Alle veje fører til heste-nettet: Husker du de her indlæg? 

Selv ikke-hestemennesker kender til det, at man lige skal google noget, og så havner man af uransagelige årsager på heste-nettet. På Heste-nettet kan du nemlig finde svar på alt mellem himmel og jord – både hesterelaterede og ikke hesterelaterede ting.  

Faktisk har heste-nettet selv samlet et såkaldt museum for de mest mindeværdige indlæg – og de handler ikke kun om heste.

Der er indlæg helt tilbage fra år 2000, og de bevaringsværdige indlæg handler om alt fra frosne ærter til de bedste dækkener.  

Kan du huske nogle af indlæggene? 

Annonce

Sjove salgsannoncer 

Det findes et hav af gode formuleringer, når det kommer til salgsannoncer!

Ren i rynken” Følger der mon en rynkecreme med? 

Vallak, tidligere hingst!” Vi håber da, at alle vallakker er tidligere hingste. 

“Norbagge-blandings-vallak. Muligvis ifolet ved norbaggehingst.” Spændende, om man får en gravid vallak med i købet! 

Tillidsfuld hest sælges, lad ham snuse til din albue og han vil følge dig over alt…” Måske vi skal prøve at lade flere af vores heste snuse til vores albue og se, hvad der sker? 

Her er der en bruger, som fortæller om en købsannonce: “Læste en annonce, hvor en vallak stod til salg for et beløb, jeg mener det var 22.000 kr, men for et merbeløb på 2000 kunne den leveres som hingst.” Imponerende, hvis man for 2000 kroner kan ændre en vallak tilbage til en hingst. 

LÆS OGSÅ: Kan du huske det her fra staldens cafeteria? 

En anden bruger kommenterer på indlægget for sjove salgsannoncer, som dog tager udgangspunkt i et lidt andet dyr end heste: “Det er godt nok ikke en hesteannonce, men for et par år tilbage var jeg nede at handle og der var et skilt hvor på der stod “frit gående æg” æhhhmm ja, så skulle man da vist passe på hvor man gik.” 

Ponyhoppe sælges er lidt vild men hvis man ikke står 100 meter omkring hende gør hun ikke noget…” Man må håbe, at der skulle have stået 100 mennesker i teksten? Ellers lyder den som et spændende projekt, hvis den skal håndteres fra 100 meters afstand!  

…sælges KUN til køber.” Interessant, hvem man ellers kan sælges til, hvis det ikke er køber? 

…kan eventuelt afhentes efter aftale.” Også uoverskueligt at skulle afhente en hest uden en aftale! 

…meget tam!” Kontra de ellers vilde heste, der sælges på Heste-Nettet? 

Og det handler ikke kun om at sælge heste, men også foder: “Raphø sælges i bikerballer…” 

En tredje bruger har fundet denne salgsannonce: “Sælges grundet nedskæring i hestehold og pladsmangel, evt. bytte til dressurhest …” Som bruger kommenterer: Den nye optager åbenbart ikke plads. Fylder dressurheste mindre end andre heste?  

Sjove hestenavne

Bud på hestenavne forbliver sjovt selv mange år efter. Her er nogle af de bedste bud: 

  • Cykel
  • Rødhætte
  • Scooter
  • Vinger
  • Skidern
  • Toilet
  • Landsplan
  • En-Lyserød-Sky
  • Stoffer
  • Afvænning
  • Trommer
  • Ski
  • Stiletter
  • Kæphest 

LÆS OGSÅ: De mest populære hestenavne

Særligt når de præsenteres på stævnepladsen: 

“Næste rytter på banen, er Hanne Hansen på Cykel.” Prøve selv med de andre. 

Som en bruger skrev, så kan du kalde din hest Budt – så må du ride alle steder: “Adgang forbudt.” 

Skøre talemåder, som kun hestemennesker forstår

Vi må nok erkende, at der er mange talemåder, som kun giver mening, hvis man er hestemenneske. 

“Rå hoppe!” For som en bruger skriver, så må man håbe, den ikke er stegt eller kogt.  

“Sur stråle.” Det er nok også en af de udtalelser, som mange ikke-hestemennesker forbinder med lidt noget andet. 

“Smider ryggen.” Men hvor smider hesten ryggen hen?  

LÆS OGSÅ: Lugte, talemåder og ægte kærlighed: 10 ting kun hestemennesker forstår

Heste-nettet kan også bruges som datingside

Ja, heste-nettet blev skam også brugt som en form for dating side… Hestemennesker – oftest kvinder –søgte med lys og lygte efter en partner med tålmodighed for mennesker med hest, og kravene var ikke urimelige:  

Søges: NØRD, MAND, alder mellem 40-45, nedsat lugtesans(staldhørm), guld på kistebunden (heste driftsomkostninger, kvinde driftsomkostninger), bil, motorcykel, løbehjul, kontorstol, bondegård 4-længet gerne med jordtillæg, tålmodighed, skal kunne være alene i længere tid.” 

Om det nogensinde lykkedes at finde et match på heste-nettet er – her 22 år senere – stadig uvist. 

Kan du ikke få nok? Så har heste-nettet faktisk samlet et museum, hvor man kan dykke ned i alle mulige typer kaninhuller. Se det her.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce