Ambitiøs rytter og småbørnsmor: “Man skal virkelig ville det”

Louise Dall arbejder som sygeplejerske, har to små piger, og så er hun en hårdtarbejdende hesteejer med virksomheden Dall Dressage. Spørgsmålet er, hvordan hun får det hele til at gå op, og hvordan hun formår at sælge de heste, hun knytter sig til. Vi har talt med den arbejdsomme rytter, der langt fra er ene om at drive en hestevirksomhed ved siden af livets øvrige gøremål. 

Læs også: “Dressurrytter om 2021: Den stressede Louise må 2021 gerne beholde”

Annonce

En dyr sport

“Så, stå nu stille,” lyder det i telefonen. Jeg trækker på smilebåndet, for jeg ved, at Louises heste skal have smed i dag. Jeg kan høre de karakteristiske, utålmodige skrab fra hestens forben i baggrunden. På trods af en lidt urolig hest, og en elev der ankommer om kort tid for at få undervisning, er det en utrolig fattet og velformuleret kvinde, som har givet sig tid til at tale med mig. Hun beskriver da også sig selv som en meget målrettet og til dels perfektionistisk kvinde, der har svært ved at gå på kompromis med kvalitet. Det er bestemt gode egenskaber at besidde, når man som hende elsker at uddanne dygtige dressurheste. Der er efterhånden gået mange år med at ride og sælge dressurstjerner. Dog ikke som professionel, for som hun selv fortæller, kræver det rigtig mange penge. 

“Det har ikke som sådan været en plan fra begyndelsen, at jeg skulle sælge mine heste, men lige så meget en nødvendighed. Sporten er utrolig dyr, og selvom det har været rigtig hårdt at sælge gode heste, så har det været min opsparing til at investere i nye og bedre heste.” 

Louise Dall

  • Er 36 år gammel.
  • Bosat i Svendborg med sin mand Kim. Sammen har de pigerne Sia på 5 år og Aya på 6 år.  
  • Er uddannet sygeplejerske og arbejder i hjemmesygeplejen i Ringe på Midtfyn.  
  • Er meget aktiv på Instagram på sin profil @louisedalldressage. Her forsøger hun at vise det flotte, men bestemt også alt det, der ligger bagved det at være hestepige, mor og perfektionist. 
  • Et tilfældigt møde 

    En af de helt store udfordringer var at sætte hesten Kjærholm’d Fendi til salg. En hest, som Louise Dall stødte på helt tilfældigt, da hun skulle ud at se på en anden. Fendi var dengang ikke noget særligt, fortæller Louise. Det var en hest, som andre, garvede hestefolk ikke umiddelbart så som den kvalitetshest og lovende stjerne, han er i dag.  

    “Jeg var ikke i tvivl. Ham skulle jeg bare eje, også selvom flere af mine venner ikke syntes, han så ud af noget. Men det var han!” 

    Fendi kvalificerede sig allerede fire dage efter købet til hingstekåringen i Herning. Desværre gik han ikke videre derfra, da han, som Louise formulerer det, havde travlt med alt muligt andet end at imponere dommerne. Fendi kom derfor hjem, blev kastreret og har siden dengang nærmest ikke sat en hov forkert.  

    Læs også: “Siden jeg startede Rockthepony har jeg trænet alle heste udendørs i al slags vejr”

    “Jeg var faktisk lidt i sorg” 

    Der gik ikke lang tid, før det gik op for Louise, at Fendi var – og stadig er – noget ganske særligt. Det er jo altid lidt et sats, det der med at købe hest, fortæller hun. 

    “Som 4-årig kunne han nærmest rides ind i en galoppirouette. Han gik bare, og jeg kunne seriøst gøre alt med den hest,” siger hun. 

    Mens Louise knoklede med hestene, blev det klart for hende, at udgifterne simpelthen var for høje til, at hun kunne være en del af toppen i dressurverdenen. Vil man noget i dressursporten, er man nødt til at troppe op til alverdens stævner, kåringer og championater, og det er alt sammen en meget dyr fornøjelse. Selvom Louise kæmpede for at beholde Fendi, kunne hun godt se, at det i længden ikke kunne holde økonomisk at fortsætte med at eje superhesten.  

    Foto: Kunddahl Graphic & Photography.

    “Jeg græd nærmest i tre måneder, efter jeg havde taget beslutningen om, at Fendi skulle sælges,” siger hun. 

    I dag er Fendi i selskab med de allerstørste. Han bliver nemlig først købt af Andreas Helgstrand og senere solgt videre til den olympiske dressurrytter Sönke Rothenberger. Louise fortæller desuden, at det ikke ville undre hende, hvis hun en dag så Sönke og Fendi ride til OL. 

    Hvordan er det at sælge sin superhest? 

    Salget af Fendi var ikke nemt for Louise, men det var nødvendigt. I dag har Louise lidt flere penge mellem hænderne og kan godt mærke, at stævnebanerne og resultaterne trækker lidt mere i hende, end det gode videresalg.  

    “Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt op af rangstigen inden for sporten. Nu har jeg en treårs, som snart skal tilrides. Den regner jeg med bliver min fremtidige konkurrencehest og skal ikke sælges videre,” siger hun. 

    Der hersker ingen tvivl om, at hestebranchen og dressursporten er en hård en af slagsen. Det kan være svært at møve sig ind, hvis ikke man på forhånd har et etableret navn og penge på kistebunden, lyder det fra Louise.  

    “Der er en del jantelov i sporten, og da jeg jo ikke har redet de meget høje klasser, så skal man ikke bare lige tro, man er noget,” udtrykker hun.  

    Den udfordring har blandt andet betydet, at Louise har haft rigtig svært ved at prissætte sine heste på trods af, at de havde stort potentiale.  

    “Jeg er da blevet mødt af lidt skæve blikke, når jeg har sat en høj pris på en hest. Men altså, jeg ved, hvor god den er, og det skal prisen selvfølgelig afspejle. Jeg har helt klart lært at være bedre til ikke at tage mig af, hvad andre tænker og stole på min egen mavefornemmelse,” siger hun. 

    Den daglige træning foregår i Pejrup ved Faarorg på Fyn. Foto: Kunddahl Graphic & Photography.

    Det er også et af de råd, hun giver videre til andre, der drømmer om at arbejde med heste. Man skal ikke lytte alt for meget til omgivelserne, men i stedet tro på sig selv, og det man kan. 

    At tro på egne evner er vigtigt 

    Fendi er bestemt ikke den eneste af Louises tidligere heste, som har vist sig at have et stort potentiale. Og det er på trods af, at hun ikke selv har haft flere hundrede tusinde kroner at gøre godt med. Men hvordan gør hun det? Hvordan opdager hun hestene, rider dem op og får dem solgt til en god pris over, hvad hun selv betalte for dem? For Louise handler det om flere ting. Først og fremmest skal hun føle forelskelsen til hesten med det samme, når hun ser den. Dernæst lægger hun ekstremt meget arbejde i uddannelsen af den. Hun mener selv, at hendes stærke side er at ride en unghest op, så man virkelig kan se dens potentiale.   

    “Det har i mange år været rigtig svært for mig at sige højt og tro på, at jeg faktisk er god til eksempelvis at træne ungheste. Med årene er jeg blevet bedre til at stole på mine egne evner”   

    At have et ben i hver lejr 

    Udover at arbejde som sygeplejerske og træne heste har Louise Dall også to piger på fem og seks år. De er født med kun 17 måneders mellemrum. Allerede tre måneder efter fødslen af den ældste og efter ti uger med den yngste, var hun atter klar til at indtage stævnebanerne. 

    “Jeg har altid haft hest, også efter jeg fik børn. Hestene er mit pusterum og min frihed. Men det er ingen hemmelighed, at det er megahårdt at få det hele til at gå op, når man har små børn”, erkender hun. 

    Annonce

    Louise Dall lægger heller ikke skjul på, at hun er perfektionist. Det kan til tider komplicere tingene lidt, at hun ønsker både at være en optimal rytter og mor på samme tid.  

    “Jeg har helt sikkert tidspunkter, hvor jeg føler mig utilstrækkelig enten som hesteejer eller som mor. Men det er klart, at skal jeg vælge, så kommer børnene altid først,” slår hun fast. 

    Hvordan får man det hele til at hænge sammen? 

    Louise og hendes mand drømmer om at finde deres eget sted med plads til omkring 20 heste. Så kan hun satse endnu mere på drømmen om at leve af hestene. Den helt rigtige gård har bare ikke vist sig endnu. Indtil da har de i alt fem heste opstaldet. For Louise er hestevelfærd helt afgørende, og derfor har hun set sig nødsaget til at vælge et opstaldningssted, der ligger et godt stykke væk fra familiens bolig. 

    “Det udfordrer selvfølgelig planlægningen en del med den lange køretur, men indtil videre fungerer det”, forklarer Louise og fortsætter: “Jeg arbejder heldigvis aftenvagter. Ellers tror jeg ikke, det ville hænge sammen, hvis jeg skulle arbejde i et mere almindeligt tidsrum fra 8-16.” 

    Læs også: Studerende og hesteejer: “Jeg kæmper for at få alle ender til at hænge sammen”

    At stole på sin mavefornemmelse og ikke tage sig af, hvad andre tænker, er virkelig noget af det, Louise føler, hun er blevet bedre til som rytter. Foto: Kunddahl Graphic & Photography.

    God planlægning er altafgørende 

    Der er ikke mange huller i Louises kalender. Den er som oftest fuldt booket, og det betyder, at nogle ting kan være svære at imødekomme. Det gælder eksempelvis spontane aftaler med bekendte og familien.  

    “Jeg synes, vores venner er virkelig søde til at acceptere det liv, vi har valgt. De presser aldrig på. Men det er klart, at hvis ungerne lige står med en spontan legeaftale, så kan det være svært at få proppet ind. Jeg synes egentlig, vi er ret gode til at få det hele til at gå op,” siger hun. 

    Louises piger hjælper meget gerne til i stalden, og de har også en pony, som de selv kan nusse om og ride på. Når Louise selv skal ride koncentreret på de store heste, så indrømmer hun, at madpakken og en iPad findes frem til pigerne. På den måde kan børnene slappe af og hygge sig, imens Louise koncentrerer sig.  

    “De nyder det faktisk ret meget. Det er meget sjældent, jeg oplever, at de brokker sig. De har jo altid været med i stalden fra de var helt små. De ved, at når jeg rider, så får de en lille pause,” fortæller hun. 

    Artiklen er oprindelig bragt i Malgré Touts magasin, efterår 2021.

    Annonce

    Relaterede tags

    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce

    Lignende artikler

    Annonce

    Kategorier

    Annonce
    Annonce
    Annonce
    Annonce