Annonce

Bidløs ridning kan mindske en lang række smertesignaler hos heste

At ride med bid er for mange lige så normalt som at finde striglerne frem og ordne hesten, inden dagens træning går i gang. De fleste rideforbund og ridediscipliner på verdensplan tillader heller ikke, at der ved konkurrencer rides uden bid, men har biddet egentlig en mere negativ betydning for hestens velvære, end vi lige går og tror? Hvis man spørger forsker Dr. Robert Cook, så er svaret klart JA!

Læs også: 3 bid der kan gøre avs

Færre smertesignaler ved bisløs ridning

En nyere undersøgelse fra 2019 udgivet i Equine Veterinary Education, er udfærdiget af de erfarne forskere Bob Cook og Matthew Kibler. Her viser resultaterne tydelige tegn på, at heste ændrer adfærd, når biddet ikke længere er en del af træningen. I alt viste 65 heste ud af i alt 66 heste i undersøgelsen 1575 smertesignaler, når de havde bid på. Dette tal lå på 208 signaler efter biddet blev fjernet og altså en reduktion af signaler på 87 %.

Annonce

Reaktioner hos hestene med bid

Det er meget forskelligt, hvordan hestene reagerede med bid. Nogle heste slog med hovedet, andre havde åben mund, mens en del forsød kæberne som tegn på, at biddet generede. Andre tegn på ubehag var blandt andet flugt under ridning, angst omkring at få hovedtøj på, stiv nakke og generelt manglende kontrol over hesten. Du kan få et overblik over de forskellige former for reaktioner i skemaet fra undersøgelsen her.

En lang opstart før resultater

Forud for undersøgelsen af de 66 heste, blev der over en årrække på seks år stillet spørgsmål til i alt 605 ryttere, der gav feedback på disse. Formålet var at finde frem til deres oplevelse af den typiske adfærd heste udviser, når de ikke bryder sig om biddet. Ud fra feedbacken blev der udtaget 69 overordnede tendenser hos heste i forhold til biddet. Tendenserne er dermed videreført i det nyere studie, som henvises til i den her artikel. Rytterne, der har deltaget, var henholdsvis fra Nordamerika, Storbritanien, Australien, Østrig, Frankrig og Holland. I undersøgelsen havde hestene en gennemsnitsalder på 10 år, og racerne var blandt andet: Fuldblod, araber, varmblodsheste, clydesdale med mere. 22 heste blev brugt til dressur, 21 til almindelig hygge-ridning, 13 til trail, 5 i military og spring. 39 var vallakker, 1 var hingst og 25 var hopper.

Annonce

Faldgrupper i undersøgelsen

Dr. Robert Cook indrømmer, der er visse “problemer” med undersøgelsen blandt andet, at rytterne ikke var uvidende om undersøgelsens formål. Hans argument for ikke at gøre det var, at de havde behov for personer, som havde et indgående kendskab til hestene og vidste, hvad forskerne ledte efter. Et andet issue er, at Dr. Robert Cook har en personlig interesse i bidløs ridning, da han lægger navn til produktet The Bidless Bridle by Dr. Robert Cook.

Galopheste kan være meget generet af bid

Det er ikke kun de “almindelige” rideheste, der kan være udfordret, når de rides med bid. Dette gør sig også gældende for galophestene rundt i verden. Her har samme forsker Robert Cook i flere år forsøgt at gøre opmærksom på problemet ved at benytte bid. Han mener blandt andet, at når jockeyer hiver i hestens mund, kan det give hesten en følelse af at “drukne”, fordi man forstyrrer deres vejrtrækning, da hesten naturligvis vil åbne munden en smule, når tøjlerne tages i brug. På den måde mister hesten den vakuum-effekt, den laver ved at lukke munden og udspile næseborene.

Biddet kan ødelægge hestens evne til at få luft

Når galophestene starter løb, er det alfa omega, at de får mulighed for at strække sig helt frem og samtidig lukke munden og udspile næseborene. Heste kan nemlig ikke trække vejret igennem munden, men bruger i stedet næseborene til at indtage og udånde luft. Det betyder, at når rytteren selv med en blid hånd begynder at bevæge biddet i munden på hesten, så risikerer han at “blande” sig i hestens naturlige vejrtrækning. Det fortæller Dr. Bob Cook mere om her. Forskeren beskriver også et andet dilemma i sporten, nemlig at hestene ofte oplever ubehag ved biddet og derfor forsøger at få tungen over biddet. Når det sker, kan jockeyen risikere at miste kontrollen over hesten, og derfor er galophestes tunger ofte bundet fast.

Læs også: Bidløs ridning: Er det virkelig bedre for hesten

Opbundet tunge kan undgås ved bidløs løb

Der er meget debat om den opbundet tunge især i galopsporten. Forskellige studier siger forskellige ting alt afhængig af, hvem man spørger. Nogle mener, at der er tydelige tegn på stress hos galopheste, der har en opbundet tunge, mens andre studier påstår, at hesten ikke lider skade af denne praksis. En del lande har ulovliggjort praksissen, og det samme gælder hos FEI. Cooks pointe er dog ikke så meget, om hvorvidt det er synd for hesten med en opbundet tunge. Han mener ikke, der er evidens for, at brugen af bid i nogen form for ridesport sikrer en mere styrbar hest. Til gengæld er hans opfordring og overbevisning, at fjerner man biddet, så fjerner man også problemet med, at tungen går over biddet hos især galophestene. Hans påstand er, at hestene i sidste ende får meget mere frihed til at løbe sit løb uden forstyrrelser af vejrtrækningen. Det vil efter hans mening give et bedre og mere sikkert løb for alle parter.

Kilder: Equine Veterinary Education, Horseracingsense.com, RSPCA Knowledgebase

Dr. Robert Cook

Dr. Robert Cook er dyrlæge og professor emeritus ved Tufts University, Massachusetts i USA. Udover seks år i almindelig dyrlægepraksis og otte år ved the Equine Research Station i Newmarket i Storbritannien, har Dr. Robert Cook været en del af forskellige dyrlæge-skoler i henholdsvis London, Glasgow og Illinois. In 1979 var han med til at opstarte Tufts Veterinary School i USA. Han gik på pension i 1994 og er altså nu professor emeritus. Han har udgivet næsten hundrede artikler i videnskabelige tidsskrifter, og hans fokus har altid centreret sig om hestens øre, næse og hals.

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce