademiske ridekunst overalt i verden, evaluering af eget arbejde og selvudvikling i samarbejde med Bent Branderup og det akademiske fællesskab.
KILDER
Klassisk dressur af Bent Branderup