Som beskrevet i den første artikel om mavefornemmelsen, er der mange informationssystemer inde i os, der ønsker vores opmærksomhed. Ved at forstå, hvad hver indre stemme står for i vores liv, og hvad der karakteriserer dem, kan vi bedre adskille dem fra hinanden – og i højere grad stole på vores mavefornemmelse. Jeg vil her sammenligne et par af de indre stemmer, der sikkert tit prøver at kalde på din opmærksomhed.
Mavefornemmelsen
Mavefornemmelsens formål er at hjælpe dig med at navigere i, hvad der er sikkert og trygt, og hvornår der er fare på færde. Den kommunikerer til dig i korte informationer. Derfor er der er sjældent en forklaring med til, hvorfor du skal gøre noget eller ikke gøre noget. Det vil bare virke rigtigt eller forkert. Det kan derfor være svært at forklare andre, hvorfor du hælder til den ene eller anden beslutning.
Der er ingen argumenter, fordi intuitionen lader det være op til dig, om du vil følge den eller ej. Den er tit meget gentagende og vedvarende, og den bliver ved med at vende tilbage med samme besked, indtil du reagerer på den.
Læs også: Den afhængige hest
Den er typisk meget let og subtil, så i momentet kan du have en stærk fornemmelse af noget, men den forsvinder som regel hurtigt igen. Og så kommer den tit til dig, når du er afslappet og i ro, eksempelvis når du vasker op eller folder tøj. Når mavefornemmelsen kommer igennem, er det tit rent og tydeligt, roligt og fattet, så du har de bedst mulige chancer for at reagere på en god måde.
Mathilde Denning arbejder med telepati, healing af dyr og dyrecoaching i sit firma Animal Listening. Herudover tilbyder hun også uddannelser inden for telepati og healing.
Logik
Logikken foregår i hjernen, og den tror, at den ved bedst. Dens formål er at overtale dig til at følge dens plan. Derfor kommer den ofte med mange gode argumenter for, hvorfor vi skal gøre noget. Der er tit en meget udfærdiget plan – hvis du gør X, så vil Y ske, og så er resultatet W. Logikken trækker på viden, du allerede har, erfaringer, du har med dig, eller noget, du har læst eller lært, hvorimod intuitionen trækker på viden, du ikke på forhånd kender til. Logikken kan derfor aldrig overraske dig, da den vælger det, der ‘giver bedst mening’ i den situation.
Ønsketænkning
Ønsketænkning er dine drømme og alt det, du håber, vil ske. Den viser som regel et meget lyst billede af fremtiden, og den kan tit se hele planen udspille sig. Intuitionen kender kun det næste skridt, og den kender ikke den færdige plan endnu. Så når du føler, du kan se hele vejen til enden, og du lige kan se, hvordan tingene vil udfolde sig, er det tit ønsketænkning.
Læs også: 3 dårlige vaner, vi giver videre til vores hest
Der er som regel en følelse af, at du næsten ikke kan tro det, og det er for godt til at være sandt. Man har tit svært ved at holde jordforbindelsen, og man nærmest, at man svæver rundt, og der er tit store følelser forbundet til dette. Ønsketænkningen kommer ofte ud fra en følelse af desperation, og ikke når man er i ro og slapper af.
Frygt
Frygten viser dig som regel det værst tænkelige resultat, og der er altid store følelser forbundet med det. Det kan eksempelvis være følelsen af angst, afmagt eller desperation. Frygten er meget instinktiv, primitiv og overvældende og kan gøre, at man ikke kan se klart. Man får tunnelsyn, og man kan kun se det ene udfald og alt det, som kan og vil gå galt. Derfor kommer frygten heller ikke fra et fattet, roligt sted, men fra et desperat sted. Det føles som regel meget overvældende og rodet, og det kommer med kropslige fornemmelser såsom hjertebanken, svedige håndflader eller at have svært ved at trække vejret. Frygten gør det svært at tage en beslutning, og man er tit meget forvirret.
Ego
Egoet har kun én ting i tankerne, nemlig dig og hvad der er bedst for dig. I modsætning til intuitionen, som altid vil prøve at gøre det, der er bedst for alle involverede. Egoet kommer tit som en irettesættende, bedrevidende eller belærende stemmer i hovedet eller som en offer-tendens, der peger fingre af alle andre og beskylder dem omkring sig. Egoet vil have ret og er meget stædigt. Det kan rationaliserer alting og har en tendens til at distancere sig meget fra situationerne eller reaktionerne fra dem omkring sig. Egoet er klar til at tage kampen op, hvis det ikke får ret, og det vil råbe, skrige og slås for din opmærksomhed – her vil intuitionen bare lægge våbnene, da det er op til os at lytte.
Læs også: Når hesten ikke vil gå til ridning: Sådan kan telepati kaste lys over sagen
Prøv at bruge et par minutter på at sidde og reflektere over, hvornår hver af disse indre stemmer sidst talte til dig. Hvad fortalte de dig? Hvordan ved du, at det var din frygt, ønsketænkning, logik eller mavefornemmelse? Jo mere vi øver at lytte til vores intuition, og gøre det, den fortæller os, jo flere intuitive beskeder vil komme igennem til os.
I del tre af denne artikelserie vil jeg dele, hvordan du kan øve din intuition, så du lettere kan stole på den.
