Ved at lade forskellige husdyrarter græsse de samme arealer, kan du begrænse antallet af smittefarlige larver og dermed forebygge opformering af store ormepopulationer som skader hestenes sundhed.
Her får du nogle praktiske tips til, hvordan du kan praktisere samgræsning samt en oversigt over fordele og ulemper.
Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.
Samgræsning med drøvtyggere, altså kvæg, får eller geder kan hjælpe dig med at nedbringe smittepresset fra hestens indvoldsorm. Herunder får du tre forklaringer på hvordan det kan ske.
Færre heste på arealet = færre smittefarlige larver
De græssende dyr har udviklet instinktiv aversion mod at æde græs i de områder, hvor de afsætter deres gødning. Det er jo her, at smittepresset er størst, og hvis hestene har et stort areal at græsse på, kan du på den måde holde smittepresset lavt. Det bevirker jo bare, at der i perioder gror rigtig meget græs med fede heste som resultat. Desuden opstår der store områder med højt græs, som hestene vrager, også kaldet buskgræsområder. Dermed udnyttes græsset på folden ikke særlig godt.
Ved samgræsning med andre husdyr kan du have færre heste på folden og alligevel holde græsset nede. Med færre heste pr arealenhed afsættes færre æg og dermed er der færre infektive larver. Problematikken med ormesmitte optræder nemlig, når vi har mange heste på et lille areal, så vi tvinger hestene til at græsse tæt på de områder, hvor de afsætter deres gødning.
Dyrene har forskellige fødepræferencer
Kvæg og heste har forskellige præferencer for græssets højde og type. Kvæg foretrækker ofte længere græs, mens heste foretrækker kortere græs. Dette betyder, at kvæg kan spise områder, som heste normalt ville undgå på grund af de nævnte områder med buskgræs. I en fransk undersøgelse observerede man, at heste foretrak kort græs (under 4 cm og mellemlangt, højkvalitets, ungt græs på 5-8 cm. De fravalgte områder med langt buskgræs omkring deres hestepærer. Kvæg foretrak mellemlangt og højt græs, men vragede også buskgræsset, hvis det var blevet højt og faldet sammen. Det kræver altså noget management at udnytte samgræsningen, så det giver fuld effekt på både græsudnyttelse og nedbringelse af ormesmitte.
Parasitterne foretrækker en bestemt vært
De fleste parasitter er artsspecifikke, dvs. at de lever i og med et bestemt værtsdyr. De har udviklet specifik beskyttelse mod værtens fordøjelse, så de ikke nedbrydes ligesom dyrets føde. Der er enkelte undtagelser, for eksempel kan leverikter hos kvæg og får også smitte heste, selvom hestene ikke er så følsomme overfor leverikterne. Men i forhold til de parasitter, vi bøvler mest med i hesteholdet, nemlig de store blodorm (strongyliderne) og de små blodorm (cyathostomerne) har vi endnu ikke set smitte mellem heste og drøvtyggere.
Læs mere her: Kender du hestens indvoldsorm?
Find de rette dyr
Får og geder
Disse dyr kan være gode partnere for heste. Deres parasitter er generelt artsspecifikke og påvirker
ikke heste i samme grad.
Får og geder spiser også ofte de planter, som hestene undgår, hvilket kan hjælpe med at vedligeholde en mere jævn fold.
Lad dyrene græsse foldene på skift, så du undgår mobning af fårene. Geder er mere selvhjulpne men sværere at holde inde.
Kvæg
Kvæg kan være gode samgræsningspartnere.
De har forskellige græsningsmønstre end heste og kan hjælpe med at kontrollere parasitpopulationen ved at spise græs, som hestene har overset.
Hvis begge dyrearter græsser samme fold, vær opmærksom på adfærden. Ellers lad dem græsse folden på skift.
Heste mobber drøvtyggerne
En af udfordringerne med samgræsning, altså hvor de forskellige dyrearter deler græsfolden på samme tid kan ligge i de forskellige dyrs flokadfærd. Drøvtyggere græsser koncentreret i en periode hvor de fylder vommen med føde, og så har de brug for ro til at tygge drøv. Heste græsser lidt hele tiden, mens de også leger lidt, sover, drikker vand og forplanter sig. De har et generelt højere aktivitetsniveau, og det er set mange steder, at heste ofte prøver at sætte fut i kvæget. Måske fordi de keder sig, eller måske er det et urinstinkt, som vi også ser hos zebraer: De bider drøvtyggerne til blods, fordi rovdyr så vil søge efter blodlugten og dermed går de på drøvtyggerne i stedet for zebraer…
Der er også eksempler på, at heste angriber får, måske af ovennævnte grunde, og skader dem fatalt. Og så er der alle solstrålehistorierne, hvor arterne lever sammen i fordragelighed og endda hygger sig sammen. Det kræver altså noget management at holde flere husdyrarter på de samme folde, og behovet vil være forskelligt fra sted til sted.
Heste springer over kohegnet – fårene kravler under
Dyrene er af forskellig højde og stiller forskellige krav til indretning af folden samt læskur og hegn. Sidstnævnte det mest besværlige. Mange kvægracer kan holdes inde på folde med en tynd ståltråd i ca 60 -80 cm højde, afhængigt af racens størrelse. Heste kan finde på at springe over hegn i den højde, og generelt anbefaler vi jo også to tråde til hestene, i cirka 0,7 og 1,2 m højde, afhængigt selvfølgelig af hestenes størrelse. Så du kan godt holde kvæg inde på en fold med hestehegn.
Fårene er sværere, da de er små, og med en stor uldpels, som isolerer, ikke bare mod kulde, men også mod strømførende tråde. Derfor er fårehegn enten firkantede masker á 13-20 cm størrelse eller 5-6 rækker strømførende tråde helt ned til 15 cm over jorden. Det kan give udfordringer med heste, hvis de sparker ud og får benene i hegnet. Derfor vil jeg ikke anbefale at du sætter får og heste på græs på samme tid, men at du når fårene så kommer på folden sætter et flytbart hegn op. Der er faktisk fårehyrder, som afgræsser folde og frøgræsmarker mm. for andre, og de har et smart flytbart hegnssystem. I kasserne herunder har jeg listet nogle gode råd omkring samgræsning.
I praksis vil det være nemmest med kvæg, hvis du altså har mulighed for at håndtere dem selv, eller har en nabo, som er kvæglandmand.
Læs mere her: 3 strategier til heste på sommerfold
Få hjælp til den rette strategi
Skift dyrene mellem foldene
Foldrotation: Flyt husdyrene mellem forskellige folde. Dette forhindrer opbygning af parasitter i en enkelt fold og giver jorden tid til at restituere.
Tidsplan: En god praksis er at lade husdyrene græsse i en fold i cirka 2-3 uger, hvorefter de flyttes til en ny fold. Hestene kan derefter introduceres til den første fold, hvor parasitniveauet nu er lavere.
Hold øje med dyrene:
Helbredskontrol:
Overvåg regelmæssigt helbredet hos alle dine husdyr. Selvom samgræsning kan reducere parasitpresset, er det vigtigt at sikre, at ingen dyr lider af parasitinfektioner.
Gødningsprøver:
Udfør regelmæssige gødningsprøver for at overvåge parasitniveauet og juster din strategi efter behov.
Læs mere her: Dødelig blodorm: Din hest kan vise falsk negativ
Referencer
Fleurance, G; Sallé, G; Lansade, L; Wimel, L and Dumont, B (2022): Comparing the effects of horse grazing alone or with cattle on horse parasitism and vegetation use in a mesophile pasture. Grass and Forage ScienceVol 77, Issue 3, september 2022.
Heckendorn, F.; Frutschi, V.; Juillerat, P.A.; Vorpe, L. and Bader, M. (2021) Alternate Grazing of Cattle and Horses reduces infections with Strongyle Parasites – a case study. Schweizer Archiv für Tierheilkunde, 2021, 163 (4), pp. 291-294
Fra <>
